- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / III. Lille Jan Bluhme. Kongsgaardgutten. Paul og Lollik /
40

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40

sin varme bekomst. Han hadde været hos bestyreren selv,
han. Han var grepa snild den bestyreren.

—• Lang tid efter fortalte bestyreren far og mor at Jan hadde
været oppe hos ham og vilde levere maanedsbeviset tilbake.

„Den rare Jan," sa mor. Det var næsten som hun fik
taarer i øinene.

Uf det tante Grenertsens epletræ! Det var rent en
prøvelse, det var det! Der hang og hang de store, klare
glasepierne paa træet dag efter dag. Ikke et liv tænkte
paa at ta dem ned. Kunde ikke f. eks. tante Grenertsen si
til gamle Katrine, som var piken hendes: „Ryst ned nogen
epler til Jan Bluhme!"

Langtifra! Aldrig i verden gjorde hun det.

Endda han var indom der hver eneste dag, nu efter han
var kommet til byen igjen efter sommerferierne. Det var
rigtignok en liten omvei helt derop i Gamle kongens gate hvor tante
Grenertsen bodde, men han svippet saa fort opom saa.

For det var saa snodig at se om eplerne var vokset
eller om kanske Katrine hadde høstet.

Men det var akkurat det samme dag efter dag deroppe.
Det var ingen forandring paa nogen ting der. Eplerne hang
der, de. De blev bare klarere og klarere for hver dag, og
tante Grenertsens krumme, umaadelige næse sat inde i vinduet
bak blomstene akkurat likedan hver eneste dag. Og Katrine
stod i kjøkkenvinduet bak halvgardinet og var sær.

— Nu var han kjed av at gaa og se efter de eplerne i den
fille haven!

For en fille have var det. Ældgammel naturligvis. Bare
et eneste epletræ til foruten det glasepletræet var der i haven,
men eplerne paa det træet kunde næsten ikke kaldes epler
engang. Jan Bluhme vilde kalde dem kroketkuler, det vilde

TANTE GRENERTSENS EPLETRÆ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/3/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free