Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernest-Charles ... - Ordbøgerne: H - haler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1407
hallebarde-hals
kvantum eggehvide, har faaet praktisk betydning; se
nedenfor. — Hvad angaar fedt, d. e. i alm. neutralfedt
(fedtsure glycerlder), spaltes ihvertfald størstedelen af
samme under indvirkning af bugspyttet og galden, og
de frigjorte fede syrer opsuges tildels fra tarmvæggen
som saadanne, men væsentlig bundet til alkalier, d. e.
som sæber. Om ogsaa en del fedt kan opsuges uden
fore-gaaende spaltning, er muligens ikke helt afgjort. Efter
at være opsuget omdannes den overveiende del af de fede
syrer og fedtsure alkalier hurtig igjen til neutralfedt,
som derfor væsentlig forefindes i chylus. Fedtets
forbrænding udvikler en betydelig varme. Derfor er det en
af organismens vigtigste varmekilder; under sygdomme,
som paa grund af liden madlyst o. a. fremkalder en
formindsket optagelse af føde, er det derfor af betydning,
at store mængder fedt er afleirede i underhudsvævet og
om underlivsorganerne som en reservenæring. Forøvrigt
indgaar fedt som en nødvendig bestanddel af nervesystemet
(nervefibrenes marvskeder). Ved dets forbrænding dannes
kulsyre og vand. Om dets forhold til muskelarbeidet
se nedenfor. — Af kulhydraterne er stivelse (i mel,
poteter o. a.) samt sukkerarter de almindeligste. De
omdannes for størstedelen af fordøielsesvædskerne til og
opsuges fra tarmvæggen som druesukker, i nogen grad
ogsaa som dekstrinlignende stoffe; tildels forgjærer de
ogsaa i tarmkanalen til melke- og eddiksyre o. a. Særlig
synes bugspytkjertlens saft at være væsentlig for disse
næringsstoffes fordøielse. Deres betydning for e. bestaar
efter den raadende anskuelse væsentlig deri, at de tjener
som varmekilde, idet de dels forbrænder direkte, dels
samtidig tjener som et væsentligt, efter sommes mening
endog sammen med fedt som det eneste næringsstof for
den arbeidende muskel, d. e. de har en væsentlig
betydning for al bevægelse. Forinden denne forbrænding
o. s. V. foregaar, oplagres det fra tarmkanalen optagne
druesukker i stor udstrækning midlertidig i leveren og
musklerne som det kulhydrat, der kaldes glykogen, og
som saa paany omsættes til druesukker, efterhaanden
som der bliver brug for det. Druesukkeret forbrænder
til kulsyre og vand. — Saltene opsuges fra
mavesækkens og tarmenes vægge sammen med vandet. De
indgaar som nødvendige bestanddele af organismen ;
saaledes er kalk uundværligt for bensystemet,
klornatrium og jernforbindelser for blodet. De udskilles
dels i samme form, hvori de optages (klornatrium o. a.),
dels bundet til organiske forbindelser (jern o. a.). —
Enkelte slags kost indeholder for lidet af visse salte.
Saaledes trænger erfaringsmæssig visse folkeslag, som
lever paa ensidig plantekost, en ekstra tilsætning af
klornatrium. Videre tilfører en ensidig e. med komelk
mindre kalk og jern end nødvendigt for ældre
individer. Imidlertid pleier man, muligens tildels med urette
(se nedenfor under grønsager), at gaa ud fra, at den
almindelig benyttede blandede kost indeholder mere
end tilstrækkeligt af de nødvendige salte, og at man ikke
behøver at vie disse nogen mere speciel opmerksomhed.
Derimod opstilles for de øvrige af de nævnte næringsstoffe
bestemte minimale normer, som maa overholdes, hvis
der ikke skal opstaa under-e. De beror paa kemiske
undersøgelser, idet man f. eks. har bestemt, hvorledes en
række forsøgsindividers føde daglig maa være sammensat
Ernæring
1408
for under vedligeholdelse af deres vegt, velbefindende og
arbeidskraft helt at dække den eggehvide o. s. v., som
daglig spaltes eller forbrænder i organismen, og hvis
mængde det udskilte kvantum kvælstof (se ovenfor) og
kulsyre er en maalestok for. I sin tid var de af G. Voit
(s. d.) opstillede normer de eneraadende. Som
gjennem-snitligt dagligt behov for voksne mænd opstillede han en
føde, som indeholder 118 gr. (senere 105 gr.) fordøielig
eggehvide, 56 gr. fedt og 500 gr. kulhydrater. Dog
nødvendiggjør et haardt legemligt arbeide noget større (f. eks.
120 -30 gr. eggehvide, 90—100 gr. fedt, 5—600 gr.
kulhydrater) og et ringe arbeide noget mindre kvanta (f. eks.
