Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
„Aa —"
„Hvorfor synes du jeg er lumpen, Annikken?"
„Jo, fordi du gjør kur til alle — og saa tror allesammen
at du bryr dig bare om den ene, men det er uærlig og lumpent
det, Per Krafft," sluttet Annikken.
Per Krafft saa nu ogsaa bort „Du dømmer mig for haardt,
Annikken," sa han sagte.
„Langtifra, det gjør jeg slet ikke, for du gjør mange
mennesker bedrøvet paa den maaten — og mange ganger har jeg
lyst til at jule dig op."
Det lystige glimt kom igjen i Per Kraffts øine.
„Ja jul mig litt faderlig op, Annikken," sa han, „jeg tror
jeg hadde godt av det."
„Nu holder du bare leven igjen," sa Annikken, „men jeg
mener det i alvor jeg — men nu har jeg sagt det, og nu vil
jeg gaa."
Hun var kommet et par skridt opover havegangen, da Per
Krafft ropte:
„Annikken."
■Ja."
„Ikke vær vond paa mig, Annikken."
Hun saa paa ham en liten stund: „Det kommer akkurat
an paa dig selv det," sa hun med tyk stemme.
Dermed gik den brede, staute Prest-Annikken langsomt
opover og ut av haven.
„Hvad var det hun vilde?" sa madam Tausen til Per.
„Aa, hun holdt en præken for mig, tante Tausen."
„En præken?"
„Ja, og det en jeg kommer til at huske, tror jeg."
Madam Tausen saa efter ham da han sprang ind av
gangdøren.
Hvad var nu det for noget da — piskedød — skal jeg ikke
faa vite det, saasandt jeg heter Maren Tausen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
