Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engel ... - Ordbøgerne: G - gröhlen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
groseille—gross
1307
Engelmann—Engelsk syge
1308
Utrecht, 1871 prof. der., 1897 professor i fysiologi og
direktør for fysiologisk institut i Berlin. I forskjellige
haandbøger og tidsskrifter talrige histologiske og
dyrefysiologiske arbeider. Fra 1898 udgiver af den
fysiologiske afdeling af «Archiv für Anatomie und Fysiologie».
Engelmann, Wilhelm (1808—78), t. bibliograf og
forlagsboghandler i Leipzig, har bearbeidet og udgivet
værdifulde kataloger over forskjellige litteraturgrene efter
1750, saaledes «Bibliotheca auctorum classicorum» (8
udg., 1880—82), «Bibliotheca geographica» (1856—58),
«Bibliotheca zoologica» (1861 —62)’o. fl. Forlaget, et af
Tysklands største, eksisterer fremdeles og omfatter især
naturvidenskab, teknologi og historie.
Engels, Friedrich (1820—95), t. socialist, var
fabrikant, lærte 1844 Marx at kjende og sluttede et venskab
for livet med den store socialfilosof, ved hvis paavirkning
og sammen med hvem han blev grundlægger af den
videnskabelige socialisme. E.s skrifter er udarbeidet i
nøie samforstaaelse med Marx, hvis første og vigtigste
fortolker han derfor blev. Hans bog «Die Lage der
arbeitenden Klasse in England» (1845) vil, ensidighed
tiltrods, altid bevare værd som rystende kulturbillede.
Sammen med Marx udarbeidede E. 1848 det
epokegjørende «kommunistiske manifest» (s. d.). Af hans senere
skrifter er de merkeligere «Die Entwickelung des
Sozialismus von der Utopie zur Wissenschaft» (1882), «Der
Ursprung der Familie, des Privateigentums und des Staats»
(1884), hvorhos han udgav og indledede 2 og 3 bd. af
Marx’ «Das Kapital» (1885—94). E. er en af socialismens
betydeligste og interessanteste personligheder og forfattere.
Engelsborg (ital. Gastel Sant Angelo), bygning i Bom
paa høire Tiberbred, opr. (136—39 e. Kr.) bygget som
Engelsborg.
gravmæle for keiser Hadrian, senere forvandlet til en
fæstning, nu et slags museum. Bygningen bestaar af en
firkantet underbygning, omtr. 85 m. i kvadrat og 30 m.
høi; ovenpaa denne reiser sig en høi rundbygning af
travestin (diameter omtr. 65 m.), opr. smykket med
mange statuer. Gjennem en spiralförmig gang kommer
man til gravkamret. Ovenpaa rundbygningen er nu en
mængde middelalderlige værelser fra den tid, paverne
benyttede den som borg, og en statue af erkeengelen
Michael (deraf borgens nuværende navn).
Engelske komedianter kaldes en række omreisende
skuespillertrupper, som i tiden 1586—1620 kom over
Nederlandene til Tyskland og opførte engelske skuespil,
især Shakespeares, i raa bearbeidelser; i begyndelsen
opførtes stykkerne paa engelsk, senere i slette tyske
oversættelser. E. k. fik stor betydning for grundlæggelsen
af det tyske teater.
Engelsk havestil, se Havekunst.
Engelsk heftplaster, se Heftplaster.
Engelsk horn, en stumpvinklet eller buet, forstørret
altoboe, hvis toner noteres en kvint høiere, end de lyder,
særlig benyttet af ældre mestere som Rossini, Meyerbeer,
Wagner. Tidligere havde det som saakaldt jagtoboe, i
almindelighed af rundagtig form og læderbetrukket, endnu
større udbredelse.
Engelsk jord er en fra Wales stammende varietet
af slibepulveret trippel, bestaaende af mikroskopiske
skaller af kiselalger (se Diatomit).
