Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Bare ligge saadan og tænke!
Uf, slik som folk grov og spurte om dette med Kongsgaard!
Likesom det skulde være saa merkelig rart. Bare han viste
sig nede i byen, saa ropte folk paa ham og spurte om han ikke
var skrækkelig glad.
De var gær’ne de! Glad fordi onkel Isac var død.
Den ustyrtelig snilde, koselige onkel Isac! Hver gang Jan
Bluhme tænkte paa onkel Isac, kom der likesom en klump i
halsen paa ham. Saa plystret Jan Bluhme for at faa klumpen
væk. Men det hjalp ikke rigtig, for det var altfor sørgelig.
Nei, glad kunde han nu aldrig i evighet være.
Men isch — det var regnveir idag! Jan Bluhme vendte
en liten krum, misfornøiet næse mot vinduet.
Ja, var det ikke det han kunde tænke, at det skulde regne
første dag de hadde ferier. Det gjorde det jo bestandig. Og
ikke rnaate paa regn heller, det regnet jo rent paa skraa.
Væmmelig ogsaa! Og idag som han hadde bestemt at gjøre
saa meget, være Høttmand f. eks.
Hvis det endda bare vilde regne saa meget at hele jorden
stod under vand — saa kunde det endda bli litt moro. Saa
folk maatte bo paa flaater, og ingen behøvde at gaa, men alle
maatte svømme. Det vilde være snodig det.
Nei, han vilde ikke staa op endda.
Naar det regnet saa svinagtig, saa vilde han rigtignok ligge
og synge. Alle skolesangene. Og han stemte i av fuld hals:
„Ja vi elsker -—"
Det gik briljant. Saa begyndte han paa „Danmark, deiligst
vang og vænge —" men den gik saa lideli høit saa —
Der var mor i døren: „Men Jan da, lig ikke der og syng
saa rædsomt da -—."
„Er det ikke pent, mor?"
„Nei, grusomt, de hører dig jo like ned paa veien."
Det var moro at de kunde høre ham sa langt.
„Staa nu op," sa mor.
Men saa var det det nye farveskrinet med alle farverne. Jan
Bluhme blev staaende med bare ben og i skjorten og blande
farver uhyre optat.
Der var mor i døren igjen: „Men Jan da, staar du og
blander farver i bare skjorten."
„Her skal du se en nydelig farve, mor," ropte Jan og viste
frem en skiddengul sammensætning, resultatet av hans
anstrengelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
