Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl ... - Ordbøgerne: P - plommetræ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pluck—plukning
999 Karl—Karl Magnus-sagnene
Ord, som ikke findes under K, maa søges und
spændte verdenspolitik, der siden voksede landet over
iiovedet. Ulieldig var hans politik i Tyskland, hvor det
sterke nationale og religiøs-humanistiske røre gjorde
opgaven vderst vanskelig. K. ønskede at bevare freden
længst mulig og arbeidede efter rigsdagene 1521 og 1530
paa at faa sammenkaldt
et koncil; da dette skede
1545, udbrød dog den
sclimalkaldiske krig, og
lykken vendte sig tilsidst
mod K., der 1555 maatte
slutte freden i Augsburg.
Træt og syg nedlagde
han samme aar
regjeringen i Nederlandene,
næste aar i Spanien og
som keiser. Sine sidste
aar levede han paa et
lidet slot ved klostret
San Yuste i Spanien. —
K. var ikke nogen ringe
politiker, men hans
personlighed manglede
ganske den glød og vivacitet,
som skulde have forenet
hans riges mange
nationer i begeistring for ham.
[Litt.: Armstrong, «The
emperor Charles V»; Haebler, «Geschichte Spaniens unter
den Habsburgern».] — 6. K. VI (1685—1740), t. keiser
1711—40, søn af Leopold I, optraadte efter 1700 som
prætendent til den spanske krone, men maatte i freden
i Rastatt 1714 opgive ethvert krav paa den. Som keiser
arbeidede han væsentlig paa at faa sin datter Maria
Theresia anerkjendt som sin efterfølger i de østerrigske
lande, hvilket ogsaa skede ved den pragmatiske sanktion
1713. Med K. uddøde den habsburgske mandslinje. —
— 7. K. VII (1697—1745), t. keiser 1742—45, søn af
kurfyrst Maximilian Emanuel af Bayern, hvem han fulgte
i regjeringen 1726. Som efterkommer af Ferdinand I
protesterede han 1740 mod Maria Theresias overtagelse
af regjeringen i Østerrige og valgtes 1742 ved fransk
hjælp til keiser; maatte dog i sin korte regjeringstid
stadig kjæmpe med Maria Theresia.
Karl I Fredrik Alexander (1823—91), konge af
Württemberg 1864—91, deltog i krigen mod Preussen
1866; sluttede sig 1870—71 til det nye rige. Indadtil
førte han en fredelig politik overfor folkerepræsentationen
og var meget afholdt.
Karl Engen (1728—93), hertug af Württemberg 1737
—93, gjorde sig i sine yngre aar forhadt ved vanvittig
ødselhed, der udtømte landets kræfter, og ved brutal
underkuelse af enhver frihedsbestræbelse; siden blev han
heldig paavirket af sin anden hustru, grevinde
Hohenheim, og søgte at ophjælpe landet.
Karl Ludvig Johan (1771—1847), erkehertug af
Østerrige, hertug af Teschen, tredje søn af keiser Leopold
II og Maria Louise af Spanien, keiserlig
generalfeltmar-skalk. Var en af den nyere tids dygtigste feltherrer.
Fra revolutionskrigenes begyndelse tog han hæderlig del
i alle Østerriges krige med Frankrige. 1796 slog han
1000
som anfører for den østerrigske Rhinhær Jourdan flere
gange og tvang de franske tilbage over Rhinen; seirede
paany 1799 over Jourdan. 1805 kommanderede han
mod Masséna i Italien; da den østerr. hær under Mack
havde kapituleret ved Ulm, maatte han ile de østerr.
arvelande tilhjælp, hvilket han udførte med stor
dygtighed. 1809 trængte han ind i Bayern, men led her flere
nederlag og tabte efter tilbagetoget til Østerrige det
af-gjørende slag ved Wagram. Efter freden i Wien
nedlagde han sine embeder.
Karlberg, slot ved Målaren udenfor Stockholm, hvor
den SV. armés krigsskole for tiden (1910) har sine lokaler.
Karleby. 1. Gamla K. (finsk Kokkala), by i Finland,
guv. Vasa, ved den Botniske bugt; 3058 indb. (1905). K. har
skibsbyggeri og driver sjøfart og handel med tjære, smør og
trævarer. — 2. N y a K. (finsk Unsikaarlebyy), by i Finland,
50 km. s.v. for Gamla K. ved den Botniske bugt; 1203
indb. (1905). K. har ogsaa skibsbyggeri og driver sjøfart
og tømmerhandel. Begge byer er anlagt af Gustaf Adolf.
