Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hrafn Oddsson ... - Ordbøgerne: N - niederkollern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
niedlich—nigh
Hube, R o m u a 1 d (1803—90), polsk retslærd, professor
i retsvidenskab, senere statsadvokat, statsraad og senator,
medlem af den lovgivende kommission for Polen og
æresmedlem af Petersburgerakademiet. Har deltaget i
en række vigtige lovgivningsarbeider og har bl. a.
ud-arbeidet den polske straffelov og straffeproceslov. Som
videnskabsmand har han særlig gjort sig fortjent ved
sine omfangsrige verker over gammelpolsk ret og
retspraksis og den russiske strafferets historie.
Huber, Alfons (1834—98\ østerr. historiker. 1863
professor i Innsbruck, 1887 i Wien; 1893 generalsekretær
ved det keiserlige akademi i Wien. Hans hovedverk er
det fremragende «Geschichte Oesterreichs» (5 bd., 1885
—96; gaar til 1648). Endvidere bl. a. «Oesterreichische
Reichsgeschichte» (2 opl. 1901).
Huber, Eugen (1849—), schw. retslærd, siden 1892
professor i Bern. Hans hovedverk er den høit anseede
schweiziske civillovbog af 10 dec. 1907, hvis udarbeidelse
var blevet ham overdraget af regjeringen 1892. H. har
ogsaa udenom dette arbeide udfoldet en rig og
betydningsfuld juridisk forfattervirksomhed. Medlem af
nationalraadet.
Huber, François (1750—1831), schw. naturkyndig,
f. i Genf. Hans navn er især knyttet til de klassiske
undersøgelser over bierne, der fremkom 1792 og senere
ofte er blevet gjenoptrykt og oversat. Dette verk er
saa meget mere beundringsværdigt, som H. selv alt i
sin ungdom berøvedes synet og derfor stadig maatte
lade andre udføre sine observationer; i saa henseende
var hans kone og senere hans søn Jean Pierre H.
(1777—1840), der havde arvet faderens interesser, ham
til stor støtte.
Huber, Johannes (1830- 79\ t. kat. filosof, prof. i
München. Da flere af hans skrifter kom paa indeks,
kom han hurtig i et spændt forhold til kurien i Rom.
Senere tog han virksom del i Döllingers angreb paa
ultramontanismen og Vatikanerkoncilet uden dog direkte
at slutte sig til gammelkatolicismen. Han har skrevet
en række filosofiske arbeider, bl. a. flere monografier
vedrørende filosofiens historie.
Huber. 1. Ludwig Ferdinand H. (1764—1804),
t. forf., tilbragte sin ungdom i Leipzig, hvor han tilhørte
Körners og Schillers intimeste kreds; 1787 sachsisk
legationssekretær i Mainz; 1798—1803 redaktør af
«Allgemeine Zeitung» i Stuttgart. H. var en dygtig kritiker
og en fordomsfri historisk-politisk forfatter, hvorimod
hans teaterstykker savner originalitet. — 2. Therese
H. (1764—1829), foreg.s hustru, tidligere gift med J. A.
G. Forster, datter af Gh. G. Heyne, skrev forskjellige
underholdningsnoveller («Die Ehelosen», 1829). — 3.
Victor Aimé H. (1800-69), t. forfatter, søn af foreg.;
professor i litteraturhistorie og nyere historie i Rostock
(1833-36), Marburg (1836—43) og Berlin (1843-50).
Grundig kjender af spansk litteratur og kulturliv:
«Skizzen aus Spanien» (1828—33) og «Geschichte des Cid»
(1829). H. var en af lederne for det
protestantisk-konservative parti, hvormed han dog senere brød. Jfr. hans
«Ausgewählte Schriften über Sozialreform und
Genossenschaftswesen», udg. af Munding (1894).
Hubertus, den hei lige (656—730?), ardennernes
apostel, en hertugsøn af Akvitanien, senere biskop i
Hube-Huchbald
276
Maastricht og Lüttich. Legenden beretter, at han som
ivrig jæger gik paa jagt en langfredag og da mødte en
hjort, som mellem sine horn bar et straalende kors;
dette syn omvendte H., han trak sig tilbage fra hoflivet
og blev en ivrig kristendomsforkynder. H. er jægernes
skytshelgen, og store jagtpartier finder ofte sted paa
hans helgendag 3 nov., H.-jagter.
