Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guilmant ... - Ordbøgerne: M - madras ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1291
magasinage—magelighed
for sin valfartskirke Notre Dame du bon secours.
Interessante middelalderlige pilgrimsfarter og processioner.
G. har været hovedstad for grevskabet Penthievre. [Litt.:
«Ord och bild» 1909, h. 3.J
Guinicellî [gwinituilij, Guido (omkr. 1235—1276),
ital. digter, adelsmand, jurist, indtog en fremtrædende
plads i den bolognesiske digterskole; var den betydeligste
poet i Italien før Dante, som kalder ham den ital.
litteraturs fader. Vi har af ham kun nogle canzoner og
sonetter; kjærlighedssange i filosofisk, symbolsk manér.
Guipurekaldes kniplinger, i hvilke omspundne
tykke traade bestemmer mønsterets karakter, medens de
øvrige traade udfylder mellemrummene.
Guîpùzcoa [gipûskâa], den østligste af de tre
baskiske prov. i Spanien; 1885 km.^ med 205 818 indb. (1906).
G. er Spaniens mindste provins, men i folketæthed den
tredje (109 pr, km.^). Hovedstaden er San Sebastian.
Guiraud [girå’J, Ernest (1837—92), fr. komponist,
prof. ved Pariserkonservatoriet, elev af Marmontel,
Halévy, senere i Italien med Romerprisen ligesom faderen.
Flere operaer, orkestermusik, vokal- og klaversager m. v.
Guiria [gwi’ria], havneby i Venezuela, omegnen er
rig paa kakao.
Guirlandeaf ii^l.ghirlanda, krans), lænke
af sammenbundne blade, blomster, frugter o.l., somoftest
bueformet ophængt (jfr. Feston). Bruges til
dekoration, saavel beslaaende af virkelige planter som af
imiterede. Har været et yndet ornamentmotiv i al
klassicistisk kunst siden den romerske oldtid.
Guiscard [giskår], Robert, se Robert Guiscard.
Guise [giz], fr. fyrsteslegt. 1. G1 a u d e af G. (1496—
1550), yngre søn af hertug René II af Lothringen og
gift med en fr. prinsesse. Eiede godserne G., Aumale,
Joinville, Mayenne o. fl., af hvilke grevskabet G. 1527
op-høiedes til hertugdømme. Beklædte høie stillinger under
Frans I. Han efterlod fem døtre og seks sønner, som
alle kom i høie stillinger og tog vigtig del i tidens
historie, især som katolicismens forkjæmpere. En datter,
— 2. Marie af G., gift med Jakob V af Skotland, blev
moder til Marie Stuart. — 3. Den ældste af sønnerne,
Frans af G.(1519"^63),kaldt le balafré (den skrammede),
vandt efter ærefuld deltagelse i krigene mod Karl V ry
og folkegunst ved tilbageerobringen af Galais 1558. Under
Frans II var han Frankriges egentlige herre og hævdede
sin stilling med hensynsløs partisk vaabenmagt. Under
Karl IX trængtes hans magt tilbage af Katharina af
Médici og Goligny; men han indgik forbindelse med
Filip II af Spanien og fremkaldte ved et brutalt overfald
paa hugenotterne i Vassy (1 mars 1662) den
religions-og borgerkrig, han ønskede. Aaret efter dræbt af en
fanatisk protestant. 4. Karl af G., sedvanlig kaldt
kardinalen af Lothringen (1524—74), foreg.s broder, var geistlig
og en ivrig fiende af protestanterne. — 5. Henrik I,
tredje hertug af G. (1550 — 88), der ogsaa havde tilnavnet
le balafré, søn af Frans, deltog allerede som 16-aarig
i ungarernes krig mod tyrkerne. Var 1572 en af
hoved-mændede i Bartholomæusnattens myrderier og førte selv
en morderbande mod Goligny, hvem han ansaa for den
egentlige ophavsmand til sin fader Frans’ død. Fra 1584
hovedmanden i den katolske liga, hvis formaal var for
enhver pris at udelukke Henrik af Bourbon fra tron-
Guinicelli—Guizot
1292
følgen, tvang ved en barrikadekamp i Paris kong Henrik III
til at udnævne ham til statholder over Frankrige, men
hans ydmygelser af kongen drev denne til at lade ham
myrde 1588. — 6. Karl af G., hertug af Mayenne (1554
—1611), foreg.s broder, overtog derefter førerskabet for
de forbundne fr. katoliker og spaniere imod Henrik (IV)
af Bourbon : men borgerkrigen endte, da denne gik over
til katolicismen og derefter h^^ldedes i Paris. — 7.
