Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard ... - Ordbøgerne: G - Gespielen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gestatten-Gestotter
1115
Eeg—Effusiönslag
1116
Eeg, Sivert Amundsen (1757-—1838), eidsvoldsmand,
gaardbruger i Søgne, var i 1814 medlem af rigsforsamlingen
paa Eidsvold som tredje deputeret fra Mandals amt.
Eekhoud, Georges (1854—), belg. forfatter, f. i
Antwerpen, fik skjønt flamlænder fr. opdragelse og blev en
af Belgiens første forfattere paa fransk. Han tilhører
realismen og skildrer den flamske landbefolkning i «Kees
Doorik» (1883), novellerne «Kermsses» (1886) og i flamske
romaner. Han begyndte 1881 udgivelsen af tidsskriftet
«La jeune Belgique».
Eekloo (fr. Eecloo), b}^ i Belgien, prov. Østflandern,
nær elven Liève; 12 897 indb. (1900). Uldspinderier og
bomuldsvæverier.
Efëber (græ.) var i det gamle Athen betegnelse for de
unge mænd i alderen fra 18—20 aar, overgangstiden til
den fuldmyndige alder. De var optaget i borgerlisterne,
men havde dog ikke fuld borgerret. E. dannede i ældre
tid et militært korps, som efter endt uddannelse gjorde
vagttjeneste ved grænserne. Fra 4 aarh. f. Kr. blev
efeb-aarene en alm. alsidig uddannelsestid for de unge mænd,
især af de mere velstillede klasser.
Efemër (græ.), kun varende én dag, kortvarig.
Efemerïder kaldes i astronomien de tabeller, som
dag for dag angiver de vandrende kloders sted paa himlen.
For solen, maanen og planeterne udgjør disse e. en
væsentlig del af de astronomiske eller nautiske kalendere,
ligesom de ofte forefindes i astronomiske tidsskrifter
sammen med e. over nyopdagede kometer. Den
videnskabelige astronomi maatte være ganske vel udviklet, før
der kunde være tale om e. Dog træffes spor af disse
helt tilbage til Ptolemæus (2 aarh.). De af Salomon
Jarchus for aaret 1150 udarbeidede e. haves endnu i
manuskript, men først fra det 15 aarh. findes fortløbende
e. Navnet e. betyder dagbøger, dagblade.
Efe’ndij et ord, som gjennem nygræsk form gaar
tilbage paa det gammelgræske authe’ntes, herre, hersker,
bruges i tyrkisk paa samme maade som vort «hr.» (i
tiltaleform efendim, min herre), fornemmelig overfor
standspersoner og lærde. Det sættes bagefter
vedkommendes navn og føies ofte til embedsbetegnelsen, f. eks.
hakïm-e., sultanens første livlæge. Ogsaa om prinserne
af det keiserlige hus bruges benævnelsen e.
Efëserbrevet, et af Paulus’ breve, hvis paulinske
affattelse dog ikke er hævet over tvil; betragtes alm. som
en cirkulærskrivelse til tiere lilleasiatiske menigheder.
Flere grunde tyder paa, at det ikke er skrevet til
menigheden i Efesus, bl. a. mangler ordene «i Efesus» 1, 1 i de
to ældste haandskrifter. Det er i tilfælde affattet under
Paulus’ fangenskab i Cæsarea eller Rom. Med hensyn til
indhold er det nært besiegtet med Kolossenserbrevet.
Efésus, en by, som antagelig ca. 1000 f. Kr. anlagdes
af ioniske grækere paa vestkysten af Lilleasien, nær ved
mundingen af elVea Kaystros. Den blev snart en af
ionernes mest glimrende hovedsteder og tog ivrig del i
udviklingen af denne stammes aandelige kultur, dens
digtekunst, billedhuggerkunst og arkitektur. Ved E. laa
fra gammel tid en helligdom for en af den oprindelige
befolkning dyrket gudinde, som siden ogsaa grækerne
hyldede under benævnelsen «Artemis (Diana) af E.»;
denne helligdom begyndte man ca. 590 f. Kr. at forvandle
til et storartet tempel, som i 470 f. Kr. fuldendtes af
bygmesteren Pireios, og som i flere henseender betegner
en epoke i bygningskunstens historie. Det blev stukket
ibrand af Herostrat (21 juli 356, samme nat som
Alexander den store fødtes), men af arkitekten Deinokrates
gjenopbygget endnu pragtfuldere end før (med en
grundflade halvanden gang saa stor som Kölnerdomens; fra
1871 af har man gravet frem templets rester, ved
landsbyen Ayasuluk). I anden halvdel af 8 aarh. f. Kr. blev
i E. kongedømmet afløst af en aristokratisk styrelse, som
senere fik heftige kampe at bestaa med demokratiske
bevægelser. Ca. 560 hørte E. ind under kong Krøsus;
efter det ly diske riges undergang kom den i persernes
magt (545 f. Kr.). Alexander den store og Lysimakus (297
—281) bidrog meget til byens blomstring. Efter
dia-dokernes periode blev E. en by i det pergamenske rige
og tilhørte senere (fra 133 f. Kr.) romerne, der gjorde
den til hovedstad i den nye provins Asia. Som centrum
for en udstrakt handel havde E. tidlig trukket til sig
jøder, som der havde sin synagoge. Ï denne optraadte
bl. a. apostelen Paulus (Ap. gj. 19, 8), som navnlig under
sin 3dje missionsreise opholdt sig en længere tid i E.,
hvor han blev foranledningen til et stort opstyr af den
efesiske gudindes tilhængere. Ifølge traditionen skal
ogsaa apostelen Johannes have opholdt sig i E.
