Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flygel ... - Ordbøgerne: I - indenture ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
indespærre—indfatning
bugt og langt ind i arktiske farvande. Sydpaa er
den dvergagtig. men tiltager i størrelse nordover. 1
Øst-Ishavet og ved Island er den gjennemgaaende større
end vanlig og opnaar her en længde af vel 50 cm.
Den har ikke stor kommerciel værdi. — Hvarrerne
er venstrevendte f., hvis kropsform er relativt meget
bred; særlig er dette tilfælde med de to vigtigste
madnyttige arter : Pighvarren (rhombus maximus), som
er halvanden gang saa lang som legemshøiden.
Legemet er besat med stumpe benvorter. Den er udbredt
fra Middelhavet til henved polarcirkelen. Nordover
dog mere sjelden. Farven er hos os gjerne sandgraa.
Den bliver hos os optil 13—14 kg. Er en kostbar fisk.
Slethvarren (r. lævis) er af lidt mere langstrakt
legemsbygning. Har i modsætning til foregaaende skjæl,
men meget smaa og glatte. Sidelinjen er lidt mindre
buet end hos foregaaende. Farven er alm. graabrun med
sorte eller mørke, ofte rødbrune flekker. Bliver 50—60
cm. lang. Næsten lige udbredt som foreg. Er dog her i
landet forholdsvis sjelden. Langs Skageraks kyst er den
noksaa alm., men aftager hurtig langs Vestlandet og er
overhovedet ikke sikkert paavist nordenfor Stad.
Desuden forekommer nogle mindre hvarrer, der dog ikke har
nogen økonomisk betydning. —Tungen (solea vulgaris).
Den egte tunge er let kjendelig fra alle andre f. ved
hovedets eiendommelige form; det er ganske afrundet fortil
omtrent som en støvlesaale. Munden sidder temmelig
langt tilbage paa hovedets underside. Kroppen er meget
tynd og temmelig smal. Halefinnen liden. Rygfinnen
begynder helt paa forsiden af hovedet. Farven oftest
sandgraa. Er i Kattegat, Nordsjøen og ved Frankriges kyster
samt i den Irske sjø gjenstand for vigtige fiskerier.
Lever paa grundt vand. Er en sydlig form. Allerede
ved vor sydkyst temmelig sjelden. Er ikke iagttaget
nordenfor Bergen. (Se pl. Fiske 1.)
Flysch kaldes nogle grønliggraa kalkholdige skifere og
sandstene, som er en fasciesdannelse af øvre kridt og undre
tertiær. Østalperne, Italien.
Flysæteren, høiQeldssæter, med rum for turister, i
den sydøstlige del af Jotunheimen, Nordre Fron herred.
Sæteren ligger ved en af de gamle turistveie, der fører
ind i Jotunheimen, gjennem Heimdalen. Der er nu
kjørevei fra Vinstra jernbanestation i Gudbrandsdalen
gjennem Kviknedalføret, forbi F. til Nedre Heimdals-
vand. — F. er
ogsaa navnet paa en
klynge sætre med
turistkvarter ved
Storvandet paa
grænsen mellem
Valdres og
Hallingdal (Kristians og
Buskerud amter).
Vestre Slidre
herred. Ogsaa til
denne sætergruppe
fører kjørevei helt
frem fra Fosseim
i Valdresdalføret.
Flytblokke.
Isbræer og drivis
Flysch—Flyvefrosk
324
Flytblok paa landet mellem Feigedal og
Stokkesetdal paa grænsen mellem Aardal
OL^ Lyster.
kan transportere stenblokke fra sted til sted. Naar
isen smelter, bliver blokkene liggende igjen. Saadanne
for stedet fremmede blokke kaldes f el. erratiske
blokke. Meget alm. i Norge og i andre tidligere
bræ-dækkede lande.
Flyttedag, se Faredag.
