Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
„Saa skulde jeg altsaa aldrig mere komme hjem igjen?"
„Hvor din far og mor og søskend er, der er hjemmet, vet
du, Annikken."
„Skulde jeg aldrig — aldrig komme til prestegaarden hjemme
mer da?"
„Nei — ikke til den prestegaard."
1 et eneste nu var Annikken Prestgara henne ved døren,
rev den op og styrtet ind i sit soveværelse, hvor hun begyndte
at samle sit tøi sammen.
„Jeg vil hjem — jeg vil hjem," sa hun hele tiden, likesom
halvt sansesløs.
Bedstemor kom efter, frøken Duus kom, og alle kusinerne
styrtet til.
„Annikken Prestgara, nu bruker du din forstand," sa
bedstemor og la sin store haand tungt paa hendes skulder.
„Nei, nei, jeg vil ikke," sa Annikken, „jeg vil reise."
Hun tok sin gamle verkenskjole ned av væggen og tullet den
sammen.
Saa blev bedstemor vond, kjolen blev tat fra hende med en
viss fart, og bedstemor tok begge Annikkens hænder i sine.
„Her lyder du mig," sa bedstemor, „og her blir du, og
saa vi! jeg ingen snak mere ha om den ting."
Det flammet op i Ar.nikkens øine.
„Du har ingen ret til det," sa Annikken Prestgara heftig.
„Hvad er det du tillater dig at si," sa bedstemor, „ingen
ret! Du forglemmer dig selv, Annikken Prestgara."
Annikken maalte bedstemor trodsig med øinene. Ikke et
sekund slåp de store øine bedstemors ansigt.
„Det blir som jeg har sagt," sa bedstemor, „her blir du—."
Da trykket Annikken med en gang de store hænder mot
ansigtet og begyndte at graate, først sagte, og saa sterkere
og sterkere, en voldsom hulken som rystet hele den staute
skikkelse.
„Gaa allesammen," sa bedstemor, „Annikken og jeg vil
være alene."
Og bedstemor tok Annikken ind til sig, og disse to som
var hinanden saa like, med de sterke viljer og det heftige sind,
blev sittende der længe, længe.
„Annikken," sa bedstemor, „du har vist ofte hørt at livet
er en kamp. Nu er dette noget du skal kjæmpe dig igjennem.
Efter min bedste overbevisning skal jeg ikke gi efter for dig
her og la dig reise. Dine forældre har mer end nok med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
