Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
„Jo, fordi at, fordi at — er du fornærmet paa mig, Anne
Katrine —"
„Paa dig, hvorledes kan du falde paa det?"
„Jo, du er saa forandret," sa Else, „vil likesom ikke snakke
mere, ikke vil du paa vandet mere heller."
„Det er bare," begyndte Anne Katrine — „aa Else jeg er
saa styg, du skulde bare vite —"
Og saa kastet Anne Katrine sig plat ned paa en av
verandabænkene og hulket som dengang den spanske Maria var paa
skolen. Elses forstand stod aldeles stille, hun forstod ingenting.
„Jeg var saa bange," hulket Anne Katrine, jeg trodde at
allesammen — ja, du svnes det, du ogsaa, Else — at
fragtemand Endresen er simpel, og du synes vist det er rart at han
er fars ven — og at far er saa glad — og kadetten og
studenten gjør nar av ham, og jeg synes det er saa leit, saa leit."
„Men Anne Katrine da," begyndte Else.
„Undertiden bryr jeg mig ikke det mindste om det heller,"
avbrøt Anne Katrine hende, og det sterke, hovmodige uttryk
var der igjen, „vi er gode for det vi er.
Else forstod ikke denne Anne Katrines kamp. Hjemme
hos Else var der ikke saadanne brytninger. Det var da ingen
ting at ta sig nær av at fragtemanden ståk kniven langt ind i
munden naar han spiste, at han spyttet i ovnen, og at der
lugtet simpel tobak av ham.
„Men jeg taaler ikke at folk gjør nar," sa Anne Katrine
igjen.
„Blaas i det," sa Else.
„For han er saa snild, og det er ingen far er saa glad for
kommer som fragtemand Endresen — og saa er det det at han
har det saa vondt hjemme."
Om eftermiddagen sa studenten til Else da de sat nede ved
stranden.
„Det er en meget fin herre som er i besøk i villaen
deroppe i denne tid."
„Det er ingen herre, det er fragtemand Endresen," sa Else
alvorlig.
„Det er maaske froken Anne Katrines onkel?"
Nu var det i og for sig ingenting at bli saa sint for dette
spørsmaal. Else tænkte siden at i grunden kunde hun ikke
forstaa at hun kunde bli saa rasende. For det blev hun. Hun
reiste sig, og det flammet op i det lille røde ansigt.
„Nei, det er ikke hendes onkel," sa hun, „men det er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
