Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilybæum ... - Ordbøgerne: R - rombisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Lilybæum—Limerick
174
of wit» og «Euphues and his England», fortællingen
om en ung atheners oplevelser i Italien og England,
hvis kunstlet aandrige sprog (euphuisme) paavirkede alle
Elisabeth-tidens forfattere, ikke mindst Shakespeare i
hans ungdomsarbeider. L. har desuden skrevet dramaer
med emne fra den græske oldtid. Ogsaa disse har
Shakespeare sikkert kjendt og benyttet.
Lilybæum, oldtidsnavn paa Siciliens vestlige spids,
nu Kap Boeo.
Lim fabrikeres af de forskjelligste slags affald fra
garverierne og slagterierne (knokler, sener, brusk, klover,
horn o. s. v.) ved udkogning med vand, efterat fedt først
er fjernet. Der skjelnes mellem ben-1. (glutin) og
brusk-1. (chondrin). Godt 1. skal være hornagtigt,
haardt og vanskelig at brække istykker,
gjennemskinne-ligt uden pletter og lysegult til brunt. Ved sønderdeling
bør det give et glasagtigt, skinnende brud. I koldt vand
skal det kun svelle ud, og først ved opvarmning opløses
til en sterkt klæbende vædske. En varm 1-procents
opløsning bør ved afkjøling stivne. Af handelssorter
haves almindelig s n e d k e r-1. og det ved sin store
klæbe-evne bekjendte kölner-1., som er en lys sort hudlim,
ofte kaldt «forgylder-1.» ; dette benyttes meget i
bogbinderierne og i kartonnagefabrikationen. Russisk 1.
er en med blyhvidt, zinkhvidt, kridt etc. tilsat, hvid,
ugjennemsigtig l.-sort. Gelatin er reneste 1.; den er
farveløs, gjennemsigtig og gaar i handelen i papirtynde
blade (7 X 20 cm.). Ofte farves den ogsaa kunstig rød
eller gul og bør være uden lugt og smag. Flydende 1.
kaldes syndetikon. Fiske-1. fremstilles af fiskeaffald.
L. anvendes som klæbemiddel af snedkere, bogbindere,
i store mængder som binde- eller tætningsmiddel
for vandfarver til tapeter og tøitrykning (l.-farver).
Gelatin til frugtgeléer, puddinger o. s. v. samt som
klaringsmiddel, f. eks. for vin, eddike etc., til
fotografiske tørplader, films og kopipapir.
Vegetabilsk 1. anvendes til limning (tætning) af papir; det
er harpikssæber.
Lima, Nikolai Larsen (1845—), n. politiker.
Gjen-nemgik Holt seminarium 1865—67 og var i nogle aar
lærer i Stavanger og 1876—88 andenlærer ved
amts-skolen i Jæderen og Dalene. Som saadan boede han
først i sin fødebygd Gjesdal, senere i Time, hvor han 1888
var ordfører. 1889 lensmand i Skudenes, 1892 i Haa,
siden 1897 i Høiland, hvorhos han er magistrat i
Sandnes. Som suppleant mødte han paa stortinget 1890 og
1891 og var repræsentant 1892—97 og indvalgtes paany
for 1910—12 fra Jæderens kreds. Tilhører venstre og er
maalmand. 1896 medlem af den parlamentariske
toldtarifkommission, 1906—08 af den departementale
veilov-komité og af komitéen til løsgjængerlovens gjennemførelse.
Lima, hovedstaden i Peru, ligger nær kysten af
Stillehavet, 14 km. fra sin havneby Gallao, i en flad og
frugtbar egn; 140 884 indb. (1908). Gaderne er gjerne trange
og skidne, husene smaa, bygget af træ eller mursten,
men der er ogsaa enkelte vakre pladse og storartede
bygninger, deriblandt den vakre domkirke, raadhuset og
regjeringsbygningerne; de gamle befæstninger er
omdannet til en vakker park. Befolkningen i L. bestaar for
en tredjedel af hvide, medens hovedmassen er indianere
og blandinger samt negre. Industrien er ubetydelig.
rombisk — ® rhombisch —
@ rhombic — ® rhombique.
romer — © Römer m — @
Roman — ® romain m.
Römer @ m, romer; grønt
vin-glas.
romerret - ® römisches Recht,
Römerrecht n - © civil law - (?)
droit (m) romain.
romersk — (î) römisch — ©
Roman — (?) romain ; de Rome,
römisch ® romersk.
