Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hrafn Oddsson ... - Ordbøgerne: N - niederkollern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Hrafn Oddsson—Hubbard
274
Hrafn Oddsson (1226—89), isl. høvding, kom tidlig
til at spille en fremtrædende rolle, fik aaret efter Gissur
ï>orvaldssons død (1268) af den norske konge myndighed
over det halve Island, men kom saa i strid med biskop
Årni I>orlâksson, der vilde have kirkerne og deres gods
under sig. Magnus Lagabøter udmerkede ham bl. a. ved
at gjøre ham til merkesmand. Han var en anselig og
dygtig mand, som i det store og hele saa paa sine
landsmænds bedste.
Hreidmar, ifølge vølsungesagnet fader til Odder, Fafne
og Regin. Da Odin dræber Odder, maa guderne bøde med
guld. Regin dræber da sin fader for selv at faa fat i guldet.
Hreppur (oldn. hreppr) er det isl. navn for en
kommune. H. findes allerede i fristatstiden; bønderne i en
h. havde pligt til fattigforsørgelse og andet lignende.
H. styredes af fem udvalgte bønder (soknarmenn). (Jfr.
Forsikring, bd. III, sp. 454.)
Hrimfakse, se Fjor s vart ne.
Hroar, d. sagnkonge fra 6 aarh., som tilendebringer
kampene mod den fiendtlige folkestamme hadbarderne.
I de senere sagnformer opstilles H. som type paa en
fredelig konge (Roskildes grundlægger). Se Helge.
Hrolf, se Rolv.
Hrungnir (den støiende?) var en jette med et
trekantet stenhjerte. Han sloges med Tor og blev dræbt
af Mjølnir. H.s vaaben var en stor slibesten; en stump
af den rammede Tor i panden, hvor den endnu sidder fast.
Hræsvelg (d. e. lig-æder) er en jette i ørneham, som
sidder ved himmelranden mod nord. Fra hans vinger
kommer vinden.
Hrørik, se Rø rik.
Hsi . . i kinesiske navne, se Si. . .
Hsuan-Tung (eg. Pu-Yi) (1906—), keiser af Kina,
søn af prins Tschun (s. d.); var i forveien udpeget som
tronfølger af den myndige enkekeiserinde Tsu-Hi (s. d.),
da han 14 nov. 1908 efterfulgte sin farbroder, keiser
Kuang-Hsu (s. d.). H. besteg officielt tronen 2 dec. med
sin fader som formynder-regent og fik navnet H.-T., d. e.
«den udvidede administration».
Hsüen-thsang, se H iuen-thsang.
Huacho [watså], by i Peru, depart. Lima, ved
Stillehavet, 10° 5’ s. br. H. fabrikerer hatte og driver handel
med frugter. I nærheden store saltverker.
Huahïne, en af de franske Selskabsøer i Stillehavet,
16° 47’ s. br. og 151° v. 1. f. Grw.; 34 km.^ 1350 indb.(1897).
Huallaga [waljåga], Sydamerika, sydlig bielv til
Maranon (Amazonas) i Peru. Udspringer nær Gerro de
Pasco (4302 m.) gjennemskjærer Åndernes centralkjede,
som den derpaa i en lang dal skiller fra østkjeden.
Efter gjennembruddet af denne rinder den i sit nedre
løb gjennem Amazonas’ lavland. Seilbar for dampere
til Yurimaguas (170 m.), for baade til Tingo Maria (600 m,).
Huallatïri [walja-J, Sydamerika, vulkan i det
nordvestlige Rolivias Ander under ca. 18 ° 25 ’ s. br., straks
s. f. Sajama, 6000 m. o. h.
Huancavelîca [wånka-], Sydamerika, depart, i Peru
s.ø. for Lima i Åndernes vestkjede; 23 967 km.^ med
223 796 indb. (1896). Hovedstaden H. i en høitliggende
fjeldegn var før berømt for sin kviksølvrigdom, som siden
1567 skal have indbragt ca. 360 mill, kr.; nu er
produktionen omtrent ophørt.
niederkollern—niederwerfen
Huancayo [wankajå], Sydamerika, by i Peru (depart.
Junin), ret ø. f. Lima i Oroyas dal, 3340 m. o. h., med
ca. 4000 indb. Livlig handel med koka-blade, som de
omboende huantayos-indianere samler i store mængder.
For tiden det sydlige endepunkt for den med Lima
forbundne peruanske Andes-bane.
Huanchaca [wantsdka], Sydamerika, by paa det
sydvestlige Rolivias puna ved foden af Cosuno, 4102 m.
o. h., ca. 130 km. s.v. f. Potosi. For tiden Rolivias
vigtigste sølvverk, som producerer mere end det øvrige
Rolivia tilsammen. Opdaget 1874 har H.s miner 1877
—90 givet et nettoudbytte af ca. 100 mill. kr. H. er nu
ved en sidelinje forbundet med jernbanen til Antofagasta.
