Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jæger ... - Ordbøgerne: P - phengite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
873
Jæger—Jægt
874
phengite—philhellene
Jæger, Henrik Bernhard (1854—95), n. kritiker
og litteraturhistoriker. I 1878 udgav han sin første
bog «Litteraturiiistoriske pennetegninger», et bind
kritiske essays, som i 1883 efterfulgtes af en lignende
samling under titelen «Norske forfattere». Til Ibsens
60-aarige fødselsdag udgav J. et festskrift, som er den
første større Ibsen-monografi ; en mere kritisk æstetisk
behandling af emnet giver J. i «Henrik Ibsen og hans
verker» (1892). Samme aar begyndte J. udgivelsen af
sit betydeligste arbeide: «Illustreret norsk
litteraturhistorie I II» (efter forfatterens død afsluttet af Otto
Anderssen). Det voluminøse verk vidner om J.s flid og
alsidige kjendskab til den norsk-danske bogverden, men
fremstillingen er for mange enkeltheders vedkommende
ujevn og uoversigtlig; værdifuldest er skildringerne af
Holberg, Wergeland og Welhaven. Af J.s øvrige skrifter
kan nævnes «En gammel kjærlighedshistorie», en halvt
novellistisk fremstilling af P. A. Heibergs og fru
Gyllembourgs livsskjæbner; «Bergen og bergenserne» ; «Kristiania
og kristianienserne» samt «Mixed pickles», en samling
litterære føljetoner. 1880—83 var J. artistisk konsulent
ved Christiania theater, 1888 -89 sceneinstruktør ved
Bergens teater; i forbindelse hermed kan nævnes, at han
forfattede et par mindre skuespil, «Løse fugle» og
«Arvegods». [Litt.: Halvorsen, «Norsk forfatter-lexikon III».]
Jäger, Oskar (1830—1910), t. historiker og pædagog^
1865—1901 direktør for Friedrich Wilhelm-gymnasiet i
Köln, fra 1901 prof. i Bonn. Har udgivet talrige hist. og
pædagogiske verker, saaledes «Geschichte der Römer»(1861),
«Geschichte der Griechen» (1866) og en verdenshistorie.
Jæger, Oskar Gustav (1863—), n. socialøkonom,
cand. mag. 1888, begyndte saa at studere socialøkonomi
og erholdt 1894 doktorgraden paa sit verk «Den moderne
statsøkonomi’s grundlæggelse ved Adam Smith», juridisk
kandidat 1897, universitetsstipendiat 1898, professor i
statsøkonomi og statistik 1902. J. har fornemmelig
interesseret sig for den teoretiske socialøkonomi og har
foruden det nævnte verk leveret flere mindre arbeider,
der er offentliggjort i «Statsøkonomisk tidsskrift» og
«Zeitschrift für Volkswirtschaft, Socialpolitik und Verw.»
Flere af disse er samlet i «Statsøkonomiske afhandlinger»
(1896). J. har ogsaa taget indflydelsesrig del i den sociale
1 eformpolitik. Formand i komitéen af 1904, som afgav
indstilling om stats- og kommunebidrag til norske
ar-I)cidsledighedskasser (lov 12 juni 1906); jfr. ogsaa J.s
afhandling herom i Zachers «Die Arbeiterversicherung
im Auslande» (heft. III b.). Formand i
folkeforsikrings-komitéen af 1907. Udgav sammen med Fr. Stang 1904
Schweigaards ungdomsarbeider. J. har ogsaa taget livlig
del i den politiske samt i den kirkelige og religiøse
diskussion («Ortodoxien som kristendommens fiende»,
1903; «Menighedsfakultetet», 1909).
Jægerbruden, opera af Weber.
Jægere (mil.), infanteriafdelinger, der først oprettedes
i slutningen af 18 aarh. og blev særlig omhyggelig
uddannet i skydning og rekognosceringstjeneste. I
modsætning til datidens alm. infanteri blev j. hovedsagelig
benyttet ved bevogtningstjenesten og til spredt fegtning,
forhold, hvorunder hver mand overlades til sig selv, og
hvor der derfor stilles særlige krav til den enkeltes
skyde-færdighed, raadsnarhed og orienteringsevne. Jægerafde-
lingerne rekruteredes derfor (og gjør det mangesteds,
som i Tyskland og Rusland, den dag idag) af udvalgte
folk, bl. a. fra forstvæsenet. Ridende j. var før i tiden
kavaleriafdelinger, der foruden til ryttertjeneste ogsaa var
uddannet for kamp tilfods, hvad der uutildags er
tilfælde med alt kavaleri. — Hos os oprettedes 1788
eliteafdelingen Norske jægerkorps, der bestod til 1888.
