Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
i
ved baaten hos Anne Katrines far og snakket med ham. Men
Else forstod at de likte godt at Anne Katrine og hun kom
derned. Da reiste de sig hastig og bukket dypt likesom for voksne
damer.
Den ene var student og den anden kadet.
Else lo svært av dem i enrum med Anne Katrine, fordi
kadetten hadde en altfor stor næse, og fordi studenten altid
glodde paa Anne Katrine.
„Vi liker dem ikke, gjør vi vel?" sa Else til Anne Katrine.
„Nei, det er litet at like," svarte hun. Om eftermiddagen
opdaget de dem igjen nede ved baaten. Saa bestemte de sig
til at de ikke vilde gaa derned, men holdt sig paa verandaen.
Men saa manøvrerte de to herrer saa snildelig, at sandelig
kom ikke faren anstigende med dem begge ind i haven, op
paa verandaen.
De var saa forfærdelig tørste.
Anne Katrine maatte efter selters og saft, og der blev de
sittende baade længe og vel.
Endelig gik de.
„Jeg tror studenten mener at han vil gjøre kur til dig,"
sa Else.
„Puh," sa Anne Katrine og blaaste, „det kan han spare sig."
Saa syntes Else det var passende anledning til at fortælle
Anne Katrine om Christen Nygaards guldhjerte.
„Liker du ham da?" sa Anne Katrine.
Else visste ikke rigtig hvad hun gjorde.
„Da vilde jeg ikke ha noget hjerte av ham heller," sa Anne
Katrine.
„Jeg fortalte det ikke til nogen hjemme heller," sa Else
grundende — „forresten tror jeg at jeg liker ham ogsaa."
„Det gik vel an at ta det da," mente Anne Katrine, „men
det er aldrig nogen gut som har git mig et hjerte, saa jeg vet
intet om dette."
Studenten og kadetten kom den næste formiddag ogsaa.
Else nød at bli anset og betragtet som voksen dame, og yndet
meget at fortælle at hun var femten aar. Hun hadde fyldt
fjorten de dagene hun var hjemme.
Om aftenen stod der en simpel mand med skreppe paa
ryggen ute paa gangen og spurte efter Anne Katrines far.
„Det er jo fragtemand Endresen," ropte Anne Katrine, „far,
far — Endresen er her."
Det var en barndomskamerat av Anne Katrines far. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
