Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kompost ... - Ordbøgerne: P - prædikat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1293
Kompo’st—Konce’rt
Ord, som ikke findes under K, m;
1294
søges under C.
prædikat—prægnant
skaber et afsluttet hele. Medens den akademiske og
idealiserende kunst altid har holdt k. høit i ære, er dens
betydning ofte blevet overseet af de realistiske og
naturalistiske skoler. I malerkunstens historie nævnes i
almindelighed Rafael som mesteren i k. Indenfor litteraturen
kan man f. eks. i de Ibsen’ske nutidsskuespil finde
eksempler paa kunstverker, der samtidig aabenbarer den mest
gjennemførte k. og den omhyggeligste
virkelighedsiagttagelse. — 2. (Mus.). K. betegner baade den kunst at
komponere og selve det komponerede musikverk. Læren
om k. omfatter alle de love og regler, som gjælder for
kunsten at skabe musikverker, ikke alene de mere
grammatikalske, de elementære grundsætninger, melodi,
rytme o. s. v., men ogsaa de mere æstetiske, anvisninger
til høiere kunstnerisk bearbeidelse. Verker af Fétis,
d’Indy, Jadassohn, Lobe, Marx, Reicha, Riemann, Richter,
Sechter m. fl. — 3. (Tekn ). Forskjellige slags
sammenblandede produkter, som f. eks. enkelte legeringer.
Kompo’st (blandingsgjødsel), se Gjødsel.
Kompo’t {fr. compote), frugt kogt med sukker; serveres
gjerne til steg etc. K. er i modsætning til SAdtetøi
beregnet paa at spises kort tid efter tillavningen.
Kompre’s (lat.), tæt sammentrængt, indknebet. 1. (Kir.).
Et i regelen i flere lag sammenlagt stykke linned, lærred
eller gaze, som anvendes til behandling af saar, enten
tørt, steriliseret eller gjennemvædet med en af de til
saarbehandling anvendte vædsker, borvand, karbolvand
o. s.v. — 2. (Typogr.). Satsen er k., naar mellemrummet
mellem linjerne er indskrænket til det mindst mulige.
Kompression (med.), sammentrykning, betegner dels,
at man f. eks. klemmer en saarflade, henholdsvis et kar
sammen for at stanse en blødning, eller at man ved
hjælp af bind, elastiske strømper el. 1. øver et jevnt tryk
paa en leg, i hvilken der er hævelse paa grund af
aare-knuder el. 1. Dels betegner k. det tryk, som svulster
og andet kan øve paa blodkar, luftrøret o. a.
Kompressiônspumpe eL kompressor er en
luft-pumpe (s. d.), hvori luften sammenpresses til et mere
eller mindre høit tryk. K. anvendes nu meget for at
levere presluft til verktøi, saasom bergboremaskiner, og
er mest stempelpumper, men kan ogsaa
være centrifugalpumper. Om ingeniør
Ellings reguleringsanordninger for
sidstnævnte, se Gentrifugalvifter.
Komprimeret luft, sammenpresset
luft, bruges i kjølemaskiner, til drivkraft
for verktøimaskiner saasom transportable
boremaskiner, til ventilation i gruber o. s.v.
Kompromis [kårnpromV(s)], aftale
mellem stridende interesser, hvorved der gjøres
gjensidige indrømmelser, ofte paa
mod-staaende principers bekostning.
Kompromittere (lat.), angribe,
mis-tænkeliggjøre, blotstille; k. sig, sætte sin
ære paa spil.
Komptabilitët (fr.), regnskabspligt,
ansvar.
Komse, finnernes vugge, en
mellemting mellem en klædning og en vugge,
lavet af træbøiler overtrukket med skind.
I den øvre ende har k. en kalesche, og
fra denne til den anden ende gaar sterke baand eller
snorer, som danner et tæt gitter over barnet og verger
det mod at falde ud. Barnet ligger i k. svøbt i
lammeskind og mose. K. kan rulles over marken i 30 graders
kulde uden at barnet tager skade, og k. stilles paa ende
ned i sneen, medens moderen udretter sit arbeide.
Komtesæle er et sæletøi, hvor trækket gjennem
komten, en kransartet stoppet pude anbragt om hestens
hals, overføres paa hestens skuldre. K. anvendes ved
tungere træk. K.s fordel er, at skaglerne kan anbringes noget
høiere op end paa bringesælen (s. d.), hvorved
skulderbladets sving i mindre grad hindres. K. maa i form og
størrelse nøie tilpasses til den hest, som skal bruge den.