Kristendommen blev her den seirende. Artemistemplet
plyndredes og ødelagdes ca. 263 e. Kr. af goterne. Fra
udgangen af 4 aarh. var E. sæde for en patriark, og 431 e.
Kr. afholdtes her det 3dje økumeniske koncil (mod
Nestorius). Byens historie slutter i det 13 aarh., da E.
ødelagdes af osmanerne.
Efëter var i det gi. Athen navnet paa medlemmerne
(51) af en domstol, som dømte i visse drabssager. I 4
aarh. f. Kr. afløstes de næsten helt af de folkevalgte
heliaster (s. d.).
Efeu, bergflette (s. d.).
Effe^kt (lat.). 1. Virkning, følge. Effekter, gods,
løsøre, værdipapirer. — 2. (Fys.). E. eller ydelsesevne er
en maskines arbeidsydelse pr. tidsenhed. Som enhed
bruges 1 hestekraft, 1 watt, 1 kilowatt. — 3. (Elektr.).
Se Arbeide (fys.).
Eife^kter, bevægelige formuesgjenstande, navnlig
veksler, obligationer og aktier. Se Børspapirer.
E’ffektiv, virkende, virkelig, f. eks. e, blokade, e.
besættelse af et land o. s. v.
Effe’ktlampe, se Buelampe.
Effektuëre (lat.), iverksætte, udrette, afsende bestilte
varer.
Effen (holL), lige (i antal).
Effe’ndi, se Efendi.
EfFervesce’ns (lat.), opbrusning. Pul vi s e.,
brus-pulver, er sammensat af vinsyre og dobbeltkulsurt natron.
De to pulvere blandes sammen i et glas vand.
Effigies (lat.), billede; henrette in effigie, udføre
straffen paa et billede, naar forbrvderen er flygtet (Corfits
Ulfeldt).
Efflorescen’s (lat.), blomstring, blomstringstid;
hud-udslet.
Effusiönslag er de paa jordens overflade ved et
vulkansk udbrud udstrømmende lag af smeltet, flydende
bergart. Ved en saadan effusion dannes effusïvsten,
der hyppig har en slaggagtig beskaffenhed.
gestatten ® tilstede, tillade,
tilstaa.
Gestattung (t) f, tilstedelse,
tilladelse.
Gestäude ® n, smaaskog, krat.
Geste ®f, geste ®m, gestus,
gebærde. (D f: chanson (f) de
g.(s) heltedigt. faits et g.s ®
gjøren og laden.
gestehen (t) løbe sammen,
størkne, stivne; tilstaa, bekjende.
Gestein ® n, sten(masse).
Gestell ® n, hylde; stativ;
stel; indfatning; fading,
gestellen ® (give) møde.
Gestellung ® f, session,
gestern ® igaar.
gesternt ® bestjernet,
dekoreret.
gestic @ helte(digts)-, saga-,
sagn-; motions-, bevægelses-.
Gestichel ® n. sUkleri.
gestikulation,gestikuiering
— (t) Gestikulieren n — (e)
gesticulation, action — (f)
gesticula-tion(s) f (pl), gestes m pl.
gestikulere — (t) gestikulieren
— gesticulate - (f) gesUculer;
faire des gestes.
gestion (f) f, bestyrelse, f<
valtning, ledelse.
Gestirn (t) n, stjerne(billede
gestirnt (t) stjernebesat.
Gestöber ® n, snefok.
Gestöhne ® n, stønnen.
Gestolper (t) n, snubien.
Gestörtheit (t) f, (sinds)f.
Virring.
Gestotter ® n, stammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
