Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongokonferencen ... - Ordbøgerne: P - puck-ball ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1314
1310 Kongsberg bergseminar—Kongsfjord
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1310
Landets naturlige hjælpekilder er forøvrigt lidet kjendt,
dog ved man, at i syd, i Katanga, findes verdens maaske
rigeste kobber- og tinleier. Det vigtigste produkt for
tiden (1910) er kautschuk, hvoraf i 1908 udførtes for
22 mill. kr. Samfærdselen i det indre foregaar mest
paa K. og dens bielve, som danner et seilbart net paa
11500 km.; administrationen forføier over ialt 51
dampskibe. Strykene i K. omgaaes med jernbaner (Matadi—
Léopoldville, Stanleyville—Ponthierville). Flere andre
baner er under bygning, deriblandt en linje fra
Stanleyville til Mahagi ved Albertsjøen (forbindelse med Nilen,
delvis færdig) og en linje i retning mod Tanganika. —
I spidsen for administrationen staar en koloniminister
(medlem af den belgiske regjering), som er præsident i
et koloniraad paa 14 medlemmer, valgt dels af kongen,
dels af den belgiske nationalforsamling. I kolonien er
kongen repræsenteret af generalguvernøren i Boma og
tiere vicegeneralguvernører. Staten har i ikke ringe
udstrækning delegeret sin autoritet til de indfødte
høvdinger («chefs»), hvis myndighedsomraade bestemmes af
guvernøren, vanligvis efter vedkommende høvdings
tidligere magt; de distrikter, hvori de udøver sin
myndighed, kaldes officielt « chefferies», som i alm. er
sammensat af en række «villages» (landsbyer). I administrationen
er ansat mange udlændinger, deriblandt adskillige
nordmænd. Landet har sin egen hær af indfødte tropper
paa 13 000—14 000 mand; officererne og en del af
under-befalet er europæere, mest belgiere, dog ogsaa andre,
deriblandt flere norske. Budgettet voteres af den
belgiske nationalforsamling; indtægterne var i 1910
omtrent 29 mill. kr., gjælden 155 mill. kr. [Litt.:
Jenssen-Tusch, «Skandinaver i Kongo» (Kbh. 1902—05).] —
Historie. Efter Stanleys reise 1874—77 gjennem Afrika
paa K.-elven fik Leopold II af Belgien interesse for de
nyopdagede egne og stiftede selskabet Comité d’études
du Haut Congo (nov. 1878). Stanley udforskede landet
yderligere og anlagde for kong Leopold en række stationer
langs elven 1880—83. Imidlertid ændredes selskabet til
Association internationale du Congo, der oprettede en
stat under beskyttelse af den belgiske konge. For at faa
ordnet forholdene enedes de europæiske stater efter
Bismarcks indbydelse om en international K.-konference i
Berlin 15 nov. 1884—26 feb. 1885. Paa denne vedtoges
en generalakt (K.-akten), hvorved K. anerkjendtes som
stat og erklæredes neutral. Handels- og skibsfartsfrihed
paa K. og bielve sikredes alle nationer, slavehandel blev
forbudt, ingen monopoler eller privilegier maatte udstedes
og heller ingen afgifter opkræves; dog tillodes 1893 en
vis indførselstold. Dermed var der dannet en ny stat;
État indépendant du Congo med Leopold II som suveræn
og regjeringssæde i Boma; april 1885 anerkjendte Belgien
Leopold som saadan, men erklærede samtidig unionen
mellem Belgien og K. for rent personal. Ved
konventioner med europæiske stater sikredes derefter grænserne
1885—1900; kun med England fortsattes stridighederne
om Ladodistriktet (s. d.), indtil dette ved overenskomst af
9 mai 1906 overlodes K. — De store forventninger, K.
havde vakt, opfyldtes i begyndelsen ikke helt; udbyttet
og koloniseringen var ikke gunstig og undertrykkelsen
af slavehandelen foraarsagede en farlig araberkrig 1892
—93, som neppe lod sig dæmpe ved udnævnelsen af
puck-ball—puddly
slavehandleren Tippu-Tipp (s. d.) til vali i øvre K.-bækken.
