Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl ... - Ordbøgerne: P - plommetræ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997 Karl
Ord, som ikke findes under K,
998
plommetræ—ployer
Karl Augusts broder Fredrik Kristian af Augustenborg,
men tanken vandt sympati i officerskredse, og da man
derved liaabede at vinde Napoleon, valgtes K. 21 aug.
1810 i Örebro til svensk tronfølger. Han antog nu
den lutherske lære og ankom til Sverige, hvor han
ændrede sit navn til K. Johan og modtoges med store
forventninger. Men de, som troede gjennem K. at finde
tilknytning til Napoleon, forregnede sig; thi 1812 sluttede
K. sig til Rusland og fik ved et møde med tsaren i Åbo
dennes løfte om Norge. 1813 tiltraadte K. koalitionen
og blev sjælen i felttoget som chef for nordarméen, seirede
ved Gross-Beeren og Dennewitz og deltog i slaget ved
Leipzig (okt. 1813). K. deltog ikke i invasionen i Frankrige,
men fulgte sine egne planer, idet han angreb Holsten,
seirede ved Bornhöved, tog Glückstadt og tvang Fredrik VI
til ved freden i Kiel (1814) at afstaa Norge. Overfor
Norge søgte han først at fastholde denne i alle sine
konsekvenser og afviste skarpt Eidsvolds-grundloven,
men erklærede sig efter et kort felttog ved konventionen
i Moss villig til at anerkjende den, mod løfte fra
Kristian Fredrik om at nedlægge kronen, hvorpaa
unionen ordnedes med bibeholdelse af Norges særstilling
og nye forfatning. 5 jan. 1818 blev K. konge, men
havde i virkeligheden været regent siden 1810. Han
følte sig sterkt som hersker og gik mere og mere i
reaktionær retning, ikke mindst i Sverige, hvor han
fremdrog adelen paa de andre samfundsklassers bekostning
og, ufølsom overfor enhver kritik, øvede en streng censur.
Alt dette vakte en misstemning, som efter julirevolutionen
gav sig udslag i en heftig opposition, der brød igjennem
1840, men atter slappedes i K.s sidste aar. — Ogsaa i
Norge øvede K. en sterk personlig indflydelse paa
styrelsen; i statsraaderne vilde han kun se redskaber for
sin vilje, og han havde vanskelig for at respektere
stortingets stilling. Helst vilde han have den demokratiske
norske forfatning omgjort i retning af absolutisme,
ligesom han ønskede et større unionelt fællesskab. Hans
planer strandede imidlertid paa stortingets bestemte
modstand. Trods sine selvherskertilbøieligheder vandt K.
stor sympati blandt alle samfundsklasser, ikke mindst
i Norge. Man beundrede hans aand, hans kongelige
holdning, hans personlige elskværdighed og skattede
hans varme hjertelag. Særlig i hans senere aar var
forholdet til nordmændene hjerteligt. Udadtil fastholdt
K. under hele sin regjering venskabet med Rusland.
Gift 1798 med Désirée Clary, datter af en bankier i
Marseille (sønnen Oscar I). [Litt.: Blomberg, «Marskalk
Bernadotte» 1763—1810(1899, 2 bd.); Schefer, « Bernadotte
roi» (1899, oversat til svensk 1900); Nielsen, «Carl Johan
som han virkelig var» (1897); Sjögren, «Karl Johan»
(1906).] — 9. K. XV (1826—72), svensk-norsk konge
1859—72, søn af Oscar I og Josefine Beauharnais.
Blev 1856 vicekonge i Norge, regent under faderens
sygdom 1857—59 og derpaa konge. Livslysten, djerv
og ligefrem vandt han en ualmindelig popularitet.
Sverige fik under ham en indgribende reformpeiiode.
Rigsdag og konge, som var udpræget konstitutionel,
omordnede kommunalvæsenet (1862), kirkevæsenet (1863),
en ny straffelov vedtoges, og 1866 kom en ny, mere
moderne rigsdagsordning. Ogsaa i Norge karakteriseredes
K.s regjering ved et stort lovgivningsarbeide, særlig om
Karl XV.
skole- og fattigvæsen, samt
en grundlovsændring 1869
om aarlige storting.
«Statholderstriden» 1859—60
mundede ud i
udarbei-delse af et nyt
unions-forslag (1865—67), som
dog forkastedes i begge
lande. K., som var en
varm ven af Fredrik VII,
nærede skandinaviske
sympatier, som 1864 vakte
haab om svensk-norsk
hjælp. Naar denne plan
strandede, var det, fordi
K.s ministerium (de Geer)
bestemt fraraadede det.
