Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lineær ... - Ordbøgerne: R - rostig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Lineær—Linguatulidæ
190
rostig—rotation
Lineær, af første grad.
Linfamilien (linaceœ), tofrøbladet, frikronet
plantefamilie. Blomsterne har 4—5 bægerblade, 4—5 tidlig
affaldende kronblade og 8—10 støvdragere, hveranden
uden støvknap, samt 4—5 grifler. Frugten er en næsten
kuglerund kapsel med 4—5 rum og skillevægdelende
opspringning. Insekt- eller selvbestøvning. Urter med
siddende, udelte, smale og helrandede blade, som oftest
uden akselblade. 130 arter. Herhen lin (s. d.).
Linfrø faaes af linplanten (linum usitatissimum);
de er 6—8 mm. lange, egformige og fladtrykte, glinsende
gule eller brune. Faaes særlig fra de russiske
Østersjø-provinser, Syd-Rusland, Ægypten, Indien og Sydamerika;
benyttes til udpresning af linolje; de tilbageblevne
preskager er et udmerket kreaturfoder.
Ling. 1. Per Henrik L. (1776—1839), den geniale
grundlægger af det svenske gymnastiksystem, gik i skole
i Växjö, var en tid ved universitetet i Lund, men drog
herfra til Stockholm 1794, hvor han opholdt sig til 1799,
sysselsat med forskjellige arbeider. Herfra kom han til
Kbh. Prøvede bitter armod og sygdom, dyrkede fegtning
under Montrichard og gymnastik under Nachtegal, var
vidne til slaget paa
reden og hørte Henrik
Steffens paa Elers’
kollegium. 1806 drog han
til Lund, hvor han var
fegtelærer ved akademiet
til 1812. Samtidig
underviste han privat i
gymnastisk og studerede
anatomi og fysiologi under
prof. Florman. Fra Lund
drog han til Stockholm,
hvor han blev
fegtelærer ved Karlberg
krigs-akademi og forstander
for det gymnastiske
centralinstitut, som han
efter offentlig opdrag
havde oprettet 1813; her
virkede han til sin død.
Han ligger begravet i
parken ved Annelund
et stykke udenfor Stockholm, hvor han boede
gjennem flere aar. — L. har i sit gymnatiksystem fulgt
følgende grundprincip: alle øvelser fysiologisk værdifulde,
ordnet efter deres virkning paa organismen, fortrinsvis
fællesøvelse med en afrundet helhed i det daglige
øvelses-skema. L. har ogsaa grundlagt sygegymnastiken. Han
var en høist eiendommelig digter, hvis hovedverker er
«Gylfe» og «Asarne»; men ved siden deraf er der en
række historiske dramaer. Han mente, at saavel hans
gymnastik som hans digtning skulde være led i en ny
fosterlandsk opdragelse; gjennem legemsøvelser og
digtning skulde Sveriges ungdom gjenfødes til kraft og
fromhed, fædrelandssind og moral. Hans liv var en
lang og uegennyttig kamp for denne idé. — 2. Hjalmar
Fredrik L. (1820—86), søn af ovenn. og en aarrække
lærer ved centralinstitutet, hvor han udviklede
gymna-stiken i sin faders aand og spor og nøiere udformede hans
Per Henrik Ling.
idé, samlede det store øvelsesmateriale og ordnede det med
stor omhu og skarpsindighed, med dyb ærbødighed for
faderens minde. Hans 2—3000 pennetegninger af
gymnastiske stillinger er et arbeide af overordentligt værd.
Linga, ligesom fallos (s. d.) gjengivelse af det mandlige
kjønslem, er i Indien et symbol knyttet til dyrkelsen af
guden Giva (s. d.). L., der ikke omtales i Vedateksterne,
men først hos Manu, stammer neppe, som man har ment,
fra draviderne (s. d.) eller fra den græske fallosdyrkelse;
ikke usandsynlig er 1. først opstillet som symbol inden
en eller anden teologisk retning; 1. har nemlig
udelukkende spekulativ betydning. L. er naturprincipet
(pradhäna). Der gives «fast 1.» (sthävara-1.), en større
sten, der sedvanlig er opstillet ved siden af en altid
brændende lampe i Civa-templets inderste rum, og
«bevægelig L> (jangama-1.), der bliver baaret som amulet
i turbanen eller bundet om halsen. Af den førstnævnte
sort har 12 opnaaet særlig berømmelse; adskillige af
dem blev ødelagt af muhammedanerne, andre dyrkes
fremdeles, saaledes den saakaldte Viçveçvara i Benares.
