Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Det skulde være deilig for bedstemor det, saa kunde hun
angre og vri hænderne sine og kaste kappebaandene bakover,
som hun gjorde naar hun blev sint.
Men da laa hun her som et lik paa sengen, hun.
Hvor rart det maatte være — ja at tænke sig hende ligge
her som lik paa sengen, altsaa.
Blek, med lukkede oine — jo hun vilde folde hænderne
sine før hun døde.
Da skulde det være moro at se bedstemor da.
Der tok nogen og vridde nøklen om. Det var Maren. „Her
er et brev til dig, som jeg glemte at gi dig imiddags," sa hun.
Hun ståk et brev ind gjennem dørsprækken, og der laaste
hun atter døren igjen.
Et brev — aa gid, et brev!
Men det var jo ganske mørkt, hun kunde ikke se det pluk.
Det var et firkantet litet brev. Aa, tænk om det var fra Andreas!
Kanske det var nogen glør igjen i ovnen — hun rev
ovns-døren op — langt inde i ovnen lyste det litt rødt. Hun karet
de smaa glør frem. Nei, det lyste ikke det spor, hun kunde
ikke se et bokstav av utenpaaskriften engang. Bare hun hadde
noget papir som hun kunde faa til at brænde. Pyt san, hun
tok omslaget av geografien, hun skulde nok finde et nyt omslag
imorgen.
Hun blaaste og blaaste paa glørne og ståk omslaget bort
til. Nei, det vilde ikke lykkes. Om igjen og om igjen
forsøkte hun. Hun hadde ansigtet helt inde i ovnen og pustet
paa de smaa glødende kul.
Endelig — jo — jo — nu lykkedes det. Omslaget tok ild.
Aa, brevet var fra Andreas!
Hun kjendte de store bokstavene hans.
Inden hun fik brevet op og bragt det i den rigtige stilling,
var omslaget næsten opbrændt.
„Kjære Maja," skrev Andreas, „jeg har ingenting at gjøre,
derfor skriver jeg til dig. For jeg har kusma, som er
væmmelig, og sitter inde. Ellers gaar jeg paa skøiter, jeg har
skøi-ter som koster fem kroner, som er lideli gode, og jeg er
flinkest i klassen til at gaa paa skøiter." —
Der var det slut med omslaget — flammen døde hen, nu
var det båre nogen forbrændte, sorte stykker igjen som krøllet
sig ganske sammen.
Aa, at hun ikke kunde faa læst Andreas’s brev. Det var
bare to og en halv side forresten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