Gift 1850 med Lovisa af
Nederlandene (havde én
datter, Lovisa, gift med
Fredrik VIII af Danmark).
[Litt.: Edholm, «Från Karl XV’s dagar» (2 opl., 1906).]
Karl August, se Augustenborg, Norge, historie,
og Sverige, historie.
Karl Oscar Vilhelm (1861—), prins af Sverige,
søn af Oscar II og Sofia af Nassau. Bærer titelen hertug
af Västergötland. 1881—82 studerede han ved Upsala
universitet, traadte 1881 ind i hæren og gjennemløb
hurtig graderne. 1897 oberst ved livgarden tilhest og
1898 kavaleriinspektør. Gift i Kbh. 27 aug. 1897 med
Ingeborg, datter af Fredrik VIII af Danmark.
Karl, tj^ske keisere. 1. K. I, se Karl den store. —
2. K. II, se Karl den skaldede. — 3. K. III, se Karl
den tykke. — 4. K. IV (1316—98), t. keiser 1346—78,
søn af kong Johan af Böhmen, valgtes 1346 til modkeiser
mod Ludvig af Bayern og kronedes 1349; 1354 drog han
til Italien og kronedes som keiser 1355; men
interesserede sig forøvrigt mindre for Italien og keisermagten
end for sine egne arvelande, som han øgede betydelig.
Ved den «gyldne bulle» (s. d.) 1356 fæstnede han
kurfyrsternes magt, men kom derved i strid med stæderne.
— 5. K. V (som spansk konge K. I) (1500—58), t. keiser
1519—56, søn af Filip af Østerrige og Ferdinand den
katolskes datter Johanne, blev opdraget i Nederlandene.
Ved faderens død 1506 arvede han Østerrige og
Nederlandene, ved morfaderens død 1516 overtog han desuden
regjeringen i Spanien med dets italienske og amerikanske
besiddelser, og 1519 valgtes han til tysk konge og kronedes
i Aachen 1520 som keiser. Han herskede saaledes over
et rige, hvis størrelse ikke var seet siden Karl den stores
dage; hertil kom, at hans fire søstre egtede fyrster i
andre europæiske lande. Dette vælde gav for K. den
habsburgske huspolitik en verdensomfattende karakter;
ivrig rettroende vilde han gjenreise keiserdømmet som
beskytter mod vantro og kjettere. Hans hovedmodstander
var Frankrige, med hvis konge Frans I han førte fire
krige om besiddelsen af Italien (1521—26, 1526—29,
1536—38, 1544—46), som det lykkedes ham at hævde;
desuden kjæmpede han mod tyrkerne og mod barbarerne
i Tunis og Algeriet. I Spanien fremkaldte han en
økonomisk opgang, men medvirkede til at fremme den høi-
Claude; (gul) mirabelle f; jaune
m (d’œuf).
plomtnetræ — (t)
Pflaumenbaum m — (e) plum-tree ; (vildt)
bullace - ® prunier m.
plongée (f) f, (brystverns)
skraaning. de (par) p. nedover.
plongeon ® m, (zool.) lom;
dukkert, faire le p. dykke; (fig.)
give tabt; stikke af.
plonger ® dukke, dyppe, stikke,
støde, sænke (ned); styrte.
plongeur ® m, dykker;
opvasker (paa kafé).
ploqiier ® dytte med nøtehaar.
plot (e) flek, (jord)stykke; plan;
anslag, sammensvergelse ; intrige,
knude (i skuespil); lægge planer,
smede rænker, intrigere; lægge
planen til. p. a survey rekogno-
scere. p. out lægge ud (til eng,
aker).
plot ® m, kontakt,
plotter @ rænkesmed,
intrigant; ophavsmand.
plotting @ rænkefuld,
intrigant; intriger, rænker; anslag.
Plötz(e) ® m (f), hvidskalle
(abborfamilien).
plötzlich (t) pludselig,
plough @ plog; ploghøvl; pløie;
beskjære; (dagligtale) rejicere, lade
falde igjennem.
plough-gate (e) (skotsk
jord-maal) plog gang, ca. 30 acres.
plover @ brokfugl. golden
(green) p. heilo, fjeldlo.
ployable @ bøielig.
ployer ® bøie (sig), krumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
