164 en slags skuespiller — en annen rangs fyr på all vis — du vet av den der lokkete prospektkorttypen som flyter på den reklamen å være pervers og snuse ko- kain. Men tenk, hun kommer op til Torstein engang iblandt enda. I vinter var hun der en måneds tid, den røia! Ja, kjente ikke du henne forresten — engang i din ungdom — Alice Scherven? Navnet rørte Christian underlig vart og vemodig, men han sa bare — — Å hun —. Jo, jeg tror til og med jeg har svermet for henne engang. — Ikke tror jeg du vilde sverme for henne nu! — Har de barn? — Barn — hun? blåste fru Brenner. Ånei du, det vokter den typen sig for. Men at Torstein orker! Og hvad han kan se i det rundklinte kvinnfolket, åleglatt og tynn og ubestemmelig, med hår som en kanarifugl og overklint og kittet og malt, så man bare aner all uhumskheten under. Hun holder sig ikke til skuespilleren heller nu — der er stadig nye. .. Den der vampyrtypen som spiller jomfru — leker backfisch i stadig angst for at mennene ikke skal gide ta i dem. — Stakkars Torstein! — Og enda så sier du at han er et mannfolk? — Jo han er! Men nu han har fått tæring kom- mer hun nok ikke dit mer. — Fr du sikker på, at han er glad for det? — Nei, sa hun eftertenksomt — det har du rett + Og forresten så kommer det jo ikke oss ved. Han er vel glad i henne — om ikke annet så i minnet om hvad han engang drømte hun skulde gi ham — jeg tror Torstein er sånn — men allikevel — — —. Vet du hvad, hun kom til mig engang med en av sine amourer — det frekke asenet — og vilde bo. Jeg