Flyveblad el. -skrift (t. Flugblatt, fr. brochure, eng.
pamphlet), trykt skrift af ringe omfang, navnlig fra tiden
før den egentlige (avis)presses tid, bestemt til at sprede
en nyhed eller kritisere offentlige personers færd, ofte
paa vers og undertiden udstyret med billeder. I
Tyskland kjendes f fra begyndelsen af det 16 aarh. af (det
ældste kjendte 1493). F. danner en vigtig kilde til det
16 og 17 aarh.s historie. Store samlinger af dem findes
i British museum, i Nationalbiblioteket i Paris og i det
Kgl. bibliotek i Berlin og Kjøbenhavn. I de nordiske
lande spillede de en rolle i midten af det 17 aarh.
Bibliografiske fortegnelser over danske (og norske) f.
findes i P. M. Stolpe, «Dagspressen i Danmark». [Litt.:
H.v. Zwiedineck-Sûdenhorst, «Zeitungen und Flugschriften
aus der ersten Hälfte des 17 Jahrh.» (Graz 1873).]
Flyveekorn, fællesbetegnelse for nogle mindre slegter
af ekornfamilien (s. d.), udmerker sig ved besiddelsen af
en mere eller mindre udviklet hudfold (potagium), som
er udspændt mellem lemmerne og kroppens sider og
tjener som faldskjerm. Natlige dyr med store øine, lever
af planteføde. Under svævningen tjener den lange, buskede
hale som ror. Faldskjermen er forholdsvis liden hos
den nordamerikanske siegt sciuropterus og naar sin største
udvikling hos siegten pteromgs, som er udbredt over
den orientalske region samt med enkelte mindre arter i
Sibiriens og Buslands skogstrækninger ; hid hører den
største af alle f, malaiernes ta gu an (p. petaurista),
som naar en kats størrelse. Vest-Afrikas f. (anomalurus)
udmerker sig ved, at halen er skjældækket ved roden.
Flyvefisk. Siegten exocoetus tilhører makrelgjeddernes
familie (scomber esox). De er som regel smaa fiske af
en silds størrelse. Deres brystfinner er af usedvanlig
størrelse, ofte
længere end
fiskens halve
længde.
Fiskene springer
høit ud
afvandet, spreder
sine vældige
brystfinner ud
som et
aeroplan og svæver
lange stykker
over vandet.
Med vinden
eller i skraa retning mod vinden kan de svæve flere
hundrede meter. De færdes i stimer. Der findes mellem
40 og 50 forskjellige arter, der tilhører sydlige og
tropiske farvande. F. forekommer undertiden ved Englands
kyster. I Norge er et eneste eksemplar fanget ved Moss
i 1850. [Litt.: Collett, «Meddelelserom Norges fiske» II
(1884—1901).]
Flyvefrosk (rhacophorus), siegt af haleløse padder;
udmerker sig derved, at de lange fingre og tær er for-
Flyvetisk (exococius).
indespærre — ® einsoerren
- © shut up. lock up, imprison
— (f) enfermer, emprisonner.
indes(sen) (t) imidlertid;
medens, idet, endskjønt.
indestaa — ® einstehen,
bürgen, haften — (e) answer, vouch
(for); go bail (that) - (g répondre
(de); se porter caution (pour); se
rendre garant (de), garantir.
indestructible (f) som ikke kan
ødelægges.
indéterminable ®
ubestemmelig.
indétermination (e),
indétermination ® f. ubestemthed.
indéterminé ® ubestemt,
ubegrænset.
indévot ® ugudelig,
in dévotion (î) f, ugudelighed.
indeværende — ®
gegenwärtig, laufend — @ present,
current — ® présent, courant.
index © & ® m, viser;
indholdsfortegnelse. register; (mat.)
eksponent ; pegefinger.
indfald — ® Einfall m - ©
conceit, fancy; (forfloient) whim,
freak; (Ivstigt) joke, jest, sally;
thought — ® invasion, irruption f;
envahissement m; (fig.) idée;
fantaisie f, caprice m.
indfalden — ® eingefallen,
hohl — © emaciate; sunk(en);
hollow (cheeks) - ® creux, cave;
amaigri, défait; (mund) rentrant.
indfatning — ® Einfassung,
Fassung - © border(ing); frame,
setting; casing, case-® montage,
sertissage, encadrement m ; sertis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
