Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 749-750 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baryumoksyd - Baryumsuperoksyd - Baryumsalte - Baryumsulfat - Baryumsulfid - Barøen - Barøsund - Bas (musik) - Bas (formand) - Basalt - Basan - Basar - Bas-Breton, se Bretonsk sprog og litteratur - Baschet, Armand - Baschi-bozukker, se Basji-bosuker - Baschlik - Ordbøgerne: B - bien ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baryumoksyd (baryt), kemisk forbindelse af baryum
og surstof (BaO), dannes ved glødning af baryumnitrat;
graahvidt pulver, se Barynmhydroksyd og Baryumsuperoksyd.

Baryumsuperoksyd, kemisk forbindelse af baryum
og surstof (BaO<sub>2</supb), opstaar ved ophedning af
baryumoksyd (BaO) til en mørk rødglødhede i en strøm af tør
luft. Det anvendes til fremstilling af vandstofsuperoksyd.

Baryumsalte (barytsalte), er i regelen tungt- eller
uopløselige i vand, men opløselige i fortyndet saltsyre
eller salpetersyre; herfra undtages dog særlig baryumsulfat,
der er uopløseligt i de almindelige, fortyndede syrer.
De opløselige b. er giftige.

Baryumsulfat (svovlsur baryt), kemisk forbindelse af
baryum, svovl og surstof (BaSO₄), forekommer i naturen
som tungspat. Det fremstilles ved fældning af en
opløsning af et baryumsalt med svovlsyre; hvidt pulver,
uopløseligt i vand og syrer (dog opløseligt i koncentreret
svovlsyre), anvendes som malerfarve, permanenthvidt.

Baryumsulfid (svovlbaryum), kemisk forbindelse af
baryum og svovl (BaS), dannes ved glødning af baryumsulfat
med kul. Det er et hvidt pulver, der tjener til
fremstilling af de opløselige baryumsalte, idet disse faaes
ved opløsning af b. i de respektive syrer.

Barøen, en 13.30 km.² stor ø med fyr af samme
navn ved indløbet til Ofotfjorden, Lødingen herred,
Nordlands amt.

Barøsund, sund i s.v. Finland, guvernement Nyland,
Ingø skjærgaard. Sundet passeres af dampskibene mellem
Stockholm og Helsingfors, det er dybt, men temmelig
kroget og omgivet af skogbevoksede fjelde, som styrter
sig brat ned mod sundet.

Bas (rimeligvis af græ. basis, grundlag), den dybeste
mandlige sangstemme, alm. fra store F, undertiden endog
nede fra kontraoktaven, op til enstrøgne e. B. betegner
ogsaa den dybeste tone i en akkord eller stemme i en
komposition. Bassi betegner i instrumentalmusik celloer
og kontrabasser underet. B. bruges ogsaa i forbindelse
med enkelte instrumenter, f. eks. b.-klarinet, b.-basun.

Bas, formand, især i et fiskerselskab (dernæst ogsaa
om en, som udmerker sig fremfor andre, «han er basen»),
er laant fra plattysk bas, formand, mester, eg. et laanord
for «farbroder» (brugt som hædrende titel for ældre folk).

Basalt, en grønsort eller graasort, haard og seig
eruptiv dagbergart fra tertiær- og kvartærtiden. Den er
saa finkornet, at kun mikroskopet kan vise dens bestanddele,
feldspat (plagioklas), som kan være erstattet af nefelin
eller leucit, samt augit og magnetjern, desuden ofte olivin.
Findes hyppig paa Færøerne, Island, Nord-Grønland, Skotland,
Irland og Tyskland. Findes dels som enkeltstaaende kuppel-
eller kugleformede bjerge, dels i spalter, hvor den er
trængt ind i smeltet tilstand, og dels fladt udbredt som
dækker. Optræder hyppig søileformet i 5—6-sidede,
regelmæssige prismer, f. eks. i Fingalshulen (s. d.).
Har anvendelse som bygningssten. (Se ogsaa billede næste sp.)

Basalt.

Basaltklippe: Lots hustru St. Helena.

Basan kaldes i det gamle testamente en landstrækning
øst for Genesarets sjø mellem Hermon og Jarmuk
i nord og syd og i øst begrænset af Haurans fjelde.
Tilhørte Manasse stamme. («Ofrerne i B.», d. e. de
mægtige der). Er af vulkansk oprindelse; frugtbar (hvedeavl).

Basar (bazar), i orientalske byer et torv eller en
bred gade, overdækket eller udstyret med aabne haller,
hvor alleslags varer er udstillet tilsalgs.

Basar.

I Europa forstaar man med b. en sammenhængende række
mindre butiker (som basarerne i Kra.) eller en enkelt
butik, hvor en mængde forskjelligartede varer sælges.
Ordet anvendes ogsaa om midlertidige udsalg, anordnet
i veldædigt eller andet øiemed.

Bas-Breton [babrøtõ’], se Bretonsk sprog og litteratur.

Baschet [baše’], Armand (1829—86), fr. forfatter.
Hans hovedverk, «Les princes de l’Europe au 15 siecle
d’apres les rapports des ambassadeurs vénetiens», er
en frugt af interessante studier i Venedigs arkiver.

Baschi-bozukker, se Basji-bosuker.

Baschlik, en hætte af tøi eller skind, som kan
trækkes over den alm. hovedbedækning, saa at hals,
øren og det meste af ansigtet dækkes mod kulde og sno.
Tilladt som vinterplag for officerer.



[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>