Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Jan Bluhme laa skjult bak gelænderet ovenpaa, mens hatten,
med en rivende fart avancerte opover.
„Men i alverdens rike," ropte frøken Jørgensen der nedenfra.
Jan Bluhme maatte kikke frem —
Ja, var det ikke det jeg tænkte," ropte frøken Jørgensen
usigelig forstoppet, da hun fik øie paa Jan Bluhmes gulhvite
lugg, løftet kjolen op med begge hænder og avancerte med en
viss fart opover trappen og skjendte hele tiden.
Jan skyndte sig ind paa sit værelse, og der var hun efter
ham i døren.
Aa, du verden, som hun skjendte.
„Hatten min er jo ødelagt — jo det er deilige greier —
og her staar jeg med ansvar for det altsammen — jeg mit arme
menneske — nei, at jeg paatok mig dette at passe paa dere
— jeg har aldrig set slik en gut — fiske hatten av hodet paa
mig — og blodforgiftning har du i haanden naturligvis — la
mig se —"
Jan Bluhme rakte motstræbende en brun, skidden haand
frem.
,Jeg har gjort det sjel," sa han pludselig meget alvorlig.
„Hvad?"
„Det er tatovering, kan du vel se," vedblev Jan, „her skal
du se mere ogsaa —"
Og det ophovnede hjerte paa armen kom ogsaa for dagens
lys.
„Det er stukket en halv synaal dypt og frygtelig meget tusch
i," forklarte Jan.
„Fri og bevare mig," ropte frøken Jørgensen, „ja jeg skal
vel ha ansvar for det ogsaa, jeg."
„Du trodde jeg var bitt av et insekt, du, frøken Jørgensen,"
sa Jan uhyre overlegent.
„En kan tro alle mulige ting om dig, Jan Bluhme," sa
frøken Jørgensen.
Han glippet med øinene og saa litt skyldbevisst ut.
„Alt andet end pent av dig var det at løpe din vei da
doktoren kom," vedblev frøken Jørgensen, „ingen kan endda
vite hvad det der tar sig op til," sa hun og pekte paa det
ophovnede hjerte — „saa liten tid jeg har, maa jeg ta mig tid
til at skrive til din mor alt — det blir et hyggelig brev at faa
— naar en ligger ved bad, Jan Bluhme."
Jan glippet bare fremdeles med øinene, uten et ord til svar.
„Jeg takker forsynet at dette blot skal vare i fire uker,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
