Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibenholtfamilien ... - Ordbøgerne: O - omsætte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
omtænksom—on
som dennes gesandt til Sevilla, hvor hans familie opr.
havde hjemme. Efter forløbet af endel aar, rige paa
omvekslinger, gik han igang med udarbeidelsen af sin
verdenshistorie, hvis sidste del han skrev i Tunis. 1382
vilde han gaa som pilgrim til Mekka, men kom foreløbig
ikke længer end til Kairo, hvor han først blev professor
og siden overdommer. 1 Faijum gjenoptog han arbeidet
med sin historie. 1401 drog han sammen med den
ægyp. hær mod mongolerfyrsten Timur, med hvem han
underhandlede om overgivelsen af Damaskus, Han døde
i Kairo. Særligt ry nyder den udførlige indledning til
verdenshistorien, som han gjorde udkast til i 1377 og
senere flere gange gjennemarbeidede paany. Han
forsøgte nemlig her, for første gang i den arab. litteratur,
at uddrage love for folkenes og staternes tilblivelse og
forsvinden. Og den moderne historieforskning har
stadfæstet rigtigheden af disse hans betragtninger, som var
fremgaaet af hans rige politiske erfaring: han havde
paa nært hold seet baade de nordafrikanske smaastaters
elendighed, de spanske muhammedaneres haabløse
forsvarskamp mod den fremtrængende kristendom^ de ægyp.
mamelukers regimente og mongolernes herjende skarer.
Ibn Challikân (1211-82), dommer i Kairo og Damaskus,
forfatter af et biografisk verk, som i alfabetisk orden
anfører alle islams politiske og litterære berømtheder.
Ibn Esra, Abraham ben Meïr (d. 1167), jødisk
lærd fra Toledo; har forfattet grundige bibelkommentarer
samt filologiske, filosofiske, matematiske og astronomiske
afhandlinger; han viste sig ogsaa begavet som digter.
Ibn Fadlån blev 921 e. Kr. sendt af kalifen al-Muktadir
som gesandt til kongen over Volga-bulgarerne; sine
oplevelser og iagttagelser har han skildret i en meget
værdifuld beretning, som Jâkîit har optaget i sin
geografiske ordbog.
Ibn Gebîrôl, en i Saragossa omkr. midten af 11 aarh.
e. Kr. levende jøde, som har digtet endel hymner, samt
forfattet et filosofisk skrift med titelen «Livets kilde»,
hvori han bl. a. hævder, at saavel de fysiske som de
sjælelige fænomener er udslag af den samme materie;
han opfatter da materien ikke som materiel substans,
men som indbegrebet af mulighederne, hvis
virkeliggjørelse kommer istand gjennem formen eller kraften.
Ibn Hîshâm, død 834 e. Kr., arab. filolog, er navnlig
kjendt som bearbeider af Muhammed ibn Ischâk’s
ud-merkede og værdifulde levnetsbeskrivelse af profeten.
Ibn Reshîd, navn paa medlemmerne af et dynasti
i det indre Arabien i 19 aarh. e. Kr. Mest kjendt er
den i 1898 dræbte Muhammed 1. R., der havde sat
sig som maal at forene de mange beduinstammer til et
større hele; disse hans bestræbelser mødte modstand
hos tyrkerne, som i hans politik maatte se en fare for
sin egen indflydelse og magt i Syriens og
Mesopotamiens grænsestrækninger.
Ibn Ros^hd, se Averroës.
Ibn Sinä, se Avicenna.
Ibn Tophail, se Abubäcer.
Ibn Tulun, se Tulunider.
Ibo, Afrika. 1. 0 og befæstet by, St. Jäo do I. (ca.
2500 indb.) i Kerimbaarkipelet ved kysten af den port.
koloni Moçambique (comp. Nyassa) i Øst-Afrika. Før
et centrum for slavehandelen. — 2. Se A bo.
Ibn Challikân—Ibsen
432
Ibrahim pasha (1789 — 1848), ægyp. feltherre, stedsøn
af vicekongen Mehemed Ali, opr. f. i Makedonien. Efter
et mesterlig ledet felttog gjennem ørkenen undertvang
1. vahabiterne 1816—19 og fangede deres emir, Abdallah
ibn-Saûd; erobrede derefter Darfur og Sennaar, sendtes
til Grækenland 1824, indtog Mesolonghi april 1826 og
herjede frygtelig paa Morea, til han efter Navarinoslaget
maatte vige for en fransk hær (sep. 1828). 1.
reorganiserede nu sin hær efter europæisk mønster, og i krigene
mod Tyrkiet erobrede han Syrien og vandt hovedslagene
ved Konia (1832) og Nisib (1839).’ Stormagterne greb
imidlertid ind, og sultanen beholdt alligevel Syrien.
