Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antiochos - Antioco, se Sant' Antioco - Antiope - Antioquia - Antipapa - Antiparos - Antipassat - Antipates, se Sortkoral - Antipati - Antipatros - Antipodeceller - Antipoder - Antipode-øerne - Antipolis, se Antibes - Antiportikus - Antipyrese - Antipyrin - Antisana - Antisemitisme - Ordbøgerne: A - antiquaille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
del af riget. Da Seleukos 281 drog imod Lysimaclios af
Thrakien, overlod han A. alle sine asiatiske lande. —
2. A. III den store (242—187 f. Kr.) kom paa tronen 224.
Han fik sit tilnavn, fordi det lykkedes ham at bekjæmpe
flere opstande, samt fordi han gjorde et heldigt felttog
mod inderne. Da han vilde stanse romernes seiersgang,
fulgte han ikke den til ham flygtede Hannibals raad om
at føre krigen i Italien, men foretrak at kjæmpe i
Grækenland, hvor han blev slaaet ved Thermopylerne 191 og
maatte flygte tilbage til Asien. Her led han 190 et nyt
nederlag ved Magnesia og maatte ved freden afstaa hele
Lilleasien v. f. Tauros til romerne. —
3. A. IV Epifanes (den glimrende), søn af foregaaende,
fik sit tilnavn paa grund af sin pragtsyge. Kaldtes ogsaa
spottende Epimanes, d. e. den gale. A.s regjeringstid
(175—163) var opfyldt af krige. Da han havde gjort
erobringer i Ægypten, stansede romerne ham og tvang
ham til at opgive alt det erobrede. Paa hjemveien
lod han sin harme gaa ud over jøderne og plyndrede
templet i Jerusalem. Følgen var, at jøderne under
anførsel af Makkabæerne løsrev sig. A. døde 163. —
4. A. XIII Asiaticus, den sidste seleukidiske konge i
Syrien, blev 64 f. Kr. berøvet sit land af Pompeius,
som dog lod ham beholde Kommagene.
Antioco, se Sant’ Antioco.
Antiope, i de græske sagn en heltekvinde, der fødte
Zeus sønnerne Amfion og Zethos (s. d.), som blev udsat
af hendes onkel Lykos. Dennes hustru Dirke forfulgte
A., som flygtede ud i Kithairon, hvor hun traf sine
sønner; disse bandt Dirke til en tyrs horn og lod hende
saaledes slæbes til døde, en straf hun havde tiltænkt A.
(se Apollonios fra Tralles).
Antioquia [æntiåkīa], Sydamerika, dept. i republiken
Columbia, 59 000 km.2 med ca. 1/2 mill. indb. Fjeldland,
opfyldt af de nordligste grene af den midtre Andeskjede,
bestaaende af krystallinske skifere og gamle eruptiver, rige
paa guld, sølv, salt. Begrænses i øst af Magdalenaelven
og gjennemstrømmes i sin vestlige del af Rio Cauca,
hvis dal danner en af de faa adgange til A.s indre,
hvor befolkningen er koncentreret. A.s indb.
er de paalideligste og dygtigste i Columbia og lever
af bergverksdrift og jordbrug. Hovedstaden Medellin
1478 m._o. h.
Antipapa (græ.), modpave.
Antipapisme, pavefiendtlighed.
Antiparos, Grækenland, ø blandt Kykladerne, ligeoverfor
(v. f.) Paros (deraf navnet), hvorfra den skilles
ved et kun 1 km. bredt sund, 45 km.2 med ca. 600 indb.
Bjergfuld og frugtbar paa vin, korn, bomuld. I n. en
drypstenshule, i s. en god havn.
Antipassat, vinde i de høiere luftlag over og modsat
passaterne, fra sydvest paa den nordlige, fra nordvest paa
den sydlige halvkugle.
Antipates, se Sortkoral.