Karlfeldt, Erik Axel (1864—), sv. digter, f. i Dalarne,
student 1885, virkede som lærer, filos. lic. 1898, derefter
ansat i biblioteksvirksomhed, fra 1905 ved Nobelinstitutet.
K. debuterede 1895 med «Vildmarks- och kärleksvisor»,
der viser hans eiendommelige evne til at skildre sin
hjemstavn, dens natur og befolkning. Endnu tydeligere
bliver dette i hans «Fridolins visor> (1898) og «Fridolins
lustgård och dalmålningar på rim» (1901). Det er
Dalarnes liv og tankesæt, glæden over de smaa ting og det
primitive, som digteren lægger i munden paa
dalkarle-typen Fridolin, bedaarende frisk og stemningsrigt som
hos neppe nogen anden svensk digter undtagen Bellman,
og med rette har han vundet stor yndest. 1906 kom den
trods deilige enkeltheder dog svagere digtsamling «Flora
och Tomona». 1904 blev K. medlem af Svenska akademien.
Karlister, tilhængerne af de spanske tronprætendenter
Don Carlos (s. d.); klerikale og absolutistisk-sindede; har
gjort flere oprør i 19 aarh., især 1833—40.
Karl-Johans-förbundet, stiftet i Upsala 8 mars 1848
af Israel Hwasser, samlede et fond til belønning af
værdifulde skildringer fra de forenede rigers historie og udgiver
«Handlingar», som indeholder bidrag til Karl Johans
historie. 1858 stiftede P. A. Munch en norsk afdeling af K.
Karljohansværn, den norske flaades hovedstation, se
Horten.
Karl Jonsson (d. 1213), isl. historieskriver, abbed i
Tingöre kloster 1160 (med afbrydelse) til 1207, boede
nogen tid i Norge, hvor han, vistnok efter Sverres egen
diktat, skrev det første af denne konges historie
«Sverris-saga». Sverre skildres saare tiltalende og livfuldt, og
sagaen rummer mange livlig fortalte enkeltheder og
kongens taler. Det sidste af sagaen er efter Sverres død
mere kortfattet. «Sverrissaga» er paalidelig og er et
vigtigt kildeskrift.
Karl Jonsson, biskop af Hamar 1504—12, var fra
Jämtland og tilhørte en lavadelig familie (Skonk). Han
mistænktes for delagtighed i Herløg Høfudfats oprør,
blev taget tilfange af den unge kong Kristian (II), medens
denne var vicekonge i Norge, og døde i fængsel 1512.
[Litt.: L. Daae i «Historisk tidsskrift» 4 r. III, 327-351.]
Karl Magnus-sagnene kaldes den sagnkreds, som
dannede sig om Karl den store og hans kjæmper. Sag-
(sig); folde, lægge sammen, se p.
à finde sig i.
pluck @ rive, rykke, trække;
plukke; ribbe (fugl); rejicere;
hjerteslag; mod = pluckiness.
plucky (e) modig,
pludderbukser — (t) Pluder ,
Bauschhose f — © trunks,
trunk-hose — ® pantalon (m) bouffant,
pludern ® pose, staa ud.
pludre - ® pL^udern, schwatzen
— @ jabber, gabble, babble — ®
jaser, bavarder, babiller;
(ufor-staaelig) baragouiner, jargonner,
bredouiller.
pludselig - ® plötzlich — @
sudden - ® subit, soudain, brusque;
(adv) tout à coup.
pluskindet, -kjævet — ®
pausbackig — @ chubby-cheeked
- (f) boursouflé, bouffi.
plug — ® Pflock m, Zwecke f
- (e) peg, spile, spill - ©cheville;
fiche f; tampon m.
plug © prop, plug; nygle (i
baad); (amerik.) plombe(re),
tilproppe, stoppe; plugge; dytte.
plugge — ® pflöcken — © peg,
spile — (f) cheviller; tamponner.
pluie ® f, regn; regnveir.
plukke - ® pflücken, (blomst)
brechen, (gaas) rupfen - @ pick;
(frugter, blomster osv.) gather; (en
fugl) ogs. pluck ; (fig., en) fleece —
® cueillir; (fjærkræ) plumer; (rense)
éplucher; (fig.) ogs. écorcher;
refaire (q de qc).
plukning - ® Pflücken, Rupfen,
Zupfen n - © gathering, picking,
Karl V.
(Efter Tizians maleri, München.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
