Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guilmant ... - Ordbøgerne: M - madras ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1289
Guîlmant—Guingamp
1290
madras—magasin
(kiillotiiie.
sin egen tyngde falder
ned ovenfra og rammer
nakken paa den
dødsdømte, som ligger bundet
nedenunder. Først ved
en lov stadfæstet af kong
Ludvig XVI 25 mars 1792
fastsattes brugen af
hals-hugningsmaskine ved alle
fremtidige henrettelser.
Guilmant [gil m å],
Félix Alexandre
(1837—), fr. orgelmester,
organist ved La Trinité i
Paris, prof. ved
konservatoriet, høit anseet som
virtuos, bl. a. ved
historiske koncerter i Trocadéro
og komponist baade i og udenfor Frankrige. Messer,
motetter, vokalsager, verker for orgel, klaver. Nye
udgaver af ældre orgelmusik m. v.
Guimaraes [gimarâ’is], by i Portugal, prov. Minho,
20 km. s.o. f. Braga; 8863 indb. (1900). G. har et
gammelt slot og tilvirker knive og staalvarer.
Guimerâ [gi-], Angel (1847—), katalansk digter,
overs, paa sp.; hans poesier beundres høit af det sp.
publikum. Som dramatiker er han en af Spaniens
første; begyndte 1879 med en tragedie, «Gala placida».
Siden fulgte «Judith de Welp>, «xMaria Rosa», «Lo fill
del rey», «Tierra baja» (derfra teksten til Eugène
d’Al-berts opera «Tiefland», opført i Stockholm med titelen
«Låglandet»), «La farsa», «La pecadora», «Agua que
corre», «La santa espina» (over 100 forestillinger). G.
har udgivet nogle noveller og mindre digtninge under
pseudonymet Joan Anton.
Guimet [gimæ], Émile É tien ne (1836—), stifteren
af det efter ham benævnte Musée G. i Paris, en
ene-staaende religionshistorisk-etnografisk samling, som G.
grundlagde under sine orientalske reiser og skjænkede
staten. Museet udsender flere rækker dels strengt
videnskabelige, dels mere populære skrifter, væsentlig af
religionshistorisk indhold («Annales des Musée G.», «Revue
de l’histoire des religions» o. fl.).
Guinea [ginëa], Vest-Afrika, kaldes i videste forstand
den del af kystlandet, som fra Kap Roxo (12" 19’ n. br.)
og til Kap Negro (16° s. br.) omslutter G.-bugten med
dens arme Benin- og Biafrabugten v. og ø. for Nigers delta.
G., som ofte ikke regnes længer s. end til ækvator, deles
i Øvre-G. med v.—ø. og Nedre G. med n.—s.
hovedretning. Kysten er i alm. en lav, flad, sumpig
lagunekyst kun enkelte steder afbrudt af fjeld som i Kameruns
eruptivmasse (4055 m.), hvis undersjøiske fortsættelse
mod s.—V. træder frem i de 4 G.-øer. Først 50—60 km.
indenfor kysten hæver krystallinske bergarter sig til
aaslande og mindre tafellande, som i Øvre-G. før
feil-agtig opfattedes som sammenhængende randbjerge, Kong.
Med undtagelse af Niger-Benue er de mange elve smaa
og ufarbare, dog længere, end man før antog. G.s klima
er et tropisk havklima, som trods den noget afdæmpede
hede er meget usundt for europæerne paa grund af den
høie fugtighedsgrad. I Øvre-G. er savanner den karakte-
ristiske landskabsform, medens urskogen er fremherskende
i Nedre-G.s kystterrasser. Af karakteristiske trær kan
nævnes oljepalmen, af karakteristiske dyr de
menneskelignende aber (gorilla, chimpanse). Befolkningen, som
i det sundere indland er temmelig tæt, bestaar paa
Øvre-G.-kysten af sudan-negere (mandingo, kru), paa
Nedre-G.-kysten af bantu-negere (dualla, fan, bateke)
og enkelte dvergfolk. Tildels under islams indflydelse
har enkelte af disse folk, som driver jordbrug, handel
og nogen industri, for en kort tid hævet sig til større
statsdannelser under despotiske tyranners ledelse (Ashanti,
Dahomey). — I slutten af 14 aarh. kom der til
Europa efterretning om et vestafrikansk guldland Guinoye
(Ginvia, Genaoa), som gjennemstrømmedes af en antagen
vestlig arm af Nilen. Hid skulde sjø mænd fra Dieppe
i Normandi være naaet allerede mellem aarene 1364
og 1413. Dette er imidlertid usikkert. Først 1447
naaede portugiserne Sierra Leone og 1471 Guldkysten.
