Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
i fjæren — hun vilde dit, for der hørte hun hjemme, og der
var ingen som var leie. —
Hun vilde ikke — vilde ikke — vilde ikke være her. —
Og bedstefar pekte med stokken med guldknappen utover
øer og skjær: Det der sundet kalder vi saa meget som
Stor-gapet — for der er vi like ut i store sjøen, som du ser —
og der er Lillegapet og derbortenfor er Veslegapet, ser du —."
„Hvor er nord henne, bedstefar?" sa Maja pludselig.
„Nord," sa bedstefar og gjorde helt om og pekte indover
mot land, „her har vi det."
Maja gjorde ogsaa helt om, vendte sig bort fra byen, som
den laa der i morgensolen, nedenfor bakken de stod paa —
fra alt livet dernede, skibe og baater ute paa havnen, kjørsel
og dur nede fra gåterne — vendte sig og stirret opover graa
heier og tynd furuskog. —
„Er det nord?" sa lille Maja.
Nei hun skjønte ikke hvorledes dette skulde gaa.
Hun sat paa sengekanten, halvt avklædt, lyset stod
paa et litet ruggelig bord foran sengen i en lysestake
av blik — tænk en blikplate! — Endda det hadde ikke været
saa fælt da hun kom hjem fra spaserturen med bedstefar, som
hun hadde tænkt. Strikketøjet var forsvundet, og bedstemor
ogsaa, for hun var gaat til byen til tante Mally, som var
bedstemors og bedstefars rigtige datter, men bare mors halvsøster.
Og bedstemor var ikke kommet hjem i hele dag, men hadde
spist middag og al ting hos tante Mally.
Men det var det at her var saa usigelig stille og trist. For
bedstefar sov middag i to timer, og tante Nille sov i tre timer,
og Prosgaard sat ogsaa med lukkede øine i en stol.
At de kunde synes at det var saa morsomt at sove.
Saa hadde hun været inde paa værelset og skrevet litt i
dagboken, men det var saa besvægrli med de to nøklerne —
for om der kom nogen, saa maatte hun jo være fort og gjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