Følgen heraf var finansielle vanskeligheder, saa at
Leopold maatte skyde store summer til. 1889 testamenterede
Leopold sine suveræne rettigheder til Belgien, som
der-paa sluttede en overenskomst med K. 3 aug. 1890 om
at overtage besiddelsen af K. efter 10 aars forløb. 1901
udsattes dog overtagelsen atter, og Leopold gav en
forfatning sep. s. a., hvorved selvforvaltningsretten sikredes
K. uden indblanding af det belgiske parlament. En sterk
bevægelse^ især i England, mod det udbyttende
koncessionssystem med tvangsarbeide og brutal behandling af
de indfødte førte til dannelsen (mars 1904) af Congo
reform association (Ch. Dilke, W. Stead), der ogsaa fik
nedsat en undersøgelseskommission. Ligeledes paatalte
England officielt (cirkulærnote 8 aug. 1903) krænkelsen af
handelsfriheden ved K.s krondomæne og monopolpolitik.
Under disse sterke angreb paa K.s forvaltning kom
Belgiens overtagelse af K. frem i første række; 1906 udstedte
Leopold en del forordninger om virkelige forbedringer,
hvad der skaffede ham stormagternes sympati og hjalp
til en heldig afslutning af K.-debatterne i det belgiske
parlament. Efter lange forhandlinger 1907—08 mellem
kongen og deputeretkammeret vedtog dette aug. 1908
lovforslaget om K.s anneksion. Kong Leopold fik ca. 95
mill. frc. i erstatning, og Belgien overtog det fulde
herredømme over K. Efter anneksionen er talrige reformer
gjennemført, og K.s velstand er i sterk stigning. [Litt.:
Wack, «The story of the Congo free state» (New York
1905); Castelein, «The Congo state, its origin, rights and
duties» (London 1908).]
Kongokonferencen. En i Berlin fra nov. 1884 til
feb. 1885 afholdt international konference af
repræsentanter for endel europæiske lande og Amerikas Forenede
stater for at drøfte spørsmaalene om fri skibsfart og
handel paa Kongo og Niger og om, hvad der for
fremtiden skulde iagttages, forat nye landerhvervelser i Afrika
kunde anerkjendes for gyldige. Resultatet af konferencen
er Kongoakten. Den indeholder bl. a. bestemmelser
om Kongo-omraadets neutralisering.
Kong Oscars land, vestkysten af Ellesmereland (s. d.)
mellem Jonessund og Greelyfjord, ved Eurekasund skilt
fra Axel Heibergs land, udforsket paa den anden
Fram-ekspedition (Sverdrups) 1899—1902.
Kong Oscars minde, se Jomfrukloster.
Kongostaten (État indépendent du Congo), en før
uafhængig stat^ nu belgisk koloni (se Kongo, Belgisk).
Kongregation kaldes i den katolske kirke
brodereller søsterskaber, der har sluttet sig sammen for at
virke for sedelige formaal og for ungdommens
undervisning. De geistlige k. adskiller sig fra munkeordenerne
ved, at medlemmerne ikke lever under klausur eller
fattigdomsløfte. Ordens-k. er en sammenslutning af
flere benediktinerklostre, kurie- eller kardinal-k. et
geistligt arbeidende udvalg under en kardinals forsæde.
K.-skoler kaldes de af geistlige k. (jesuiter o. a.)
oprettede konfessionelle skoler.
Kongregationali^ster, independenter (s. d.).
Kongress, sammenkomst, anvendes særlig i folkeretten
om en sammenkomst mellem delegerede fra forskjellige
stater for at drøfte og ordne forhold af politisk interesse,
f. eks. k. i Osnabrück og Münster efter trediveaarskrigen.
puck-ball (e) ulvesop.
Puckel ® m, pukkel, ryg.
pucker (e) rynke; pose; (sb)
ogs. snurp med munden.
pucke(r)n (t) banke, dunke,
puckery (ê) snerpende;
snur-pen(de), som slaar skrukker, ryn
ker.
puck-fist @ ulvesop,
puddel(hund) — (t) Pudel
(hund) m — @ poodle (dog) — (f)
caniche m.
puddeln puddler (?) pudle,
friske (jern).
puddening © (sjøudtr.) vurst,
røring.
pudder — ® Puder m ~ @
hair-powder — (î) poudre f.
pudder @ (op)styr, staahei ;
kav; gjøre kvalm; kave, staake;
blande sig op (i); forvirre, gjøre
tullet; plage.
puddersukker — (t) Puder
zucker m — (e) brown sugar, moist
sugar - ® cassonade f.
pudding — ® Pudding m —
© pudding - (?) pouding m.
Pudding (t) m, pudding ©
pudding, white p. © hakkepølse.
black p. © blodpølse.
pudding-hat © faldhat.
pudding-sleeves © polka
ærmer.
puddlage ® m, (bergverksudtr.)
pudling, frisking.
puddle ©pyt; sammenstampet
vandtæt 1er; grumse; rode (røre)
i; tilsøle; elte (1er); pudle (jern)
puddleur m, pudler,
puddly © mudret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