Huanuco [wamikå], S3^damerika. 1. Departement i
Peru i Åndernes central- og østkjede under 9 —10 ° s.
br., gjennemstrømmet af Maranons og dens bielv
Hual-lagas øvre løb; 36 331 km.^ med 145 309 indb. (1896). —
2. Hovedstad i departementet, ved Huallaga, 1812m.o. h.,
er residens for præfekt, overdommer og biskop og har nu
6 à 7000 indb., men skal før havt indtil 70 000 indb.
Sølvproduktion og rig frugtavl. H. (viejo) var ogsaa i
Inkatiden en vigtig by, særlig i strategisk henseende.
Huarâz [wåras], Sydamerika, Nord-Peru. 1. H. (el.
Santa), Perus betydeligste kystelv, som mellem
kyst-fjeldene og Åndernes vestkjede danner en stor, frugtbar
længdedal, Gallejon de Huailas. — 2. Ry ved elven H.,
hovedstad i depart. Ancachs, 3027 m. o. h. med ca.
15 000 indb. (mest indianere og mestizer).
Huascan [waskan], Nevado de el. Mata r a-r a c u,
Sydamerika, Nord-Peru (depart. Ancachs), snedækket fjeld
i Vest-Kordiljerne ø. f. Santa-elvens dal, 6721 m. o. h.,
Åndernes tredje høieste fjeld, bestaar af to ved en sadel
forbundne toppe, som er snedækket fra 4500 m. af.
Huasco (Guasco), havneby i det nordlige Ghile, prov.
Atacama, ved mundingen af H.-elven; 417 indb. H.
udfører sølv- og kobbermalme og er berømt for sin vinavl.
Huastica [was-], en indiansk, isoleret folkestamme,
som lever i Gentral-Amerika, om Panucaelven, n. f.
Vera Gruz. Sproglig hører de til mayafolkene, som ellers
bor i Yucatan. Midt i 15 aarh. havde de befæstede
byer og var et talrigt, krigersk folk, fiendtligt mod
aztekerne. Ved et møde 1540 med deres høvdinger
tændte spanierne ild paa hytten, hvori de havde samlet
sig, og indebrændte dem. Folket trak sig derefter
tilbage til bjerg- og skogegnene.
Hubbard [hu’bbdd], Elb ert (1859—), amer.
forfatter og folkeopdrager. Var i sin ungdom alt muligt
og læste samtidig, hvad han kunde komme over, begyndte
saa at skrive og er en af Amerikas frugtbareste
forfattere, der har gjort lykke ved en egen frisk, djerv,
bevidst skjødesløs stil og nye, hensynsløse tanker paa
trods af konventionalitet og bedsteborgen. Udgav
tidsskrifterne «The Philistine» (filisteren, ironisk ment) og
«The Fra». Hans skrifter fylder allerede over 40 store
bind; de udgaar fra et af ham selv anlagt trykkeri og
bogbinderi for kunstudstyr, the Roycroft shop i byen
East Aurora i nærheden af Ruffalo. Hans mest bekjendte
skrift er «Et budskab til Garcia» (1899), der indtil 1908
var trykt i 22 mill, eksemplarer paa 12 sprog (d. udg.).
H. er Amerikas William Morris. [Litt.: Fru. G. v. Koch i
«Social tidskrift» (1908).]
niederkollern ® rulle, tumle
ned.
niederkommen (t) komme ned;
nedkomme (i barselseng).
Niederkunft ® f, nedkomst.
Niederlage ® f, depot,
op-lag(splads), pakhus; nederlag.
niederlassen ® fire, slippe,
slaa, rulle ned. sich n. dale ned;
tage plads; nedsætte sig.
Niederlassung ® f, koloni,
niederlegen ® nedlægge, lægge
ned; bringe i seng; henlægge;
oplagre; deponere; rive ned.
niederliegen ® ligge syg (stille),
niedermachen ® slaa ned;
hugge ned, nedsable
niedermetzeln.
niederringen (t) tvinge i
gulvet, i knæ.
Niederschlag ® m, bundfald,
kveik; nedbør.
niederschlagen (t) slaa ned,
nedslaa; fælde; danne bundfald.
niederschmettern (?) slynge
til jorden, knuse; overvælde,
niederstimmen ©nedstemme.
Niedertracht (t) f,
nederdrægtighed Niederträchtigkeit f.
niedertrachtig®nederdrægtig.
Niederung (t) f, sænkning,
lavland.
Niederwald (t) m, underskog,
kratskog.
niederwärts (t) nedover.
Niederwasser (t)n, lavvande,
niederwehen ® blæse ned.
niederwerfen ® undertrykke,
dæmpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