90, 50 og 400 gr.). Da eggehvidestoffe gjennemgaaende
forekommer i mindre fordøielig form og oftest tillige i
adskillig mindre mængder i næringsmidler fra planteriget
end fra dyreriget, har man tillige pleiet at kræve, at ca.
en tredjedel af eggelividestoffet bør tilføres som kjød, eg,
melk, ost, blod o. 1. ; skal nemlig eggehvidebehovet alene
dækkes ved planteføde, kræver dette saa store kvanta
af denne, at tarmkanalen maa befrygtes at overlæsses med
paafølgende fordøielsesbesvær. Hvor det gjælder
kostregulativer, øger man videre oftest ovenstaaende tal med
10 pet. paa grund af plantestoffenes mindre fordøielighed.
Senere er disse normer tildels ændrede efter paavisningen
af, at 1 gr. eggehvide og 1 gr. kulhydrater ved forbrænding
hver afgiver en varmemængde af ca. 4.1 og fedt af ca.
9.3 «kilokalorier» (se K a 1 o r i e r). Indsættes disse
«kalori-værdier» i Voits normer, faaes en kost, som ved forbrænding
daglig skal afgive omtr. 3000 kilokalorier, noget mere
eller mindre efter arbeidets og individets art; se ovenfor
(hertil kommer ovennævnte tillæg af 10 pet.). Denne
Rubner’ske norm forudsætter ikke, at et vist antal kalorier
skal tilveiebringes af kulhydrater og et vist antal af fedt,
idet disse i væsentlig grad viser sig at kunne erstatte
hinanden. Derimod pleier man at kræve, at saa mange
kalorier, som svarer til Voits eggehvidetal, skal tilføres
som eggehvidestoffe; thi disse kan ikke erstattes af de
øvrige, kvælstoffrie bestanddele af føden. Rigtignok synes
Voits eggehvidetal ifølge nyere undersøgelser ofte at være
for store; men man har endnu ikke fundet noget andet
tal, der kan opstilles som brugbar norm for det tilladelige
«eggehvideminimum». — Forøvrigt maa kosten være mest
mulig velsmagende, og det er ofte gavnligt yderligere at
øge madlysten ved de saakaldte nydelsesmidler, hvortil
foruden krydderier ogsaa f. eks. regnes kaffe og te;
mange regner ogsaa hid moderate kvanta øl og vin o. 1.
Endvidere nødvendiggjør en god e. gode tænder (s. d.),
henholdsvis en modarbeidelse af caries (s. d.). — E.s-læren
lider endnu af væsentlige huller. Saaledes ved man lidet
om en eventuel forskjellig betydning af fødens
forskjellige eggehvidestoffe. Og skjønt ellers, som ovenfor nævnt,
væsentlige grunde taler mod den rene vegetarianisme,
maa man paa den anden side medgive, at rigelige mængder
grønsager og frugt daglig viser sig at øve en gavnlig
virkning paa e., uden at imidlertid nogen sikkert kan sige
hvorfor. Somme søger aarsagen deri, at netop grønsager
(som salat, spinat, kaal, blomkaal, gulerødder) og frugt
indeholder betydelige mængder alkaliske salte, der skulde
neutralisere et eventuelt skadeligt overskud af syrer i
brødet, kjødet og den øvrige næring (dette er bl. a. et
udgangspunkt for Lahmanns sterkt reklamerede, men
hallebarde ® f, hellebard,
halleluja - (t) Halleluja(h) n
— (g) hallelujah — (f) alléluia (m),
hallen (t) lyde, klinge, runge,
hallier (f) m, torvsælger;
torvbetjent; krat, skogsnar.
hall-mark © (guldsmedlaugets)
stempel.
Hallo ® n, støi, styr.
hallo - ® hallo! - @ halloo,
hollo(a)! - (f) holà; (i telefon)
hal-loh!
halloo © raabe (hallo); praie;
hallo !
hallow © hellige; (indvie).
H.Eve allehelgensaften,
hallucination ® f, blendverk,
halm - (t) Stroh n - (ê) straw
— © paille f. h.straa —® Stroh-
halm m — (e) straw — ® brin
(m) de paille,
halm @ halm.
halo (e) & (D m, ring (om sol,
maane, øie, brystvorte); (e) fig.
glorie, straalekrans.
haloir ® m, tørkehus (til hamp),
halot ® m, kaninhul.
hals — ® Hals m ; (aus voller)
Kehle f; (tilsjøs) Halse f — © neck ;
(strube) throat; (af fuld h.) at the
top of his voice ; (over styrbords
h.e) on the starboard tack; (over
h. og hoved) in hot haste, head
over heels — ® cou m; (strube)
gorge; (hests) encolure f; (kjole-)
collet; (flaske-) ogs. goulot; (at
fuld h ) à gorge déployée, aux
éclats; (crier) à tue-tête,
éperdu-ment; (over h. og hoved) précipi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
