Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klak ... - Ordbøgerne: P - prévoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1191
prickelig-priest Ord, som ikke findes ur
46° n. br. Ungerne kryber allerede ud af egget faa
minutter efter at det er lagt. Slangens bid er meget
farligt og medfører paa kort tid døden, hvis saaret ikke
straks kan udskjæres, eller modgift indsprøites.
Klaproth, Heinrich Julius (1783—1835), t.
orientalist, f. i Berlin, levede fra 1815 i Paris, udnævnt 1816
til prof. af Fredrik Vilhelm II. Verker: «Reise in den
Kaukasus und nach Georgien 1807 und 1808> (Halle
1814, 2 bd.); «Asia polyglotta» (Paris 1823, med
sprog-atlas); «Mémoires relatifs à l’Asie» (Paris 1824—28, 3 bd );
«Tableaux historiques de l’Asie» (Paris 1826, med atlas);
«Glirestomathie Mandschou» (Paris 1828).
Klaproth, Martin Heinrich (1743—1817), t.
kemiker, der ved sine arbeider meget bidrog til, at Lavoisiers
anskuelser vandt tilhængere i Tyskland. Oprindelig
apoteker, fra 1787 prof. i kemi ved Berlins universitet.
K. har især arbeidet som analytisk kemiker og navnlig
beskjæftiget sig med mineralanalyse.
Klar (sjøudtr.), 1. færdig, beredt; f. eks. i: k. til at
vende, staa k. ved braserne, klart skib (til kamp); 2. om
taug, ankerkjetting, som ikke har tørn; 3. fri, uden at
berøre (f. eks. skjære k., gaa k. af land).
Klara el. Try ss i lei ven udspringer af Fæmund
(Fæmundsjøen), flyder først et stykke i sydvestlig, senere
i sydøstlig retning gjennem Tryssil og videre ind i
Sverige, hvor den benævnes K.-älven. Ved Karlstad falder den
i Vänern. Efter udløbet af Fæmund benævnes den et stykke
Fæmundselven, senere dels K. og dels Tryssilelven Den
danner en række fald, hvoriblandt nævnes Damfoss,
Storfoss, Elvsæterfoss, Lutufaldet og Sandkildfoss i grænsen
mod Sverige. K. repræsenterer for tiden 8690 eff. hk.^
der ved udbygning antages at kunne bringes op i 20 310.
I femaaret 1901—05 nedfløtedes der gjennemsnitlig 16190
tylvter tømmer og 63 856 tylvter smaalast pr. aar. —
Om vasdragets fortsættelse fra Vänern og om vasdraget
i dets helhet se Götaälv. Længden fra Fæmunden til
Vänern 347 km., deraf over halvparten (210 km.) i
Norge, hvis Fæmunden medregnes. Ogsaa af
nedbørsdistriktet til Vänern, 11 500 km.^ ligger henimod
halvdelen (5244 km.2) i Norge. 1 Sverige løber K (tildels
under navnene Storälven, Dalbyälven) gjennem Älvdalen
i Värmland, forbi Uddeholmsverkerne og Mölnbacka og
munder ud ved Karlstad.
Klare, se Klaring.
Klarere et skib vil sige, at skibsføreren ved ankomst
til og afgang fra en havn foreviser paa toldboden sine
skibspapirer og kvitteringer for, at de paabudte afgifter
er betalt.
Klareskind er tørket fiskeskind; benyttes til klaring
af kaffe, idet eggehvidestofferne i skindet forener sig med
garvesyren i kaffen, hvorved dannes et bundfald, der
omslutter og samler de fint fordelte smaapartikler, der
gjør kaffeudtrækket grumset.
Klaret (fedt), renset fedt.
Klarinett er et af Denner i Nürnberg ca. 1700
konstrueret blæseinstrument af buksbom eller ibenholt med
18 lydhuller, som dækkes dels med fingrene, dels med
klapper. Blæses gjennem et nebformet mundstykke
med tunge og er et vigtigt orkesterinstrument. Omfang
i almindelighed e—c^. Konstrueres i forskjellige
størrelser og stemninger. Særlige former er alt-k. og bas-k.
Klaproth -Klassifikation
1192
ider K, maa søges under C.
Klaring el. klarings mi dl er. For at gjøre
grumsede vædsker klare, f. eks. vin, tilsættes et k.s-middel,
hvis opgave er at danne mere eller mindre voluminøse
bundfald, der saa omballer eller fastholder de fint
fordelte grumspartikler og enten tager dem med sig til
bunds eller til overflaten eller skaffer dem bort derved,
at de frafiltreres sammen med bundfaldet i tilfælde, hvor
grumset i sig selv er saa fint, at det gaar gjennem filtret.
