Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Vi slos litet grand om boksen — bare bitte litet grand
forresten — jeg stod like ved kanten av dammen — pludselig
saa begyndte benene mine at gli i den glatte, lerete jorden.
Det var mig umulig at faa fotfæste — jeg gled og gled ut i
vandet — dypt ned — der laa jeg med hele underkroppen ut
i dammen, mens jeg holdt mig i det stive lange græs.
„Hjælp mig da, gut —" ropte jeg.
Karsten halte og trak i mig — jeg gled længer og længer
ut — der begyndte Karsten ogsaa at gli.
Slik lerjord er væmmelig, denslags har vi da ikke hos os.
Karsten var snild, han strævde og trak i mig under armene
— endelig kom jeg mig op igjen. Gid — som jeg saa ut.
Jeg var tør og pen til livet, men nedenfor saa jeg ut som en
druknet rotte.
Der stod vi og saa paa hinanden. Tænk saa maatte jeg le
— og saa lo Karsten ogsaa.
„Jeg gruer mest for onkel Jonas," sa jeg.
„Nei det er værst for Monsen," sa Karsten.
„Jeg klyver ind gjennem vinduet," sa jeg — for
gjeste-værelset var i første etage — „saa bytter jeg fort, og saa aner
ingen det."
Vi løp hjemover til farfars hus igjen, langs skigaren, og
ut paa veien.
Men, du store Jeremias, stod ikke onkel Jonas der og lænte
sig over denne grønne grinden og stirret opover veien?
„Hallo — naa saa der er de," ropte han.
„Gaa foran mig," hvisket jeg til Karsten. Jo da, han gjorde
det, men saa tæt indpaa mig at jeg ikke kom noget sted.
„Gaa ordentlig da," hvisket jeg.
„Monsen venter med aftensmaten," ropte onkel Jonas, —
„hvad er det som staar paa, hvorfor gaar dere slik?"
„Ingenting," sa jeg — gaa da Karsten, jeg trær jo hælene
av dig," hvisket jeg.
Tænk, saa blev Karsten vond og tok paa sprang. Gid saa
lumpent! Der stod jeg. I mit drivvaate kjoleskjørt, som klistret
sig om benene paa mig.
„Men ialverdens rike," ropte onkel Jonas.
„Hu dat i dammen, men bare til livet," ropte Karsten.
,.Jeg har aldrig set saan rar jord dere har her," sa jeg
fornærmet, „det er jo bare glat lere."
Onkel Jonas tok sin panamahat av og bukket dypt. „Jeg
ber frøkenen saa meget undskylde vort jordsmons beskaffenhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