Antipati (græ.), instinktmæssig modbydelighed el. afsky
for noget, f. eks. for visse farver, lyd, dyr el. mennesker
(modsat sympati).
Antipatros (omtr. 400-—310 f. Kr.), en af Filips og
Alexander den stores feltherrer. Da Alexander 334
drog til Asien, blev A. efterladt som statholder i
Makedonien, hvor han kuede flere opstande. Ved Alexanders
død beholdt han sit statholderskab; en opstand af
grækerne kuede han ved seieren ved Krannon (322); 321
blev han rigsforstander og døde efter med forbigaaelse
af sin søn at have udnævnt Polysperchon til rigsforstander.
Antipodeceller, smaa vægløse celler i den egcellen
modsatte ende af embryosækken. Se Frøemne og
Befrugtning.
Antipoder, egentlig mennesker, som «vender fødderne
mod hinanden», bor paa to hinanden diametralt modsatte
steder paa jorden. I uegentlig betydning: folk af
modsatte anskuelser.
Antipode-øerne, brit. smaa-øer, ca. 900 km. 0. s.ø. f.
Ny-Seeland. Den største 0 (53 km.2) har steile, af
søilebasalt bestaaende kyster uden havne. Ubeboet, men
tilholdssted for uhyre mængder af pinguiner. Londons
antipode; deraf navnet.
Antipolis, se Antibes.
Antiportikus, forhal, særlig den yderste eller forreste
forhal, f. eks. ved indgangen til basilikaernes forgaard
(atrium).
Antipyrese (græ.), behandling, som gaar ud paa at
bekjæmpe feber. Tidligere var anvendelsen af
antipyretika, enten i form af febernedsættende midler
(se Antifebrilia) eller i form af kolde indpakninger
eller kolde bade, mere anvendt end nu, hvor man i
regelen overlader feberen til sig selv eller kun giver
mindre doser af antipyretika. Ved enkelte sygdomme
som tyfoid feber anvendes dog endnu af og til kolde
bade og ved enkelte andre febersygdomme, f. eks.
koldfeber og gigtfeber, anvendes kinin og salicyl, som i disse
sygdomme synes at have en særlig virkning foruden den
temperaturnedsættende.
Antipyrin, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof,
surstof og kvælstof (C11H12ON2, d. e. fenyldimetylpyrazolon),
er et meget vigtigt antipyretikum, som vindes,
idet man først lader fenylhydrazin indvirke paa
aceteddikeæter og derpaa opvarmer den derved dannede
forbindelse med metylalkohol, jodmetyl og kalihydrat.
A. krystalliserer i hvide blade, smeltep. 113°; opløses
let i vand og alkohol. A. er fremstillet af den tyske
kemiker Ludvig Knorr (1884).
Antisana, Sydamerika, vulkan i Ecuador paa
Quitodalens østrand, ca. 40 km. s.ø. f. Quito, 5 756 m. o. h.
Krateret, som har form af en bred spalte, 1 800 m. lang,
er dækket af isbræer ned til 4 200 m. o. h. Udbrud
1590, 1728, 1767, og endnu 1803 udsendte A. aske.
Besteget 1880 af Whymper.
Antisemitisme, jødefiendskab, politisk bevægelse
op-staaet i slutn. af 1870-aarene i Tyskland, hvorfra den har
udbredt sig navnlig til Østerrige, Frankrige og Rusland.
Den er særlig rettet mod den økonomiske og sociale
magtstilling, et mindretal af jøder i flere lande indtager,
og dens paastand er, at den jødiske race med dens
udprægede evne til seigt at bevare sine karaktertræk stiller
sig i et modsætningsforhold til landets øvrige befolkning,
som udbyttes og demoraliseres af dette fremmede element.
Bevægelsen søger sin berettigelse i religiøse, nationale,
politiske og økonomiske motiver, men l3under dybest i
misundelse over jødernes ubestridelige forretningsdygtighed
og overlegne intelligens. Alene i disse egenskaber
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