Engelskjøn, Ghristian August (1836—), n. læge i
Kra.; fik 1861 Skjelderups guldmedalje for en afhandling
om mellemkjødets muskler. I sin tid virksom som
forfatter og praktiserende læge paa nervesygdommenes
omraade. Har udgivet en meget læst brochure om rosens
dyrkning og har opfundet en skattet blomstergjødning.
Engelsk lakris, se Lakris.
Engelskridning (rideteknisk udtryk)/se Letridning.
Engelskrødt kaldes en del rødlige farver, hvis
væsentlige bestanddele er jernoksyd; ved glødning af jernvitriol
(ferrosulfat) faaes saaledes de almindeligst kjendte sorter:
todtenkopf, dodenkop, kolkotar, caput
mor-tuum, polerrødt o. s.v. Ved finmaling af naturlig
forekommende jernoksyder, saasom blodsten, faaes ogsaa
e., der i handelen ofte kaldes indiskrødt,
persiskrødt, j e r n m 0 n j e o, s. v.
Engelsk salt, se Magnesiumsulfat.
Engelsk skind, betegnelse for et skindlignende glat, tæt
bomuldsstof, enten tætvævet atlasktøi eller strikket med
særegne masker. Anvendes til ridebukser, hansker o. 1.
Engelsk sprog og litteratur, se England.
Engelsk sved, en epidemisk sygdom, som optraadte
i det 15 og 16 aarh., navnlig i England. Den ytrede sig
ved sterk svedafsondring og endte i regelen dødelig i
1—2 døgn.
Engelsk syge (rachitis), en børnesygdom, som først
1650 er beskrevet af en eng. læge, deraf navnet. Den
egentlige aarsag til e. s. er ukjendt, kun ved man, at
daar-lige ydre forhold, som indvirker uheldig paa børnenes
ernæring og trivsel, spiller en stor rolle; navnlig synes
en uhensigtsmæssig kost med deraf følgende
fordøielses-forstyrrelser at være af betydning. Sygdommen optræder
næsten altid i barnets første leveaar og ytrer sig ved en
abnorm vekst af bensystemet, særlig derved, at der i de
lange bens ender dannes betydelige mængder af et abnormt
og blødt benvæv med ringe kalkafsætning. Følgen er,
at enderne af de lange ben bliver bløde og opsvulmede.
Paa brystet ytrer sygdommen sig ved en række
frem-staaende knuder langs overgangsstedet mellem ribben
og brusk («rosenkrans»). Paa armene svulmer benene
især op om haandleddet, saa det ser ud som to led
g. i det store og hele; m, den
største del, det vigtigste, hovedsag,
maison (f) de gros
engrosforretning. gros bagages m pl,
(mil.) tros. gros-bec m, (zool.)
kirsebærfugl.
groseille © f, ribs(saft); (à
maquereau, verte) stikkelsbær; m,
ribsrødt (farve).
groseillier (^ m, ribsbusk;
(épineux, å maquereau)
stikkelsbærbusk; (noir) solbærbusk.
gross ® stor. G.eïtern pl,
bedsteforældre, g.enteils for en
stor del. G.handel m,
engroshandel. G.handler m, grosserer.
G.hans m, praler, skryder,
g.-jährig (fuld)myndig. G.kind n,
barnebarn. G.knecht m,
gaards-bestyrer. G.maul n, storpraler.
skryder. G.mut f, høimod(ighed),
høisind(ethed). g.mütig(keit) (f)
høimodig(hed), høisindetihed).
G.-mutter f, bedstemoder, g.nasig
storsnudet. g.schnauzig,
-schnäuzig storsnudet, g.spurig
brautende, stor paa det. G.Städter
m, storstads-, hovedstadsbeboer,
g.städtisch storstads-, hoved-
stadsmæssig. G.thuer m,
storpraler, skryder. g.thun prale,
skryde, være stor paa det.
G.-vater m, bedstefader.
G.-wür-denträger m, stordignitar.
g.-ziehen opføde, opdrætte.
G.-züchtung f, opfødning.
gross © stor, svær; grov,
plump; tyk (luft); brutto-;
(hoved)-masse, -styrke; gros, 12 dusin, in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