Henrik II, femte hertug af G. (1614 — 64), en sønnesøn
af Henrik I af G., tog del i de misfornøiede stormænds
oprør mod Richelieu og levede i landfl3’gtighed til efter
Richelieus dod. Drog 1647 til Neapel og tog del i
oprøret mod Spanien (se M asa niello), i haab om at
vinde magten der som en ætling af huset Anjou. Deltog
i Frondekampen i Frankrige og gjorde 1654 et nyt
forgjæves forsøg paa at reise en opstand i Neapel mod
Spanien. Levede senere som overkammerherre ved Ludvig
XIV’s hof og døde barnløs.
Guise [giz], by i det nordøstlige Frankrige, depart.
Aisne, ved Oise; 7298 indb. (1901). G. har betydelig
industri i jern, kobber, uld og bomuld. Det største
jernverk er anlagt af Godin 1859 (se Familistère).
Guitar [gitar], se Gitar.
Guittone d’Arezzo [gwitå’ne dare’ttså] (omkr. 1230
—94), ital. digter; hed egentlig G. del Viva, og kaldes
ofte Fra, da han var medlem af en religiøs ridderorden.
I sine kjærlighedsdigte staar han som de fleste digtere
fra den tid paa provençalernes skuldre. Siden skrev
han moralske, teologiske og politiske digte. Han var
den toskanske skoles høvding.
Guizot [gizå], François Pierre Guillaume
(1787—1874), fr. historiker og politiker. Hans forældre
var protestanter; hans
fader blev guillotineret
1794; moderen flygtede
til Genf, hvor sønnen
j blev opdraget. Efter
alvorligejuridiske og
historiske studier blev G. 1812
professor i historie ved
Sorbonnen. Efter
Napoleons fald 1814
generalsekretær i
indenrigsministeriet; fulgte i de
100 dage Ludvig XVIII
til udlandet og vendte
tilbage med ham, men
hans afgjort
konstitutionelle politiske meninger
tvang ham snart ud af
statstjenesten. Han
kastede sig nu ind i et
ihærdigt og talentfuldt
videnskabeligt arbeide og
oversatte, bearbeidede og udgav bl. a. en ypperlig
samling af historiske kildeskrifter til Frankriges historie
og skrev «Den engelske revolutions historie» (1827).
1828 gav ministeriet Martignac ham tilbage hans
lærestol ved Sorbonnen, og hans, Cousins og Villemains
glimrende lærervirksomhed og forelæsninger samlede i
disse aar alle dannedes levende interesse om universitetet.
F. P. G. Guizot.
magasinage ® m,
magasinering; lager-, pakhusleie.
magasinere — ® magazinieren
- @ magazine - (f) emmagasiner.
magasinier ® m,
pakhusfor-valter.
Magd ® f, tjenestepige,
magdaléon ® m, stang plaster.
Mägde- (Ç (i sam.sîetn.) pige-,
magdlicb ® jomfruelig.
mage - (t) das Gleiche, das
Passende; (om egtefæller) Gatte m,
Gattin f; (om dyr) Männchen,
Weibchen n; (er sucht)
seinesgleichen; (som jeg ikke har seet
m. til) (ein Knabe) wie ich keinen
je gesehen ; (krage soger m.) gleich
und gleich gesellt sich gern - (^
match, equal; (om ting, som
ud-gjør et par» fellow; (han el. hun;
egtefælle) mate; (jeg har aldrig seet
m.en) I never saw the like of it;
(krage søger m.) birds of a feather
flock together — (f) pareil; (lige)
égal, semblable, pair; (egtefælle)
époux m, épouse f ; (dyrs) mâle m,
femelle f.
mage vb — (t) einrichten, ordnen,
machen — (e) manage, contrive —
(f) faire en sorte (avoir soin) que.
mage ® m, mager, les (trois)
mages de vise Ira Østerland.
magelig — ® bequem,
gemächlich — (e) easy(-going),
comfortable, commodious; ease loving;
(gjøre sig det m.t) take one’s ease
— (^ (bekvem) commode; (nem)
aisé; (om mennesker) indolent, qui
aime ses aises.
mageh’ghed — (t) Gemächlich-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