Lingajen, by paa Filippinerne, vestkysten af øen
Luzon, ved L.-bugten, omtr. 20 000 indb. Grundet i
slutningen af det 16 aarh. af augustinermunke.
Lingard [Wndd], John (1771—^1851), eng.
historieskriver, katolsk prest; skrev «History and antiquities of
the Anglo-Saxon Church» (1806) og «History of England
to 1688» (8 bd., 1819—30), berømt for den fordomsfrihed,
hvormed han bedømte religionskampene, særlig
reforma-tionstidens.
Lingeh, by i Persien^ ved den Persiske bugt lige vest
for Ormusstrædet; 10—15 000 indb., mest arabere. En af
de vigtigste sjøbyer i Persien; stor handel med udlandet
Lingelbach, Jan (1622—74), t.-holl. maler, født i
Frankfurt a. M., var fra 1650 bosat i Amsterdam. Har
hovedsagelig malet genrebilleder og landskaber, ofte i
Wouverman’s manér. L. har ikke sjelden malet staffagen
i landskaber af Köninck, Moucheron o. a. Et billede af
ham i Kunstmuseet i Kra.
Lingen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Osnabrück,
Hannover, ved Dortmund-Emskanalen; 7004 indb. (1905).
L. driver betydelig kvæghandel.
Lingg, Hermann (1820—1905), t. digter. Var
bayersk militærlæge, men maatte paa grund af sygdom tage
afsked 1851. Sin første samling «Gedichte» udgav han
1854; nye samlinger udkom 1868 og 1870. Senere fulgte
«Zeitgedichte» (1870), «Dunkle Gestalten» (1872),
«Schlus-steine» (1878), «Lyrisches» (1885), «Jahresringe» (1889).
Høiest naar L. i sine ballader og stemningsmættede
smaa-viser. En stor episk digtning, «Die Völkerwanderung»
(1866—68), maa trods enkelte partier af stor skjønhed
og kraft i det hele taget betragtes som forfeilet.
Lingua (lat. og ital.), tunge, sprog.
Lingua franca (frai\kisk sprog, efter den i Levanten
alm. betegnelse «franker» for en vesteuropæer), et slags
radbrækket italiensk, der bruges som meddelelsesmiddel
mellem europæere og levantinere. En prøve paa 1. f.
findes i Molieres «Le Sicilien».
Linguaglossa, by paa Sicilien, prov. Catania, paa
nordskraaningen af Etna; 13 121 indb. (1901).
Linguatulidæ el. tungeorme er en gruppe
gjennem snylteliv sterkt omdannede leddyr, som før opfat-
rostig (t) rusten, bedækket med
rust.
rostre (?) m, skibssnabel ;
talerstolen (i Rom).
rostral (e) neb-; snabelagtig,
rostrale (g: colonne (f) r.
æressøile prydet med skibssnabler.
rostrate(d) (g) med neb, snabel;
nebbet; snablet.
rostrum (g neb; skibssnabel.
Röstung 0 f, ristning;
brænding; rødning.
rosy @ rosenfarvet, -rød, -skjøn.
rosværdig — ® lobenswert,
löblich, rühmlich — (ê)
praiseworthy - (f) digne d’éloge; louable.
rosværdighed — ®
Löblichkeit, Rühmlichkeit f - @
praise-worthiness, laudableness —
©mérite m.
rot(h) ® rød.
rot © (bringe til at) raadne;
forraadnelse ; raaddenhed; mingle,
leversyge hos faar. dry-r.
sludder; juks.
rot (f) m, rap, opstød,
rôt (f) m, steg.
rota (e), rote (f) f, ruota,
pavelig appellationsret ; navneliste,
rotary rotateur, rota-
toire (g) roterende, (om)dreiende
muscle (m) rotateur ®
dreie-muskel.
rotate (g) (bot.) hiulformig;
rotere, dreie sig ; gaa efter tur, veksle;
(omMreie, lade rotere,
rotatif ® se rotatoire.
rotation — ® Rotation,
Umdrehung, Achsendrehung f, Umlauf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