Romish © romersk(katolsk).
romp © vildstyring, flokse: vild
leg; holde leven.
rompement (?) m : r. de tête
hovedpine, ørhed.
rompre ® bryde, brække,
knække; sprænge; afrette; briste,
rombisk—Ronde
handelen næsten helt i hænderne paa udlændinger. L. er
sæde for mange offentlige institutioner, deriblandt et
universitet. — L. er grundet i 1535 af Pizarro. Byen
har lidt meget af jordskjælv, hvoraf det værste i 1746.
Under krigen med Chile blev L. i 1881 besat af
chilen-siske tropper.
Lima, by i de Forenede stater, Ohio, 130 km. n.v. f.
Columbus; 27 702 indb. (1906). Stor industri. I omegnen
petroleumskilder.
Lima (Limia), elv paa den Pyrenæiske halvø, begynder
i Spanien, prov. Orense, 615 m. o. h.; gaar i v.s.v.-lig
retning ved Lindoso ind i Portugal og falder efter et 150
km. langt løb ud i Atlanterhavet ved Vianna do Castello.
Limän (rus.) betegner i Syd-Rusland en bugt,
afsper-ret ved en sandtange (sml. Haff, Lagune), f. eks.
Dnjepr-1. Selv det Asovske hav kan betragtes som en 1.
I den fys. geografi bruges undertiden 1. særlig om en
bugt, som skjærer lodret ind i kysten (i modsætning til
de langsefter strakte haffer og laguner).
Limasol el. Li missos (Lemiso), den næst vigtigste
by paa Cypern, ligger paa sydkysten ved Akrotiribugten ;
8298 indb. (1901). L. har en god havn og driver handel
med vin, salt og frugter.
Limax, se Lungesnegle.
Limbach, by i Sachsen, kreishauptmannschaft
Chemnitz, 370 m. o. h.; 15 798 indb. (1909). L. har betydelig
fabrikation af strømper, hansker, maskiner og
metalvarer, bryggeri, farveri og bleger i.
Limburg, 1. Nederlandene, prov. i sydøst omkring
Maas og langs Tysklands grænse, 2204 km.^; 320000 indb.,
145 pr. km.^, 98 pet. rom.-kat. L. er i sin sydlige
del bakket, i nord er der meget myr. Hovedstad det
befæstede Maastricht, andre byer er Roermond og det
befæstede Venlo. — 2. Belgien, prov. i nordøst henimod
Maas og langs grænsen mod Holland, 2412 km.^; 262 000
indb., 108 pr. km.^ L., som strækker sig over en del
af Campine’n (Kampen-landet, s. d.), hæver sig i dennes
østlige del til 100 m. og danner her en steil bred langs
Maas, Lavbelgiens høieste parti. Paa begge sider af Maas,
saavel i belgisk som i nederlandsk L., ligger et kulfelt.
Byerne er hovedstaden Hasselt og St. Truijen (St. Trond).
— L., som med en videre udstrækning end de nuværende
to prov. i middelalderens midte hørte til Nedre Lothringen,
senere dannede et eget hertugdømme, tilfaldt 1288
Brabant, deltes 1648 mellem Spanien og (de nordl.)
Nederlandene, 1794 fransk, 1814 helt nederlandsk, deltes 1839
mellem Nederlandene og Belgien. — 3. Belgien, by
(Dolhain-L.) i prov. Lüttich, mellem Verviers og grænsen
mod Tyskland; 5000 indb. Var hovedstaden i
hertugdømmet L. Efter L. har limburger-osten sit navn. —
4. Preussen, by (L. an der Lahn) i Nassau, ved jernbanen
Koblenz—Glessen; 10000 indb. (Seogs. Hohenlimburg.)
Limbus (helte, zone) er i katolsk teologi betegnelse
for den del af dødsriget, hvor sjælene af den gamle pagts
fromme fZ. patrum) og de udøbte børn (1. infantium)
opholder sig.
Limehouse [li’mhaus], bydel i det østlige London,
ligger paa venstre bred af Themsen; 55 981 indb. (1901).
Store skibsverfter.
Limerick [li’mdrik], Irland. 1. Grevskab i sydvest,
i prov. Münster, ved nedre Shannon, 2755 km.^ 147 000
gaa i stykker. se r. à vænne
sig til.
ronce ®f, bjørnebærbusk; (pi)
torne.
ronceraie (?) f, tornekrat.
ronchonnement (?) m,
brumming, knurring; udskjelding.
ronchonner (gbrumme,knurre;
bruge mund; skjelde ud.
ronchonneur (?) grætten, gri-
net; bidsk; m, brumbasse;
grinebider.
rond ® rund; anløben, paa en
kant: velspækket (pung); fyldig
(stemme).
rond (D m, ring, kreds;
runding; skilling, SGU. r. de cuir
læderpude; kontormand.
Ronde ® f, ronde ® f, runde,
patrulje(ring); ® ogs. runddans;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
