Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Vi hoppet naturligvis øjeblikkelig ned. Tænk, endda var
hun saa utspekulert at hun fortalte farfar det da han drak kaffe.
Farfar saa hjælpeløs ut: „Hvad tid kommer deres far?"
sa han.
Stakkar, kanske han syntes at vi blev for kort hos ham —
at det blev saan liten opmuntring nemlig. „Aa det er længe
til far kommer endda," sa jeg trøstende — „morgenen efter
iovermorgen kommer han først."
„Naa saa naa" — sa farfar.
Eftermiddagen var akkurat lik formiddagen. Usigelig solhett
og usigelig stille. Da saa jeg Karsten staa og vinke bak en
rosenbusk.
„Jeg har fundet paa noget gildt for at opmuntre farfar,"
hvisket han — „si ingenting — sit bare rolig, saa skal du
faa se."
Pludselig for der et lyn over ansigtene paa farfar og mig.
Igjen et lyn, og atter et lyn — vi blev aldeles blendet. Farfar
reiste sig op, kavet for sig med hænderne: „Men hvad er
dette — hvad er dette" — ropte han.
Det skarpe, blendende lys stod nu urørlig paa farfars hvite
hode — farfar holdt hænderne for sine øine: „Men i alverden
hvad er dette —"
„Er det ikke gildt, farfar —" kom Karstens stemme nede
fra haven — „er det ikke skarpt —"
Tænk, saa hadde han tat speilet i gjesteværelset med sig
ned i haven, fanget solstraalerne og kastet dem like paa farfar.
„Hold op — hold op," ropte farfar.
„Ja men er det ikke merkelig og morsomt — farfar" —
ropte Karsten igjen — „at det kan bli saa gyselig skarpt —
se nu — du kan ikke se paa det — kan du vel —"
Farfar jabbet ind i verandaværelset.
„Det er jo forfærdelig," ropte han derinde — „Monsen —
Monsen — hvad skal vi gjøre —"
„Ta det rolig, provst" — trøstet Monsen — „nu er det
ikke saa længe igjen — en faar ta det som en tilskikkelse,
provst —"
Om jeg kunde skjønne hvad Monsen mente med disse ord —
En tilskikkelse! At Karsten laget speillyn! Igrunden kan
jeg ikke utstaa Monsen — endda nu jeg er vant til hende, saa
skjønner jeg jo bedre den utydelige snakken hendes.
Men Monsen tok speilet med en viss fart fra Karsten. Og
Karsten kom op paa verandaen, gestikulerte og prækte og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
