Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alene saliggjørende - Aleph - Aleppo - Alesia - Alessandria - Alessi, Galeazzo - Alessio - A l'estompe - Aletschgletscher - Aleuaderne - Aleurites - Aleurometer - Aleuron - Aleüter - Aleüterne - Alexander (Paver) - Ordbøgerne: A - akcise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eftersom romerkirken anser sig som den eneste sande, af
Kristus stiftede, kirke, kan mennesker kun vinde frelse
i og gjennem denne. «Udenfor kirken ingen frelse.»
Aleph, det første bogstav i det hebraiske alfabet (א).
Er som de andre hebr.-fønik. bogstavnavne gaaet over
i græsk: alfa.
Aleppo el. Haleb, hovedstaden i det tyrk. vilajet
af samme navn i det nordl. Syrien, ved Koveik, 125 000
indb. I oldtiden kjendt som Berøa, har A. fra tidlig
tid været stapelplads for karavanhandelen med Indien,
Persien og Armenien. Byen er berømt for sine skjønne
omgivelser og mange prægtige bygninger. Handel med
klæde, galæbler etc.; silke-, bomulds- og sjalsvæverier;
guldtrækkerier. Som dens havn tjener det 100 km.
(4 dagsreiser) fjernt liggende Iskenderun (Alexandretta).
Alesia, hovedstad i mandubiernes land i det gamle
Gallien; i denne by blev Vercingetorix, der aar 52 f. Kr.
samlede gallerne til kamp mod Cæsar, beleiret af denne,
og byen blev indtaget af Cæsar. Napoleon III foretog
udgravninger, fandt rester af A. ved Alise-Sainte-Reine
(Côte d’Or) og reiste en statue af Vercingetorix der.
Alessandria, Norditalien, provins (den østl. del af
Piemont), 5088 km.2 med 830 000 indb. Hovedstad A.
ved elvene Bormidas og Tanaros sammenløb; har
mange pragtbygninger, et akademi for videnskab og kunst
(dei immobili), flere lærde skoler. Linindustri,
makaronitilberedning. Betydelig handel. Knudepunkt for flere
jernbanelinjer. 71 000 indb. Byen anlagdes 1168 af de
forbundne lombardiske byer mod keiser Fredrik
Barbarossa, opkaldtes efter pave Alexander III; sterkt
befæstet; den har været erobret flere gange, af prins Eugen
1707, af Napoleon Bonaparte 1796, af russerne og
østerrigerne juli 1799. Efter slaget ved Marengo (1800)
afstødes her Norditalien med 12 fæstninger til Frankrige.
I krigen 1848—49 var den piemontesernes vigtigste
vaabenplads.
Alessi, Galeazzo (1512—72), berømt ital. bygmester,
f. i Perugia. Hans hovedvirksomhed falder i Genua,
hvor han opførte den skjønne kirke S. Maria da
Carignano samt en række pragtfulde paladser, hvoriblandt
Palazzo Spinola og det nu ødelagte Palazzo Sauli,
Alessio, Tyrkiet, Albanien, by kort ovenfor Drins
munding. 3 000 indb.
A l’estompe [a lestõ’p] (fr.), en ved udgnidning med
stub (estompe) eller viskelæder udført tegning.
Aletschgletscher, den største jøkel (gletscher) i
Alperne, 20 km. lang, paa sydsiden af Jungfrau og
Aletschhorn (4 198 m.).
Aleuaderne, i oldtiden berømt herskerslegt i Larissa
i Thessalien.
Aleurites, aleuritesolje, fede oljer, der faaes af
aleurites triloba og a. cordata. Den første har lignende
egenskaber og anvendelse som livolje — til fernisser,
sæber og til forfalskning af olivenolje. Den sidste
(kinesisk træolje) er maaske den hurtigst tørrende af alle
oljer og giver en udmerket fernis.
Aleurometer (græ), et af Boland opfundet apparat til
undersøgelse af hvedemels hævningsevne ved bagning.