K.s simpleste form er bogtræsælen, bogtrær paa
halve underlag, som endnu er meget anvendt paa landet.
Med godt eftersyn er dette sæletøi baade godt og billigt.
Komüra, Jutaro, greve (1855—), jap. statsmand,
uddannet ved Harvard universitet, 1895—96 udsending i
Korea, 1898 gesandt i Washington, 1900 i St. Petersburg;
1901 — 06 udenrigsminister i Katsuras kabinet under
krigen med Rusland, var aug.—sep. 1905 Japans
befuldmægtigede ved fredsunderhandlingerne i Portsmouth og
gik kun nødig med paa freden. Modtoges med stor
harme i Tokio og gik snart af paa grund af den seirende
chauvinistiske stemning. 1906—08 gesandt i London.
Siden juli 1908 paany udenrigsminister under Katsura.
1901 baron, 1907 greve.
Konak (tyrk., hus, herberge) bruges i Tyrkiet om
provinsguvernørernes, vallernes, residens og rige folks
bolig. I sydslaviske sprog, især særbisk d. s. s. kongeborg.
Konak ry, Vest-Afrika, befæstet kystby og hovedstad
i fransk Guinea med ca. 8500 indb. K. er i rask
fremgang, er et vigtigt dampskibsanløbssted og har jernbane
under bygning til Kurussa ved øvre Niger.
Koncentration (mil.) er en samling af før adskilte
troppeafdelinger, foretaget i bestemt hensigt. I engere
forstand bruges k. om den samling af de paa feltfod
satte hærenheder, som ved en krigs begyndelse gaar forud
for den strategiske opmarsch. K.-leir kaldtes under
Boerkrigen de leire, hvor englænderne samlede de fangne
boere, særlig deres kvinder og børn.
Koncentrere, forsterke. I farmacien
f. eks. spiritus concentratus (90—91
volum-procent) i modsætning til spiritus dilutus
(64—65 volumprocent). Man kan k. en
opløsning af et salt ved inddampning.
Konce’ntrisk (fr., mat.), med fælles
midtpunkt.
Konce’pt (lat.), skriftligt udkast, som
ikke er renskrevet; gaa fra
koncepterne, tabe fatningen, tabe traaden i sit
foredrag.
Konce’rt. l.(Mus.). Eg. veddestrid,
betegnede oprindelig kappestrid mellem flere
sangpartier eller instrumenter, hver med
en selvstændig hovedstemme. Den ældste
form var kirke-k. for sangstemmer med
orgel. Først senere kom den
instrumentale kammer-k. De naaede sin høide
hos Bach og Händel. I vor tid
betyder k. et større musikverk for et solo-
Kanzelredner m — (e) preacher,
pulpit orator - (Î) prédicateur m.
prædikat — ® Prädikat n
-@ predicate; (navn) tiUe — ®
aUribut; titre m.
præ(di)ke — ® predigen - ©
preacli ; (imod) declaim against,
denounce — (f) prêcher (l’Evangile
osv.); (for en) ogs. sermonner (q).
præ(di)ken — ® Predigt f —
(e) sermon — ® (tale) sermon m;
(formaning) ogs. semonce ;
(forkyndelse) prédication f.
Prædikeren: P.s. bog — ®
der Prediger Salomo — (e)
Ecclesi-asticus - (f) l’Ecclésiaste m.
prædisponere — ®
vorbereiten, prädisponieren — (e)
predispose — (f) prédisposer.
præeksistens — ® Präexistenz
f — @ pre-existence — (f)
préexistence f.
præfekt — ® Präfekt m - (e)
prefect — (f) préfet m.
præfiks - ® Vorsilbe f, Präfix
n - @ prefix — (|) préfixe m.
præg - (t) Gepräge n - (g)
impression), stamp, character — (f)
empreinte f; (mynt-) coin; (flg.) ogs.
cachet m, marque f; caractère m.
præge — (t)prägen; münzen —
© stamp, coin; (fig.) ogs. imprint;
impress (on) — (g) empreindre ;
donner une empreinte à; (fig.) ogs.
graver (dans la mémoire de q);
(mynt) frapper; (stemple) estamper.
prægnans - (t) Prägnanz f
-© conciseness — (f) concision f;
caractère (m) essentiel, expressif,
prægnant — ® prägnant — ©
(Fot. af J.Valentin.)
Lappekonc med komse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
