Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernest-Charles ... - Ordbøgerne: H - haler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1405
Ernest-Charles—Ernæring
1406
Ernest-Charles [œrnœsa’rl], Jean (1875—), fr.
publicist og kritiker, en tid medarbeider i «Revue bleue»;
skrev først om jernbaner og sociale og politiske forhold,
udgav saa sin «La littérature française d’aujourd’hui»
(1902) og «Samedis littéraires» (udgaaet fra hans
medar-beiderskab i «Revue bleue»). I sin kritik polemiserer han
mod al «industriel» litteratur, træder i skranken for
litterær xværdighed og uafhængighed samt hævder den
franske aands overlegenhed.
Erne^sti, Johann August (1707—81), t. klassisk
filolog, skolemand og teolog, rektor ved Thomasschule i
Leipzig, professor ved universitetet der i veltalenhed og
senere i teologi. Udgav fortjenstfulde udgaver af græske
og latinske forfattere, særlig af Cicero, skrev paa elegant
latin en række verker (navnlig angaaende fortolkning);
som teolog forlangte han, at bibelen skulde fortolkes
paa samme maade som de verdslige oldtidsskrifter.
Ernestinske linje, se Sachsen, historie.
Ernst I den fromme (1601 — 75), hertug af
Sachsen-Gotha og Altenburg, gik som ivrig lutheraner i Gustaf
Adolfs tjeneste, deltog med hæder i slaget ved Lech og
fuldendte i slaget ved Lützen Pappenheims nederlag.
Efter slaget ved Nördlingen trak han sig ud af krigen og
tiltraadte freden i Prag 1635. Han overtog styrelsen af
sine lande, som han forøgede ved giftermaal og arv,
regjerede godt og forsøgte af al magt at ophjælpe sit af
krigen haardt medtagne land.
Érnst II (1818—93), hertug af Sachsen-Koburg-Gotha
(1844—93), regjerede frisindet og holdt ved rettidige
indrømmelser sit land fri for urolighederne 1848 og 1849.
Han anerkjendte Frankfurterparlamentets rigsforfatning
og søgte at bevæge Fredrik Vilhelm IV til at modtage
keiserkronen. Under den følgende reaktionstid overholdt
han sit lands nye forfatning (af 1849) og søgte at beskytte
de nationale samlingsbevægelser. Før krigen 1864 traadte
han ivrig i skranken for hertugen af Augustenborgs
arvekrav; 1866 søgte han at afholde kong Vilhelm fra at
erklære krigen, men stillede sig efter dens udbrud straks
paa Preussens side.
Ernst August (1771—1851), konge af Hannover (1837
—51), femte søn af Georg III af England, deltog som
chef for et hannoveransk rytterregiment i krigen i
Nederlandene 1793—95. Som hertug af Cumberland havde
han sæde i overhuset, hvor han var ivrig tory og
modstander af katolikernes emancipation. Blev 1815 gift
med en mecklenburgsk prinsesse, søster af dronning
Luise af Preussen. Da han 1837 arvede Hannovers trone,
opløste han stænderforsamlingen og forandrede
forfatningen i reaktionær aand. Under indtrykket af
mars-dagene i Berlin 1848 skyndte han sig dog med at
omdanne forfatningen i liberal retning og undgik derved
større uroligheder i Hannover.
Ernst, Heinrich Wilhelm (1814—1865), østerr.
violinvirtuos, vakte paa sine koncertreiser rundt i Europa
næsten samme begeistring som Paganini ved sit poetiske,
sterkt impulsive spil. Af hans kompositioner staar den
vakre «Elegi» fremdeles paa koncertrepertoiret.
Ernst, Mensen (1799- 1843), n. hurtigløber, f. i
Bergen. Opr. sjømand. Drog tilfods gjennem saagodtsom
alle Europas lande, størsteparten af Sj^d-Asien og
Nord-Afrika. Løb bl. a. i 1832 fra Paris 11 juni og indtraf i
haler-halle
Moskva 25 juni, ca. 2600 km.; fra München følgende
aar 6 juni til Nauplia i 24 dage, ca. 3300 km.; i 1836
fra Konstantinopel til Kalkutta og tilbage igjen, 9000
km. i 59 dage eller gjennemsnitlig næsten 152 km. daglig.
Døde i Ægypten og ligger begravet ved Nilens første
katarakt. [Litt.: Rieck, «Den norske hurtigløber M. E.s
eventyrlige liv» (1844), oversat fra tysk ; [Wendelbo],
«Verdens hurtigste mand : M. E.», af Rappen Snare (1906).]
