Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armenisk sprog og litteratur - Armentières - Armere, se Armering - Armeria, se Plumbaginaceæ - Armering - Arméstyrelsen - Armfelt, Karl Gustaf - Armfelt, Gustaf Mauritz - Armfødder - Armida - Ordbøgerne: A - aufschiben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den rige oldarmeniske litteratur, kjendt fra 5 aarh. af, er
af overveiende teologisk og historisk art. Paa nyarmenisk
findes en rig saavel videnskabelig som æstetisk litteratur,
skrevet i to skriftsprog, det vest- og det østarmeniske.
Armentières [armãtjœ’r], Frankrige, by i depart.
Nord, 18 km. n.v. for Lille ved elven Lys. 29401 indb.
(1901). Fabrikation af bomuld og lærred, kniplinger o.s.v.
Armere, se Armering.
Armeria, se Plumbaginaceæ.
Armering.
1. En fæstnings el. et batteris udrustning med artillerimateriel,
og dernæst en fæstnings overgang fra freds- til krigstilstand.
I sidste fald skjelnes mellem artilleristisk a., hvorved
skytset gjøres istand til brug ved borttagning af kanonskur,
frembringelse af ammunition m. v., og fortifikatorisk a.,
hvorunder fæstningsvolde istandsættes, skog, som hindrer
oversigt, fjernes (raseres), nye supplerende feltbefæstninger
anlægges o. s. v.; hertil maa ogsaa henregnes udlægning af
miner saavel tilsjøs som tillands.
2. A. af en bærende bjelke, forsterkning af bjelken ved en
jernkonstruktion, som anbringes under samme.
Arméstyrelsen i Norge udgjør siden 1899 sammen med
marinestyrelsen forsvarsdepartementet (s. d.). Den
kommanderende general, der ansattes som kommandomyndighedens
øverste repræsentant, idet den tidligere armékommando
ophævedes, er ved siden deraf ogsaa chef for a. og i denne
egenskab underlagt den statsraad, der bestyrer forsvarsdepart.
De i a. behandlede sager (forvaltningssager) er underkastet
konstitutionelt ansvar; dette er derimod ikke tilfældet med
militære kommandosager, der behandles af komm. general
som saadan. Vigtigere kommandosager skal dog foredrages
for kongen af et regjeringsmedlem.
Armfelt, Karl Gustaf (1666—1736), sv. officer,
tjente sine sporer i fransk krigstjeneste, udmerkede sig
under Karl XII i krigen mod Rusland og var 1713
kommanderende general i Finland. Under det svenske
anfald paa Norge i 1718 ledede A. den arméafdeling, som
Karl XII havde udseet til at erobre det nordenfjeldske.
Ved efterretningen om Karl XII’s fald ved Fredrikssten
tiltraadte han straks sit tilbagetog med hovedstyrken,
ca. 4000 mand; men blev paa Tydalsfjeldene overfaldt af
en snestorm, som kostede over halvparten af dem livet. —
Gustaf Mauritz A., greve (1757—1814), sønnesøns søn
af foreg., var en yndling af kong Gustaf III, der kort før sin
død udnævnte ham til statholder i Stockholm og medl. af
regentskabet for den unge konge Gustaf IV Adolf.
Prinsregenten hertug Karl XIII af Södermanland, som hadede
A., sendte ham imidlertid som gesandt til Neapel.
Misfornøiet over denne forvisning stiftede A. en
sammensværgelse, der havde til hensigt at fjerne hertug Karl
fra regjeringens ledelse. Sammensværgelsen blev opdaget,
og A. dømtes fra ære, liv og gods, men flygtede til
Rusland, hvor han forvistes til Kaluga 1794. Efterat
Gustaf IV selv havde overtaget regjeringen, lod han
dommen over A. ophæve, tilbagekaldte ham og gjenindsatte
ham i alle hans værdigheder. Efter Gustaf IV’s fald 1809
drog A. 1811 tilbage til Rusland, hvor han kraftig
virkede for, at Finland under det russ. herredømme fik
en sikret særstilling. 1812—13 generalguvernør i Finland.
Armfødder (brachiopoda) er en dyreklasse, som
tidligere henførtes til muslingerne; deres legeme er nemlig
indesluttet af 2 kalk-, sjeldnere chitinskal, som har en
vis lighed med muslingernes, men adskiller sig fra disse
derved, at de svarer til dyrenes ryg- og bugside, medens
muslingernes skal ligger til begge sider for legemets
symmetriplan. — Saavel ved sin udvikling som ved
bygningen af nervesystemet, ekskretions- og kjønsorganerne
samt kropshulens forhold viser a. et vist slegtskab
med coelhelminterne, særlig med ledormene, fra hvilke de
dog adskiller sig meget i form, idet deres krop er sterkt
sammentrykt forfra bagtil. — Fra den forholdsvis lille
krop udspringer 2 fremover rettede, store kappeblade,
et bugblad og et rygblad; disse ligger tæt ind mod
skallene, som er dannet ved afsondring af kappebladenes
epitelceller. Ofte findes langs kapperanden chitinbørster.
A.s skal er som oftest ulige store, idet bugskallet som
regel er størst, mere hvælvet, og ofte ved bagenden
trukket ud i en nebformet forlængelse med et hul i
spidsen. Gjennem dette hul, eller hvor nebbet mangler,
mellem skallene paa det tilsvarende sted, stikker der
ud en stilkforniet forlængelse af kroppen, der som regel
tjener som fastheftningsorgan. Denne stilk kan hos visse
slegter opnaa en betydelig udvikling og overgaa legemet
i længde, hos andre kan den derimod helt mangle. Medens
muslingernes skal passivt aabner sig ved det elastiske
baands virkning, sker saavel aabningen som lukningen af
a.s skal ved musklers virksomhed. — Mundaabningen er
hos de unge a. omgivet af en tentakelkrans, som under
udviklingen indbugtes hesteskoformig. Hesteskoens to
grene vokser derpaa ud til 2 lange arme, som langs
sine rænder er besat med tentakler.
 |
| Armfødder (terebratula vitrea). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
