Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huch ... - Ordbøgerne: N - night ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Huch-Hude
278
Huch, Ri char da, fru Ceconi (1867—), t.
forfatterinde, debuterede 1891 med en samling «Gedichte» og
har senere udgivet fortællingerne «Erinnerungen von
Ludolf Ursleu dem jüngeren» (1893), «Erzählungen»
(1897), «Fra Geleste» (1899), «Aus der Triumphgasse»
(1901), «Seifenblasen» (1905) og «Die Geschichten von
Garibaldi» (2 bd., «Die Verteidigung Roms», 1906, og
«Der Kampf um Rom», 1907). Hun er en af den nyere
tyske litteraturs dygtigste fortællere, noget i siegt med
schweizerforfatteren G. Keller. H., der 1891 blev dr.
phil., har ogsaa udgivet et par fremragende
litteraturhistoriske verker: «Blütezeit der Romantik» (1899) og
«Ausbreitung und Verfall der Romantik» (1902).
Hucknall Torkard [Iw’kndl tå’dkdd], fabrikby i
England, grevskabet Nottingham; 15 250 indb. (1901). H.
har kirke, hvori Byron er begravet, og kulgruber.
Hud (integument, derma) danner legemets ydre
begrænsning hos flercellede dyr. Hos hvirvelløse dyr bestaar
h. for det meste kun af en énlaget epidermis med
cuti-cula (se Epidermis og Epitel); hos hvirveldyr er den
sammensat af to typiske lag, et ydre af ektodermal
oprindelse (over-h., epidermis), og et indre, mesodermalt
Hud: Snit gjennem huden
af lampretten (petromyzon
planeri). Epovertiud; B
bæger-celler ; CS cuticula ; Co læderhud
med blodkar (G); F underhudsfedt.
Hud: Snit gjennem menneskets
hud (skema). Co læderhud ; D
talg-kjertel; F underhudsfedt; G
blod-aarer; GP papille med karslynge ;
H haar; N nerver; NP papille med
følelegeme; Se overhudens hornlag;
SD, SDi svedkjertel med
udførsels-gang; SM overhudens slimlag.
lag (under-h. el. læder-h., corium, cutis). Over-h.
bestaar hos lancetfisken af et énlaget cylinderepitel, hos
alle andre hvirveldyr af et flerlaget celleblad. Hos
fiskene er alle cellerne protoplasmarige og bløde, de
yderste forsynet med en fin cuticula ; hos de øvrige,
særlig landdyrene, svinder culticulaen, idet de yderste
cellelag forhornes og danner et fast beskyttende dække;
over-h. kommer da til at bestaa af to lag: hornlaget
(stratum corneum), som dannes af døde, forhornede
celler, og det dybere slimlag el. kimlag (stratum
mucosum s. Malpighi, stratum germinativum), som
bestaar af bløde celler, som stadig nydannes og mod
overfladen lidt efter lidt forhornes. Hornlaget er hos
padderne endnu ganske tyndt, hos de høiere hvirveldyr
tykkere; det skiftes stadig, idet det enten kastes af som
night-Nilpferd
en sammenhængende ham (padder, visse krj^bdyr) eller
som smaa løse skjæl. Paa visse steder antager hornlaget en
betydelig tykkelse, saaledes særlig paa de yderste
taa-og fingerled hos krybdyr, fugle og pattedyr (klør, negle);
skildpaddens, andre krybdyrs hornskjælog-plader, fuglenes
fjær, pattedyrenes haar og horn er ligeledes
overhuds-dannelser. I over-h.s slimlag findes fine endegrene af
nerver, men som regel ingen blodaarer (hos visse
halepadder, hvor egne aandedrætsredskaber mangler og
gasvekslen foregaar gjennem huden og mundslimhinden,
fortsætter dog hudens tætte haarkarnet sig ud i over-h.).
Læder-h. bestaar af tæt, fast bindevæv, indvævet med
elastiske traade og muskeltraade ; den betinger h.s
elasticitet. Mod dybden bliver vævet stadig løsere og
gaar derved over i underhudsvævet, som fæster h. til
de underliggende dele (oftest muskler) og er rigt paa
aarer og nerver, ofte indeholder det store mængder fedt.
