Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
alle vinduer. Men der kom jeg tidsnok, for Monsen var der
straks: „Vinduene har vi for at lukke — ikke for at ha dem
aapne," — sa Monsen — og smeld, igjen med dem alle.
Men sandelig hadde jeg ikke lyst til at se hvor Karsten
var henne.
Jeg hadde en mistanke — men han kunde da umulig gaat
til rumpetrollene samme dag han kom!
Det kunde jo ikke skade at se efter ialfald.
Siden farfar var saa optat med at spille piquet, saa behøvde
jeg jo ikke at være til opmuntring der — endda paa en stund
— derfor saa tok jeg benene paa nakken og løp ned gjennem
haven og ut den grønne grinden.
Jensens dam laa nemlig i en fordypning mellem nogen
jorder. Det var bare at krype over et stengjærde og løpe langs
skigaren, saa var en der.
Ganske rigtig! Der laa Karsten paa maven ved dammen
— i sine bedste klær!
„Naa, det maa jeg si," ropte jeg.
Han reiste sig fort op — han hadde brettet op jakkeærmet,
men var driv vaat paa det ene skjorteærme — i haanden holdt
han en gammel hermetikboks.
„Hvad er det du vil!" sa han.
„Det er skam du gaar fra farfar alt idag," sa jeg.
„Du er jo ogsaa gaat!"
^Jeg gaar for at se efter dig."
„Jeg sa jo det at jeg vilde fiske rumperoll."
Den gamle tilgrodde dammen var blit mindre end sidste
aar, syntes jeg, men vandet var lysegraat og leret, akkurat som
sidst, og græsset vokste høit og stivt langs kantene. Og hele
dammen var spillevende fuld av sorte, nydelige rumpetroll, som
svømte i store stimer.
„Har du fisket nogen?" spurte jeg.
Karsten viste mig hermetikboksen — det yrte av rumpetroll
paa bunden av den.
„Laan mig hermetikboksen," sa jeg.
„Du, som strekte dig over halsen paa at rumpetrollene skulde
være mine," sa Karsten vond.
„Dine — her er jo tusen rumpetroll — hvad vil du med
tusen rumpetroll da — gut —"
„Du lovte det — du lovte det" — sa Karsten — „men
altid tar du al ting fra mig."
„Bare to minutter," sa jeg, „se den svære stimen der."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
