Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klepp ... - Ordbøgerne: P - primrose-peerless ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
princîpalat—prins
1203
Klimaks-
Ord, som ikke findes unde
ækvator, men ikke saa mange grader paa jorden som
solen paa himmelen, og dets flytning er altid lidt senere
end solens. Det holder sig mest paa den nordlige
halvkugle, hvor de største landmasser betinger en sterkere
opvarmning. Syd- og Øst-Asiens monsuner fremkaldes
om sommeren af det lufttryksminimum, som fastlandets
opvarmning giver aarsag til i det indre af denne
verdensdel. — Det tempererede k. findes nogenlunde mellem
vendecirklerne og polarcirklerne, men polargrænserne
er meget bugtede. Det har en aarlig middeltemperatur
af fra 25° G. til 0°. Det kolde k. findes om polerne
og har en aarlig middeltemperatur under 0° og ned til
-^20°. I det tempererede og kolde k. bliver, jo længere
fra ækvator og jo større forskjel paa dagens og nattens
længde, temperaturens daglige svingninger mindre, dens
aarlige ændring større, vanddampenes mængde mindre,
vindene mere uregelmæssige, nedbøren mindre og mere
uregelmæssig. — Forskjellen mellem sjø- eller kyst k.
og indlands-k. er især fremtrædende i de tempererede
og kolde zoner. Sjø-k. har forholdsvis høi
vintertemperatur, lav sommertemperatur, ringe daglig og aarlig
temperatursvingning, megen fugtighed, sterke vinde, især
om vinteren, stort skydække og megen nedbør. Alt dette
forklares af havets nærhed. Indlands-k. udmerker sig
ved varm sommer, kold vinter, tør luft, svagere og
uregelmæssige vinde, klarere himmel og mindre nedbør.
Aarsagen hertil ligger i solens sterke varmevirkning paa
landjorden om sommeren, jordbundens sterke
varme-udstraaling om vinteren, hvilke begge begunstiges af
luftens tørhed. Den ringere nedbør er en følge dels af
afstanden fra havet, dels, mere lokalt, af stængende
fjeld-kjeder. Høide-k. har megen lighed med det kolde k.,
dog med mindre foranderlighed.
Klimaks (græ.), stige, trappe; i talekunsten betegner
k. en gradvis stigning, idet der bruges sterkere og sterkere
udtryk.
Klîmaktëriske aar, de aar, i hvilke
menstruations-processen ophører. Dette sker i regelen lidt efter lidt
gjennem uregelmæssige blødninger, hyppigst mellem 43
og 47 aar, sjelden før det 40 og efter det 50. Ledsages
ofte af ildebefindende af forskjellig, tildels psykisk art.
Se Menstruation.
Klîmâtfeber, fællesbenævnelse for forskjellige i
troperne forekommende febersygdomme, særlig koldfeber,
malaria (s. d.).
Klimatologi er læren om klima. Den har til
gjenstand de meteorologiske elementers gjennemsnitlige
tilstand til de forskjellige dags- og aarstider. K. er disse
elementers statistik, medens den dynamiske
meteorologi behandler atmosfærens bevægelser og dermed
følgende tilstandsændringer, som de foregaar fra øieblik
til øieblik.
Klimt, Gustav (1862—), østerr. maler, en af førerne
inden den kunstneriske opposition, et rigt talent, sterkt
personlig følsom og under indflydelse af de nyeste
strømninger. Har udført vægmalerier i Hofmuseet og
Burgteatret i Wien, men hans udkast til udsmykning af
Wieneruniversitetets aula vakte saadan modstand, at K.
trak sig tilbage fra dette hverv. K.s raffinerede
kvindeportræter og symbolske figurer viser adskillig kunstnerisk
beslegtethed med mænd som Khnopff og Rops.
Klingen 1204
: K, maa søges under C.
Klinckowström, Axel (1867—), sv. zoolog og digter.
K. tog 1895 doktorgraden med en afhandling: «Zur
Anatomie der Eden taten» og blev s. a. udnævnt til docent
ved Stockholms högskola. Foruden talrige zoologiske
afhandlinger har han offentliggjort «Fornsånger (1895),
«Frödis, dramatisk dikt» (1898), operateksten
«Waldemars-skatten» (s. a.), «Jagarlåtar» (s. a.) samt «Örnsjötjuven,
en jägardikt» (1906). I hans oldnordiske vers er der
mere bombast end kraft. Den sidstnævnte digtning er
derimod en vakker idyl, der baade ved sit indhold og
sin form (den er skrevet paa heksameter) kan minde lidt
om Runebergs «Elgskyttarne».