Hos pattedyr og mennesker bærer læder-h. op mod over-h.
tætstillede smaa fremspring (papiller), hvori
bindevævet er særlig tæt; de indeholder fine karslynger eller
eiendommelige sanselegemer. Af læder-h. hos flere
pattedyr tilberedes læder. Læder-h. er hos omtrent alle
hvirveldj^r sæde for ben dannelse; h.-skelettet
fremtræder hos fiskene gjerne i form af skjæl (se Fisk), hos
de høiere hvirveldyr som større eller mindre plader,
som særlig paa hovedet træder i intim forbindelse med
akseskelettet (se Hovedskalle); til hudskelettet hører
ogsaa tænderne. Saavel over- som læder-h. indeholder
meget ofte farvestoffe (p i g m e n t, se ogsaa Farveskifte);
hos menneskene har pigmentet (farvede racer,
solbrændthed) særlig sit sæde i over-h.s dybere celler. H.
indeholder forskjellige slags kjer ti er. Hos fiskene findes
kun spredte slimafsondrende bægerceller i over h., hos
de øvrige hvirveldyr egte kjertier, som ofte sænker sig
ned i læder-h. En særlig udvikling viser h.-kjertler
hos padderne (s. d.), hvor de er af betydning for
overgangen fra vand- til landliv, samt hos pattedyrene; man
adskiller her to typer af h.-kjertler, talg- og s
vedkjer ti er, De første er smaa acinøse (drue-)kjertier,
som gjerne aabner sig i haarsækkene og afsondrer en
fedtagtig masse, som holder h. og haarene smidige.
Sved-kjertlerne er simple (sjeldnere forgrenede) rørkjertler,
hvis inderste del er nøsteformig oprullet; deres typiske
sekret er sveden, hvis afsondring spiller en væsentlig rolle
for varmereguleringen (s. d.). , Specielt omdannede
sved-kjertler er ørevokskjertlerne samt melkekjertlerne (s. d.).
Hud, planternes, se H ud væv.
Hudde, d. s. s. huldrekall, se H ulder.
Huddersfield [hn’ddzflld], by i det nordlige England,
grevskabet York, ved Golne; 95 047 indb. (1901). H.
er moderne bygget, har smukke offentlige bygninger og
haver, to gymnasier, kulgruber, maskinfabriker og stor
fabrikation af uldtøier, klæde, forskjellige fantasitøier
og sjaler. I nærheden ligger flere af den afhængige
fabrikbyer som Golcar, Honley, Wooldale, Kirkburton o. fl.
Hude, Kristian KarlTulinius(l860—), d. filolog
og skolemand, 1888 dr. phil. (tekstkritiske studier til
Thukydides); siden 1902 rektor ved Frederiksborg
statsskole. H.s udgaver af Thukydides (1898—1901) og Herodot
(1908) er af vigtighed ved sin metodiske bearbeidelse af
det betydelige nye haandskriftmateriale.
night (e) nat; aften,
night-cap @ nathue; (woman’s)
natkappe.
night-cart @ renovationsvogn,
night-fall @ aftentid.
night-fire © blaalys, varlys.
night-house (e) natkafé.
night-jar (e) kveldknar.
nightly © natlig, om natten;
hver aften.
nightingale (g) nattergal,
night-man (e) renovatør,
night-raven @ natteravn
night reveller,
night-revel (e) natterangel,
nightshade © (bot.) natskygge,
Solanum; galnebær.
night-walker @ søvngjænger.
night-walking © søvngjængeri.
nihil © intet.
nihilisme — ® Nihilismus m
- © nihilism - (D nihilisme m.
nihilist(isk) — (t) Nihilist m,
nihilistisch — © nihilist(ic) — (f)
nihiliste (m).
nik — (t) Nick m, Kopfnicken n
- © nod, beck - (g signe (m) de
tête.
nikke - ® nicken - © nod
- ® faire un signe de .tête (à q).
saluer (q) par un mouvement de
la tête; laisser tomber la tête;
s’assoupir.
nikkel — ® Nickel n (m) —
© & (f) nickel m.
nikotin — (t) Nikotin n - ©
& (f) nicotine f.
nille (D f, haandtag; (bot.)
slyng-traad.
Nilpferd (t) n, flodhest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