Efter en reise i Europa overtog 1. styrelsen for sin
sindssyge fader 1848, men døde kort efter. I. var et
fremragende militært geni, en kold og klart beregnende taktiker.
Ibsambul, se Abusimbel.
Ibsen, Henrik, n. digter, f. 20 mars 1828 i Skien, d.
23 mai 1906 i Kra. Faderen, kjøbmand Knud !.. sad oprindelig
i gode kaar, men mistede sin formue, da sønnen var
otte aar gammel. I. fik derfor ikke folge sin lyst til at
blive maler, men maatte i femtenaarsalderen tage
ansættelse som discipel ved Grimstads apotek. Her blev
han i 6 aar. Det lykkedes ham snart at komme paa
kant med borgerskabet i den lille by, thi den unge
farmaceut var ikke blot, hvad forøvrigt kun faa fik at
vide, forfatteren af megen tungsindig og sværmerisk
maaneskinspoesi, han eiede ogsaa en skarp og let vakt
satirisk evne. Fra sin afkrog af verden fulgte han saa
godt gjørligt var den sociale og nationale frihedsbevægelse,
der indlededes med februarrevolutionen i Frankrige
1848 og efterhaanden forplantede sig til de fleste
europæiske lande. Disse begivenheder greb ham sterkt, og
det blev da ogsaa stemningen fra revolutionsaaret, der
kom til at bære hans første dramatiske forsøg,
femakts-tragedien «Catilina» (1850; omarb. udg. 1875). Emnet
havde han stødt paa, da han under sin forberedelse til
artium læste Sallust og Cicero, udformningen var nærmest
i den oehlenschlägerske tragedies stil, men digtningens
grundmotiv, «modsætningen mellem evne og higen, mellem
vilje og mulighed», er allerede her typisk ibsensk. Vaaren
1850 drog I. til Kra.; det var hans hensigt at studere
medicin. En ven, Ole Schulerud, hjalp ham til at faa
«Catilina» trykt, stykket udkom under pseudonymet
Brynjolf Bjarme og vakte endel opmerksomhed, men
skaffede ikke sin forfatter den økonomiske vinding, han
havde haabet paa og haardt trængte. Samme aar blev
han student efter i nogle maaneder at have besøgt den
Heltbergske «studenterfabrik», og straks efter eksamen fik
han paa Chra. theater opført det ligeledes af Oehlenschläger
paavirkede enaktsdrama «Kjæmpehøien». Han boede i
denne tid sammen med en af «thraniternes > ledere,
student Th. Abildgaard, og denne bragte ham i forbindelse
med den første norske arbeiderrørelse; han deltog i møder
og demonstrationer og skrev i «Arbeiderforeningens blad»,
men bevægelsen blev snart efter undertrykt, og I. kom
ind i en fra denne meget forskjellig kreds, da han sluttede
venskab med den lærde og aandfulde P. Botten-Hansen,
der havde forstaaet at gjøre sin beskedne studenterhybel
til et mødested for flere af tidens betydeligste litterære
personligheder. Selv var Botten-Hansen som sin ven
Aasmund Vinje en ironisk, temmelig blaseret iagttager.
omtænksom — ®
umsichtsvoll — (e) circumspect, considerate,
judicious — ® circonspect;
prudent, précautionneux; discret.
omtænksomhed — ®
Umsicht f — (e) circumspection,
discretion, forethought — (f)
circonspection; (forsigtighed) prudence,
précaution; (takt) discrétion f.
omvalg — ® Wiederwahl f
-(e) re-election — (f) réélecUon f.
omvankende se omstreifende,
omvei - ® Umweg m — @
circuitous (roundabout) way - (|)
détour m; (ogs. flg.) voie (f)
détournée; (ad o.e) indirectement.
omveltning — ® Umwälzung
f, -Sturz m — (ê) revolution;
(bevirke en o. i) revolutionize - (f)
renversement, bouleversement m;
révolution f.
omvende — ® um-, ver-,
bekehren - (e) convert; (o. sig)
reform, be converted; (en omvendt)
a convert — ® convertir.
omvendelse — ® Bekehrung f
— (e) & (D conversion f.
omverdenen — (g die Umwelt
f — (g the world around, the
surrounding world, the surroundings
— ® le monde (qui nous entoure).
omvikle, -vinde — ®
umwickeln, -winden, be winden,
umschlingen - (e) wind - ®
envelopper, enlacer, entourer (de).
on @ paa ; om, over (et emne);
ved; frem(ad), videre; fremdeles,
later o. senere hen. be O. blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