Gjenoprettedes 1902 som en vanlig infanteriafdeling, der
udskrives fra Kristiania og efter den gamle hærordning
omfatter 1 linje-, 1 landverns- og 1 landstormsbataljon.
Fra 1911 bliver Jægerkorpset kun 1 bataljon, hvortil
knyttes 2 landvernskompanier. — Ridende
jægerkorpser kaldtes før 1889 vore største kavalerienheder, der
i tiden 1889—1910 har hedt kavalerikorpser og fremtidig
benævnes dragonregimenter. Som en reminiscens efter
det gamle navn høres ofte betegnelsen jæger h est
brugt om vort kavaleris udrederheste (s. d.).
Jägerhorn, sv.-fmsk adelsslegt. 1. Johan Anders
J. (1757—1825), SV. officer, som besjælet af tanken om
Finlands selvstændighed gjennem Valhalla-ordenen
virkede mod Sverige, hvilket 1788 fik udslag i
Anjalafor-bundet. J. forelagde Katarina II et fredsforslag samt
udkast til Finlands frihed. Planerne strandede, og J.
mistede som landsforræder adel og militær stilling. Han
traadte nu i russisk tjeneste og gjenindsat 1809 af tsaren
i sit adelsskab deltog han i landdagen og fik sæde i
kommissionen for Finland. Fra 1816 bosat i Finland. —
2. Frederik Adolf J. (1760—1817), foregs broder,
var 1808 oberst og garnisoneret paa Sveaborg, hvor han
spillede under dække med fienderne og ivrig arbeidede
paa at knække officerernes mod. Derved fik han stor
andel i de forhandlinger med russerne, som ledede
til fæstningens sørgelige kapitulation. Under det
russiske regimente var han 1810 — 12 landshøvding.
Jägerndorf, b}’^ i østerrige, prov. Schlesien, nær den
preussiske grænse, ved foden af Burgberg, ved elven
Oppa, 313 m. o. h.; 14 623 indb. (1900). J. har en smuk
dekanatskirke med to høie taarne, kloster, slot, nyt
raad-hus, realskole, væveskole, store fabriker for uldvarer,
papir, orgler, maskiner, likør, spiritus og eddike,
dampmøller, elektricltetsverk, betydelige markeder. J. var
tidligere hovedstad i fyrstendømmet J., blev plyndret
1241 af tatarerne og led meget i trediveaarskrigen.
Jægerspris, tidligere kaldt Abraliamstrup,
gammelt krongods i det nordlige Sjælland. Fredrik VII kjøbte
godset af staten; ved hans død gik det i arv til grevinde
Danner, som ved testamente skjænkede J. til en stiftelse
for hjælpeløse og forladte pigebørn. I slottets skoge
findes en mængde jettestuer og kjæmpehauge. Arveprins
Fredrik lod reise 54 mindestøtter for bekjendte danske
og norske i slotshaven. Monumenterne udførtes af
Widewelt (1778—82).
Jægervasstinder, skarpe tinder (1690 m.) paa
Lyngs-halvøen, n. f. L3mgseidet, Lyngen herred, Tromsø amt.
Jæggevarre, den høieste top (1915 m.) paa
Lyngs-halvøen syd for Lyngseidet, Lyngen herred, Tromsø amt.
Jægt, navn især nordenfjelds paa et fartøi med én
mast, rigget med et stort raaseil og med topseil. Har
en meget høi forstavn og speil agter, forsynet med
vinduer for kahytten. J. har kun halvdæk. og lasterummet
dækkes med løse flaker; naar j. er lastet med tørfisk,
phengite © fengit, slags
alabast.
Phenicia © Fønikien.
Phenician(^ føniker; fønikisk.
phénique (f): acide (m) p.
karbolsyre.
Phénix phénix ® m, fugl)
Foniks.
phenol phénol (f) m,
kar-boKsyre).
phénoménal (f) fænomenal ;
vidunderlig.
phénomène (F) m,
phenomenon © fænomen, forekomst;
begivenhed; fiemtoning; særsyn,
vidunder.
phial © (medicin)glas, (-)flaske;
helde (gjennmei paa glas (flaske).
philander © kokettere, gjøre
kur.
philandering © kurmageri,
philanthrope (f) m,
philanthropist © menneskeven,
filantrop.
philanthropie ©,
philanthropique (f) menneskekjærlig,
filant! opisk.
philanthropie (?) f,
philanthropy © menneskekj ærlighed,
filantropi.
philatélie (f) f, filateli,
philatéliste (?) m,
frimerkesamler, filatelist.
philharmonic ©,
philharmonique (?) filharmonisk,
musikelskende.
philhellene ©, philhellène
® m, grækerven; ® ogs. (adj)
grækervenlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