Hubli, by i den sydlige del af det brit.-indiske
præsidentskab Bombay, Forindien, ligger ved jernbanelinjen
Goa-Madras; 58 149 indb. (1901).
Hubrecht, Ambrosius Arnold Willem (1853—),
holl. zoolog, fra 1882 professor i zoologi, anatomi og
fysiologi ved universitetet i Utrecht. Vakte
opmerksom-hed ved sine undersøgelser af en eiendommelig gruppe
af marke (nemertini). I de senere aar har han
be-skjæftiget sig med pattedyrenes embryologi,
særlig-fosterorganerne.
Hubroen, bjerguglen (buho bubo) danner sammen
med et par udenlandske afarter en egen siegt,
karakteriseret ved et par fjærtoppe paa panden og en kort,
lidt afrundet stjert, der saavidt rækker udenfor de store
vinger. Hannen er oventil spraglet af sort. rustgult og
hvidt, under blegt rustgul
med sorte længdestreger og
mørke tverbaand. Iris rød.
Hagen og struben er hvide,
haandpennerne brune med
brunsort spids og ligesom
stjerten forsynet med
brunsorte og rustgule tverbaand.
Længden ca. 650 mm.
Hunnen er lysere og urenere
farvet. Længden henved 700 mm.
H. er vor største ugleart;
den færdes hovedsagelig ude
om natten og lever af harer
og andet større vildt, hvorved
den gjør stor skade. Dens
nedlæggelse er derfor
præmieret. Dens uhyggelige, vel
kjendte « hu-hu» kan høres
meget langt. Den er sjelden
i Finmarken, forøvrigt hækker
den sparsomt i øde skogstrøg over hele landet og lægger
i en utilgjængelig bjergrevne 1—4 eg (længde ca. 55,
tykkelse 48 mm.). Strøgfugl.
Hue [yk], Évariste Regis (1813—60), fr. kat.
missionær og opdagelsesreisende. Han reiste 1839 som missionær
til Kina, gik 1844 over Peking til Mongoliet og Tibet og
naaede 29 jan. 1846 Lhassa, blev udvist og vendte
tilbage til Kanton. Han skrev: «Souvenirs d’un voyage
dans la Tartaric, le Tibet et la Chine» (Paris 1850, 6
opl. 1878), «L’empire chinois» (1853—54, 5 opl. 1879),
«Le christianisme en Chine» (1857—58).
Huchbald (omkr. 840—930), benediktinermunk i
Flandern, komp. og digter, indførte linjer i noteskrift og
anbragte tekststavelserne mellem linjerne efter tonehøiden
og bogstaverne T {tonus, heltone) og S {semitonus,
halvtone) foran linjerne for at antyde melodiens gang. Det
første tilløb til flerstemmighed i sang (saakaldt Organum)
tillægges ham med urette.
Hubro (bubo bubo).
niedlich ® nydelig, yndig,
niedrig ® lav; ringe; nedrig,
nielle ®m, emalje, sortemaije;
f, klinte; kornbrand.
nieller (f) belægge med sort
emalje.
niellure ® f, niellering;
ødelæggelse ved kornbrand,
niemals ® aldrig,
niemand (t) ingen, ikke nogen.
niende — ® der neunte — (e)
ninth — ® neuf; neuvième.
niendedel - (t) Neuntel n —
(e) ninth — (f) neuvième m; la
neuvième partie f.
nier ® (be-, for)negte; gaa fra,
ikke vedkjende sig.
Niere ® f, nyre.
niesen ® nyse.
Niessbrauch ® m, benyttelse,
brugsret.
Niet ® n, klingnagle
Nietnagel m.
Niete ® f, nite (i lotteri),
nieten ® klinke, nitte,
nigaud (g) dum, enfoldig, tosket;
m, dumrian, tosk.
nigaud (?) m, (zool.) topskarv;
nite.
nigauder ® spille dum; tøve,
vrøvle.
nigauderie ® f, dumhed; tul.
niggard © gnier(agtig),
gjerrig-(knark).
nigger © «nigger», nedsættende
^^ neger.
niggle © gnidre; pirke;
gnidder, pirkeri niggling,
nigh © nær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
