Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
hadde lekt her paa stranden sammen som gutter, men ute i
livet var det eaat dem forskjellig. Fragtemand Endresen sat
borte i en avkrok med mange barn, var svakelig og fattig;
men barndomsvennen, Anne Katrines far, var hans lyspunkt
i livet.
Nu stod han der i gangen straalende: „Jeg var klein, ser
du," sa han til Anne Katrines far, „rigtig ilde var det med
mig, og doktoren sa — luftforandring, sa doktoren — aassen
skulde jeg faa luftforandring, tænkte jeg — men saa faldt
tanken paa dig" — og hele fragtemandens ansigt lyste — „og saa
sa jeg til kona: Jeg reiser til han Lars jeg — der er luft, sa
jeg — og saan luft som jeg kjender fra gammelt, sa jeg."
„Det var inderlig hyggelig du kom," sa skomakeren.
Anne Katrine tok skreppen : „Vi har saant hyggelig
gjeste-værelse, fragtemand Endresen."
„Var det ikke det jeg sa til kona kanske, naar jeg kommer
til han Lars, saa greier det sig alting." Fragtemanden smilte
over hele ansigtet.
De to gamle venner besaa hele huset, og fragtemanden
beundret hver spiker i væggene. Og ret som det var, sa Anne
Katrines far:
„Dette var rigtig hyggelig at du vilde komme til mig."
De sat paa verandaen og drak kaffe, og fragtemandens bleke
ansigt var i ett smil.
Anne Katrines far hadde telegrafert til frøken Lybæk om
de fik lov at være hos ham endnu et par dage. Og frøken
Lybæk hadde svart bekræftende.
Men Anne Katrine var igjen blit saa stille, slik som Else
kjendte hende fra frøken Lybæks skole.
Selv likeoverfor Else ogsaa. Naar Anne Katrine var saan,
bar hun hodet endda rankere end sedvanlig, der var noget stolt
ved hele skikkelsen.
Især var hun slik naar studenten og kadetten kom indom.
Utilgjængelig, likesom avvisende, men likeoverfor faren og
fragtemanden var hun altid blid, hun kunde staa lange stunder og
holde faren om halsen.
Else grundet meget paa hvorfor Anne Katrine igjen var blit
saa forandret. Kanske hun er kjed for at jeg er her længere,
tænkte Else, jeg tror jeg vil reise. Beslutning og handling var
det aldrig langt imellem hos Else Beck.
„Anne Katrine," sa hun, „jeg tror jeg vil reise hjem."
„Aa nei," sa Anne Katrine overrasket, „hvorfor vil du det?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