Klinckowström, Rudolf Mauritz von, friherre
(1816 — 1902), sv. militær, forfatter og politiker, 1864
oberst. Ved siden af en mangesidet militær virksomhed
samt et ikke ubetydeligt krigshistorisk forfatterskab
deltog K. ivrig i politik. Fra 1844 havde han sæde i
ridderhuset, han bekjæmpede repræsentationsreformen
og blev som bestemt protektionist (1878—99) medlem af
første kammer. En selvstændig, uforfærdet natur, strengt
konservativ paa enkelte punkter, frisindet paa andre,
indtog han en særstilling uden fast tilknytning til de
politiske partier.
Klingbeutel kaldtes den pose paa en stang, hvormed
man i gamle dage samlede penge ind hos menigheden i
kirkerne. Den var stundom forsynet med en liden klokke
for at vække de sovende; nu har man kirkebøsserne
ved indgangen.
Klinge, et hug- eller stødvaabens blanke, huggende
eller stødende del; gaar bagtil over i en tange eller
angel, der tjener som støtte for heftets (haandtagets,
fæstets) sideskinner. K. er af staal, tilspidset fortil og
ofte hulslebet paa siderne for at mindske vegten. Sabel-k.
kan være krumme og har da eg paa hele den konvekse
side samt yderst paa rygsiden, medens rette k. kan have
hel eg paa begge sider. Bajonet-k., se Bajonet.
Damascener-k. og toledo-k. er verdensberømte,
lige-saa k. fra Solingen, Tyskland.
Klingemann, Ernst August Friedrich (1777
—1831), t. dramatiker og teaterdirektør. Han sluttede
sig fra 1800 til romantikerne og var fra 1814 direktør
for teatret i Braunschweig, hvor han 19 jan. 1829 gav
den første opførelse af Goethes Faust. Han har selv
skrevet en Faust, som er det mest kjendte af hans dramaer.
Klingen, herred i Nordre Trondhjems amt, straks
syd for Namsos, 352.49 km.^ med 1387 indb.; 4.05
pr. km.^ Herredet, der svarer til K. sogn af Namsos
prestegjeld, er et skogdistrikt paa sydsiden af Namsen
og øst for Lyngsfjorden. Terrænet er sterkt kuperet,
forholdsvis lave skogaaser (400—500 m.) veksler med
talrige smaa vande, myrer og elveløb. I den vestlige del
skyder Bangdalen, der gjennemstrømmes af Bonga, i
sydøstlig retning ind i skoglandet. Den væsentlige
bebyggelse er langs Lyngsfjorden og opefter Bangdalen.
Af arealet opgives 8.0 km.^ at være aker og eng, 130 km.^
skog (væsentlig naaleskog), resten er udmark, snaufjeld,
myr og indsjøer (ferskvand ialt 10 km.^). De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug. Ved
Bongas udløb i Lj^ngsfjorden ligger Bangsund brug (sag,
høvleri, trævare- og bygningsforretning) og ret overfor
Namsos ved sydbredden af Namsen ligger Spillum sag
Sb(m) skolebestyrer, rektor;
kapital ; hovedpunkt ; hovedsag ; @ ogs.
hovedmand; principal; skyldner
(mods. kautionist).
principalat (?) m. rektorat,
principalement (f),
prlnci-pally © væsentlig, hovedsagelig,
fremfor alt, navnlig, især.
principality principauté
(?) f, fyrstendømme, the P. @
Wales.
principalship (e) bestyrerpost,
rektorat.
principat (?) m,
fyrsteværdighed.
principe ® m, principle (e)
oprindelse, begyndelse, kilde,
ophav; grundstof, element; grund-
sætning, princip; (f) pl,
begyndelsesgrunde; grundbegreber.
principfast — ®
prinzipienfest — (e) of principle — ® à
principes; ferme dans (fidèle à) ses
principes.
principicule ® m, smaafyrste.
principløs — ® ohne
Grundsätze - @ unprincipled - ® sans
principes.
principløshed — ®
Gewissenlosigkeit f - @ want of principel
— (f) manque m (absence f) de
principes.
principiel, principmæssig
— (t) prinzipiell — @ fundamental
— (?) fondamental; (p.t) par (en)
principe.
prins — ® Prinz m — (e) & ®
prince m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