Som k.-midler benyttes eggehvidestoffe ligeoverfor
garve-stofte og omvendt. Melk, husblas, gelatin, brændt gips,
alun o. s. V. er meget anvendt.
Klark, Lars (17 aarh.), n. skolelærer, se H ar dang
er-fele.
Klart skib, se Klar.
Klase (hot.) kaldes en blomsterstand med stilkede
blomster paa en lang akse. I almindelighed har k. ingen
endeblomst, de nederste blomster springer gjerne først
ud. Eks.: heg, guldregn.
Klasse benyttes i zoologien som næstøverste
ind-delingsbegreb efter række (el. stamme). Medens Linné
inddelte dyreriget i 6 og Guvier i 19 k. (fordelt paa
4 rækker), regner man nu omtrent 30 k. fordelt paa
7 rækker.
Klasselotteri, se Lotteri.
Klasselærer kaldes den lærer, hvem den hele eller
den væsentlige del af undervisningen i en klasse
paahviler. I folkeskoler og i forskoler til middelskoler er
læreren i almindelighed k. 1 de høiere skoler dannede
tidligere k. en egen gruppe ved siden af adjunkter og
overlærere. De underviste som regel i de lavere klasser.
Efrer loven af 1896 er denne gruppe officielt afskaffet.
Klassevalg kaldtes i tidligere tider de politiske valg,
hvor saavel selve valgretten som valgbarheden var
betinget af, at vælgeren og valgkandidaten tilhørte en bestemt
samfundsklasse eller stand. Et typisk eksempel paa k.
havde man indtil valgreformen af 1865 i Sverige, hvor
tidligere den lovgivende forsamling blev sammensat ved
valg af og indenfor de fire saakaldte rigsstænder: adel,
geisllighed, borgerstand og bønder. K , som er ganske
uforeneligt med den moderne forfatnings væsen, er nu
overalt afskafl’et.
Klassici’sme kaldes den smagsretning, der omkring
aar 1800 førte litteratur og kunst ind under antikens
indflydelse. En af dens banebrydere er tyskeren
Winckel-mann, og den repræsenteres i skulpturen f. eks. af
Thorvaldsen, i malerkunsten af Garstens og David og i
arkitekturen af dansken Hansdorff, tyskeren Schinckel og
nordmanden Grosch (universitetsbygningerne i Kra.).
I kunsthaandverket falder k. sammen med «empirestilen»
(s. d.). Den litterære k. kommer til udfoldelse i Goethes
og Schillers senere arbeider; i Norden har den præget
forfattere som Tegner og Johan Ludv. Heiberg.
Klassifikation betegner i biblioteksvidenskaben
bøgernes systematiske ordning. Lidgangspunktet er en
almindelig filosofisk-systematisk inddeling af videnskaberne med
de praktiske ændringer, som følger af bøgernes
eien-dommeligheder, saaledes især oprettelsen af specielle
afdelinger for de bøger som naturligere lader sig ordne
efter sin formelle affattelse end efter sit emne. K. gaar
haand i haand med katalogiseringen (s. d.) og har som
denne til hensigt at lette bibliotekets benyttelse. De
prîckelig ® prikkende,pirrende.
prickeln ® prikke, kildre,
stikke, bide; (fig.) stikle,
pricken ® prikke,
pricker @ brod, spids, toi-n;
(skotsk) let rytter; minebor;
seil-magerpren; rømmfnaal.
pricket © gaffel-, spidshjort;
(bot.) bergknap.
prickings (^ pi, (side^sting;
samvittighedsskrupler; harespor.
prickle (e) pig, torn, brod; slags
kurv; prikke; stikke; punktere.
prickle-back, -fish @
stingsild.
prickled, prickly © pigget,
tornet.
prick-madam © (bot.) slags
bergknap.
prick-post @ opstander i
fag-verk.
pride © stolthed; hovmod;
pragt, pryd. p. himself on (in)
prale, være stolt af.
prié (g (ra), indbudt, gjest, né
p. selvskreven gjest. dîner (m)
p. stor middag.
prie-Dieu (f) m, bedepult,
-skammel, -stol.
Prie(h)l(e) ® m (f), rende.
Priem (î) m, skraa =
Priem-chen n.
priemen (t) skraa.
Priemtabak ® m, skraatobak
prier (f) bede; anmode; indbyde.
prier-Dieu (f) m, bedetime, bøn.
prière (f) f, anmodning, bøn.
priest © (ringeagtende) katolsk
prest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
