Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
talte farfar hvorledes det kunde gaa for sig med det morsomme
speillynet!
„Hvem er det dog dere ligner paa?" sa farfar.
„Jeg ligner jo farmor," sa jeg.
Farfar slog fra sig med haanden i luften: „I det ydre —
i det ydre — men ikke i det indre — ikke i det indre —"
Naa hadde jeg glædet mig med den tanke at jeg lignet
farmor! Saa var det ogsaa forbi!
Den næste dag begyndte akkurat som dagen før. Usigelig
stilt, og usigelig solstek.
Den eneste lyd i hele verden var fluesurr, aldrig har jeg
hørt fluerne surre saa høit som paa farfars veranda. Det var
likesom orgelverk.
Og jeg hadde ikke det pluk at gjøre andet end at se paa
det røde geraniebedet ret ned for verandaen. Det var fælt
pent, men en kan da ikke se u—uavbrutt paa et geraniebed
heller. Havegangene var nyraket — der laa ikke et sandkorn
hvor det ikke skulde ligge.
Jasminene duftet skrækkelig sterkt og deilig og farfars
gamle lange klokke borte i kroken hørte jeg gjennem den aapne
dør — du — hvor den gik bedagelig — tik—tak—tik—tak.
Og solen skinte, og klokken tikket og takket, og fluerne
surret, og farfar sat der ubevægelig med sin fine næse i den
gamle rørstolen og læste og læste.
Der var ikke bevægelse eller forandring i nogen ting. Jeg
sat og verket med noget jeg saa gjerne vilde si — tilslut maatte
jeg si det.
„Du farfar — onkel Jonas lovte os syvøres kaker naar vi
kom derned."
Farfar saa paa mig over brillerne: „Syv øres kaker" —
sa han bare.
„Ja, farfar."
„Det er din mening du vil gaa derned —"
„Ja, farfar." Farfar grundet en stund.
„Bed Monsen komme," sa han tilslut. Ja, Monsen kom i
al sin vælde.
„De maa følge hende" — farfar pekte paa mig — „til
byen, Monsen." Monsen kastet et ubeskrivelig blik først paa
mig og saa paa farfar.
„Er det provstens mening at jeg skal gaa fra middagsmaten?"
kom det tilslut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