Aleuron, en form af eggehvide, der forekommer som
alm. reservenæring i frø. Den opstaar i protoplasmaets
saftrum, idet disses eggehvidegehalt under frøets
modning stiger, medens vandmængden aftager. A. udskilles
da i form af a.-korn (poteïnkorn). Disse bestaar af en
eggehviderig grundmasse, i hvilken der gjerne er
indleiret eggehvidekrystalloïder og globoïder, hvis indhold
især er et dobbeltfosfat af kalk og magnesia. Særlig
store er a. i oljerige frø.
Aleüter, der bebor øgruppen af samme navn og den
sydvestl. del af halvøen Alaska, deler sig i to dialektisk
forskjellige grene, Atka i v. og Unalasjka i ø. De
henføres sedvanlig til eskimoerne, skjønt de i kulturel og
sproglig henseende adskiller sig ret sterkt fra disse.
Fordum var a. en kraftig, livsglad stamme, men under
de russiske kolonisters brutale behandling svandt de især
i 18 aarh. sterkt ind i tal og har nu tabt sit nationale
særpræg. Den forkuede indfødte befolkning har
efterhaanden antaget russ. klædedragt og levevis. I ældre
tid søgte a. ligesom eskimoerne sit underhold paa havet,
ved hval- og sælfangst med harpun samt fiske fra sine
skindbaade. Festlige sammenkomster med opførelse af
religiøse ceremonier og maskedanse var almindelige.
De egteskabelige forhold var frie, polygami udbredt.
Samfundsformen nærmest kommunistisk, dens grundlag
store fælleshusholdninger med kommunalhuse. — Deres
største landsby (200 hytter) ligger paa Unalasjka.
Aleüterne, en 1500 km. lang kjede af ca. 150 høie,
sterkt vulkanske øer, strækker sig fra halvøen Alaska
(Nordamerika) over mod Kamtsjatka (Asien) og danner
Beringshavets grænse mod syd, 14 581 km.2 med 2 400
indb. Unalasjka er hovedsædet for den amerikanske
hval- og sælfangst. Den høieste vulkan er Sjisjaldin
(2 729 m.) paa Unimak, den største og østligste ø. Øerne
opdagedes 1741 af Bering, solgtes 1867 af Rusland til de
Forenede stater, hvor de er indlemmet i territoriet Alaska
Alexander. Paver.
A. II (pave 1061—73), f. i Baggio ved Milano af adelig
slegt. Ved Hildebrands indflydelse blev han 1061 valgt
til pave og tiltraadte straks sit embede uden at afvente
keiserens billigelse. Som følge deraf lod denne en
modpave vælge. Dog lykkedes det A. paa kirkemødet i
Mantua 1064 at hævde sin ret til pavestolen.
Han optraadte med stor myndighed overfor tyske
biskoper som overfor fyrster. Saaledes fik Sven
Estridsøn og Vilhelm Erobreren paalæg om at udrede
de skyldige gaver til den hellige stol. Kom tilsidst i
strid med Henrik IV af Tyskland og døde under denne
21 april 1073. —
A. III (pave 1159—81), f. i Siena. Allerede som
kardinal havde han vist sit fiendskab mod keiser
Fredrik I, hvorfor denne lod vælge en modpave, Victor IV.
Herved udbrød en kirkestrid, som i mange aar delte
kirken i to fiendtlige leire. Først efter nederlaget ved
Legnano 1176 bekvemmede keiseren sig til at slutte fred
og anerkjende A. III. En endnu større seier vandt paven
over Henrik II af England, som maatte underkaste sig
en ydmygende kirkebod i anledning af mordet paa
erkebiskopen Thomas Becket. 1179 kunde A. sammenkalde
et stort kirkemøde i Lateranet. Dette vedtog, at en pave
kun kunde vælges af kardinalerne, og at to tredjedele af
stemmerne afgjorde valget. Kort efter tvang et oprør i
Rom A. til at forlade byen. Han døde 1181 i Cività
Castellana. —
A. IV (pave 1254—61) tilhørte greverne af Segni’s slegt.
Overtog ligesom sin forgjænger formynderskabet for den
unge prins Konradin, men forfulgte herved sine
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