Snart begyndte en ivrig handel med G., særlig Øvre-G,,
hvis enkelte dele endnu har navn efter de produkter,
som engang var de vigtigste eksportartikler derfra: (fra
V. til 0.) Pepper-, Elfenbens-, Guld- og Slavekysten. I
mere end 100 aar havde alene portugiserne nogle smaa
faktorier i G., paa Guldkysten (El Mina, Axim, Akkra),
paa G.-øerne og s. f. Kongo; men fra beg. af 17 aarh.,
da koloni-anlæg blev en modesag, anlægges ogsaa
hollandske, franske, britiske, brandenburgske, danske
faktorier her. Den vigtigste eksportartikel var slaver.
Først i de sidste 30 aar har de smaa kystfaktorier
udviklet sig til virkelige kolonier med et stort indland.
G. bestaar nu af følgende dele fra v. til o.: 1. Portug. G.,
2. Fransk G., 3. Sierre Leone (brit.), 4. Liberia (fri
negerrepublik), 5. Elfenbenskysten (fr.), 6. Guldkysten (brit.),
7. Togo (t.), 8. Dahomey (fr.), 9. Syd-Nigeria (brit.), 10.
Kamerun (t.), 11. Spansk G., 12. Fransk Kongo, 13.
Cabinda (portug.), 14. Kongostaten (belg.), 15. Angola
(portug.).
Guinea [gi’ni], eng. mynt, der prægedes 1663—1813,
første gang af Gue fra G.-kysten, hvoraf navnet, i stykker
til værdi 5, 2, 1, ^ 3 og ’ 4 g. af 22 karats finhed.
1 g. == 21 sh. == ca. 19 kr. Den blev 1817 afløst af
guldmynten sovereign, men benyttes undertiden endnu
som regneenhed, navnlig ved fastsættelse af honorarer o. 1.
Guineaorm [ginëa-] (füaria s. draciinciilus inediiiensis).
se F il aria.
Guineapepper [ginëa-](hoi.), de skarpe frø af
habzelia-arter, i planternes hjemland Guinea, Guyana og Antillerne
og i tidligere tider ogsaa i Europa brugt som kryderi, men
nu i det mindste paa sidstnævnte sted erstattet af pepper.
Guinegatte [gingål] (nu Engu inegatte), by i
Frankrige, depart. Pas-de-Calais. Her seirede 17 aug.
1479 Maximilian I over franskmændene, og den 16 aug.
1513 seirede Maximilian og englænderne over
franskmændene («sporeslaget»).
Guines [gin], by i Frankrige, depart. Pas-de-Calais,
27 km. n.ø. f. Boulogne, ved en kanal, der fører til
strædet ved Caiais; 3378 indb. (1901). Her sluttedes
1520 og 1546 forbund mellem Frans I af Frankrige og
Henrik VIII af England.
Guingamp [gægå], by i Frankrige, depart.
Cotes-du-Nord, ved Trieux; 9252 indb. (1901). G. er bekjendt
madras ® m, hovedtørklæde,
-dug.
madré ® aaret, marmoreret;
listig, snedig, ful; m, ræv.
madrepore©, madrépore®
m, (stjerne)koral.
madrerie, madrice ® f, list,
snedighed, sluhed.
madrier (f) m, ekeplanke.
madrigal @ & ® m, madrigal
(digt), débiter des madrigaux
à ® smigre, kurtisere.
madrure (f) f, marmorering,
madstel - ® die Bereitung
des Essens, Wirtschaft f — @
cookery, house keeping — ® soins
(m pli du ménage; cuisine f.
madstræv — (g streben (n)
nach materiellen Wohlsein — @
toil for the material wants and
comforts — (?) travail (m) pour les
biens matériels.
madvarer — ® Esswaren pl
— (e) eatables, provisions — ®
comestibles m pl.
maëstro ® m, komponist,
mafflé, mafflu ® tykkindet,
pluskjævet.
mag: i ro og m. — ® in
alier lluhe: ganz gemächlich —(e)
leisurely, at one’s ease — ® tout
doucement, tranquillement; à son
aise, à sa commodité.
magasin — ® Magazin n - (e)
storehouse, magazine — ®
magasin m.
magasin ® m, lager, oplag,
pakhus; vareloft; butik,
forretning; vognfating. -kasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