Ernæring er optagelsen og bearbeidelsen samt efter
sommes definition tillige den paafølgende udskillelse af
de stoife, de saakaldte næringsstoffe, som tiltrænges for
at opbygge og vedligeholde de levende organismer samt
muliggjøre deres livsytringer, f. eks. produktion af varme,
bevægelse, d. e. af « energi ». I videre forstand bliver saaledes
læren om e. det samme som læren om stofskiftet.
1. Hvad angaar den menneskelige e., indeholdes det
for livsvirksomheden fornødne s u r s t o f i luften og bliver
ved indaandingen optaget af blodet i lungernes kapillærkar
(s. d.); idet det indgaar en løs forbindelse med de røde
blodlegemers farvestof, det saakaldte hæmoglobin, bliver
det saa fra lungerne med det arterielle blod transporteret
til hjertet og herfra ud i kroppen, hvor det igjen bliver
frit. Det saaledes frigjorte surstof fremkalder en stadig
og med varmeudvikling forbunden «langsom forbrænding»,
d. e. en oksydation af de nedenfor omhandlede
næringsstoffe, henholdsvis af vævenes bestanddele; uden en saadan
forbrænding kan legemets egenvarme og livsvirksomheden
overhovedet ikke vedligeholdes. Foruden andre
spaltnings-produkter, som nedenfor skal omtales, dannes der ved
denne forbrænding kulsyre, som med veneblodet føres
tilbage til og udaandes fra lungerne. — De øvrige
næringsstoffe optages med føden; bortseet fra vand, som uden
videre opsuges fra tarmkanalen og igjen udskilles gjennem
urin, sved og udaandingsluften, bestaar de vigtigste af
de hidtil kjendte af disse næringsstoffe af
eggehvidestof fe, fedt, kulhydrater og salte. Under
henvisning til de specielle art. om disse stoffe samt til art.
om fordøielsen skal her om samme anføres, at de, oftest
i mere eller mindre forandret form, opsuges gjennem
tarmkanalens vægge, hvorfra de dels direkte gjennem
portaaren, dels, især for fedtets vedkommende, efter at
have passeret chyluskarrene og ductus thoracicus (se
Menneskets anatomi) gaar over i blodet og med
dette tilføres de forskjellige organers væv. — Hvad angaar
eggehvidestoffene, er disse de vigtigste
kvælstof-hol dige næringsmidler. De bliver under indvirkning af
de forskjellige fordøielsesvædsker, særlig af disses enzymer
(pepsin, trypsin, erepsin o. a. ; s. d.), ihvertfald for
størstedelen omdannede til peptoner, albumoser, aminosyrer o. a. ;
efter i denne form at være opsuget fra tarmvæggen,
omdannes de igjen til de specielle eggehvidestoffe, som
indgaar i legemets forskjellige væv, uden at man med
sikkerhed ved, i hvilke organer dette finder sted.
Eggehvidestoffe er nødvendige for menneskets e., idet de
udgjør den vigtigste bestanddel af legemets celler o. s. v.
Samtidig bidrager deres forbrænding til
varmeproduktionen; herved gaar de væsentlig over til og udskilles
gjennem urinen som forskjellige kvælstofholdige stoff’e,
særlig urinstof, urinsyre o. a. ; at disse stoffes samlede
kvælstofgehalt er let at bestemme, og at denne igjen
afgiver en maalestok for det i organismen forbrugte
haler (f) hale, slæbe, trække;
styre mod (vinden); gaa om (paa
nord, syd osv.); (jagtudtr.) hidse.
hâler ® brænde, svide; gjøre
solbrændt.
haleter ® gjespe, puste, pæse,
snappe efter veiret ; sukke efter,
haleur (f) m, baadtrækker.
half ® halv(del); halvaar,
semester. halves pl, halvstøvler.
by half altfor, h. and h. halvt
af hvert. h.-baptize
hjemmedøbe. h.-binding vælskbind =
h.-calf. h.-bred af blandet race;
halvdannet. h.COCk (sætte i)
halvspænd. h.-feed sulte(føde).
h.-length knæstykke. at h.-mast
paa halv stang, h.-pay pension,
h.-pike haandspyd. h.-step
halvtone. come to h.-sword gaa
paa klingen. h.-way halvveis;
paa halvveien.
Hälfte ® f, halvdel.
Halfter (t) f (m, n), grime;
stavsæle ; pistolhylster.
halftern (t) lægge grime paa.
halibut (ê) kveite, helleflyndre.
halieutique (f) (f), fiskeri(-).
haliteux ® (med.) fugtig.
Hall ® m, lyd, skrald, d(r)øn.
hall (e) hal, sal ; forstue, entre ;
tingstue; herresæde;
(forsamlings)-lokale ; kollegium,
hall (f) m, hal, sal.
hallage ® m, torv-, bodleie.
Halle (t) f, hal, sal, galleri;
bod.
halle (D f, torvhal ; et
blaasen-borg (om hus, værelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
