Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lineær ... - Ordbøgerne: R - rostig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
rotation—rotifer
tedes som orme, men nu gjerne henføres til midderne.
De flere cm. lange kjønsmodne dyr, som adskillig minder
om smaa bændelorme, lever i pandehulen hos
forskjellige kjødædende pattedyr (i troperne ogsaa hos slanger)
og fremkalder her en heftig betændelse med sterk
slim-afsondring. Slimet indeholder talrige eg. Kommer dette
slim med planter (græs, salat o. 1.) ned i mavesækken
paa planteædere, kommer der ud af eggene smaa
midde-lignende, med to par lemmer forsynede larver, som
vandrer til vertens lunger eller lever og her indkapsler
sig. For den videre udvikling maa disse dele senere
spises af en kjødæder; undtagelsesvis kan dog larverne
komme over i pandehulen hos den første vert og blive
kjønsmodne der. I nordlige lande findes penta sto mum
tænioides kjønsmoden hos hund, ulv eller ræv,
undtagelsesvis hos mennesker, som larve hos kanin, hare og
andre gnavere samt hos mennesker.
Linguet [lægæ], Simon Nicolas Henri (1736—
94), fr. publicist, debuterede tidlig i litteraturen og
flyttede efter en kort og glimrende virksomhed som advokat
i Paris over til London, hvorfra han udsendte sine
berømte frisindede «Annales» (1777—92, 19 bd.). Et besøg
i Paris skaft’ede ham et fængselsophold, som han har
skildret i «Mémoires sur la Bastille» (1783). L. endte
sit liv under guillotinen.
Lingvi^st, sprogforsker; lingvisti’k, sprogvidenskab.
Linime^nt (lat.), smørelse, kaldes i farmacien en
flydende salve eller en tyk flydende blanding af fed olje
med ammoniakopløsning, kalkvand, spiritus, kamfer e. 1.
De fleste 1. anvendes til indgnidning mod gigt etc.
Linjal, redskab af træ eller metal til at trække rette
linjer med.
Linje (jur. og geneal.) betegner en række af slegtninge,
enten at den ene nedstammer fra den anden (i ret 1.),
f. eks. fader—søn, eller at begge nedstammer fra samme
tredjemand uden samtidig at nedstamme fra hinanden
(beslegtede i sidelinjer).
Linje (mat.) er grænsen mellem to flader (el. fladedele),
som støder sammen. L. kan ogsaa opfattes som den
vei, et bevægeligt punkt gjennemløber (tegner, beskriver).
Den rette 1. er fuldstændig bestemt ved to af sine
punkter; den er den korteste vei mellem to punkter.
En brækket 1. er en 1., som udelukkende bestaar af
retlinjede stykker. En krum 1. er en 1., hvoraf ikke
nogen del er ret.
Linje, dansk længdemaal (1 ’")• 1 ^ ^ tomme =
2.18 mm.
Linje (mil.). 1. Benævnelse paa en militærafdelings
formation, naar dens underafdelinger (eller soldater) staar
lige ved siden af hverandre (ordnet i to rækker, geledder).
L. er i alle vaaben almindelig opstillingsform; den er
kavaleriets hovedform for kamp til hest og er af artilleriet
altid anvendt ved ildgivning, I infanteriet, hvor
skytterlinjen er fegtningsformationen, kommer 1. under manøver
sjeldnere til anvendelse, da den er vanskelig at manøvrere
og let kommer i uorden. — 2. De yngste vernepligtige
aarsklasser i modsætning til landvern, landstorm, reserve
o. s. v. Hos os har der i de senere aar i 1. været 6
aarsklasser, medens der fra 1911 er 12.
Linjebatteri anvendes ved telegrafstationer med relais
til at levere strøm til de udgaaende linjer. Se Telegrafi.
Linguet—Linköping
192
Linjegeometrî (mat.) er en gren af geometrien, hvori
den rette linje betragtes som rumelement; den er skabt af
Plücker gjennem verket «Neue Geometrie» (Lpz. 1868—69).
Linjen, sjømandsudtryk for ækvator. Deraf
linje-akevit, hvis kvalitet skal være forbedret ved længere
sjøtransport.
Linje’rmaskine anvendes for at forsyne papir,
saa-som stilebøger, forretningsbøger, brevpapir, med et sæt
linjer i bestemte afstande. L. kan have en række af
penne, dannet som spidser paa en metalstrimmel, hvortil
blæk (farve) overføres fra et blækhus, som er ligesaa
bredt som strimmelen, idet overføringen sker ved hjælp
af en flanelplade. L. kan istedetfor pennene have en
række messingskiver, hvis tykkelse svarer til linjernes,
og som holdes i rigtig afstand paa en aksel ved
mellemliggende zinkringer. Ved nyere 1. modtager ikke skiverne
farve direkte fra filtpladen, men der anvendes en
kaut-schukvalse som overfører. Skiverne kan tr^^kkes mod
papiret ved sin og akselens vegt, men naar der
anvendes grupper af linjer i lang afstand, anvendes
under-støttelseshjul, som ikke berøres af farvevalsen.
Butepapir kan linjeres ved krydsvis linjering, men andre
tverlinjer kan dannes ved særskilte trykkevalser.
Undertiden anvendes flere l.-valser efter hinanden ved linjering
med flere farver, ligesom ogsaa skiver og penne
kombineres i samme 1.
Linjeskib, det eg. slagskib paa seilkrigsskibenes tid,
et tremastet, fuldrigget fartøi med to lukkede batterier
og desuden kanoner paa øverste dæk (todækkere).
Kanonantallet var omkr. 70, men de kraftigste 1. havde tre
batteridæk med optil 100 kanoner (tredækkere). Betegnelsen 1.
gik af brug, efterat damp og panser havde frembragt en
revolution paa krigsskibsbygningens omraade; den tyske
flaade benævner dog sine store panserskibe for 1.
Linjetropper, se Linje (mil.).
Linjesystem kaldes de fem parallele linjer, hvorpaa
man skriver noterne til et musikstykke. Som den første,
der brugte linjer, nævnes Hucbald, medens Guido af
Arezzo satte dem i system.
Linjeveksler anvendes i telegrafien (s. d.) til at sætte
forskjellige linjer i forbindelse med hinanden.
Linjevælger, se Li nj e veks 1er.
Link, Heinrich Friedrich (1767—1851), t.
botaniker, blev 25 aar gammel professor i kemi, zoologi og
botanik i Bostock, derpaa i 1811 prof. i kemi og
botanik i Breslau og endelig 1815 prof. i naturhistorie og
direktør ved den botaniske have i Berlin. L. er mest
kjendt som planteanatom, og hans «Grundlehren der
Anatomie und Physiologie der Pflanzen» (1807) var et
for sin tid meget betydeligt verk. Udgav ogsaa flere
systematiske arbeider.
Linklæde, hovedlin, el. skaut, et trekantet stykke
lintøi, som i oldtiden og middelalderen blev baaret paa
hovedet af gifte kvinder og iførtes første gang paa
bryllupsdagen (jfr. Brud). I flere bygder i Bergens stift,
som Hardanger og Fane, er de endnu i brug.
Linköping, Sverige, by i Östergötland, ved Stångån, et
stykke ovenfor dens udløb i Roksen; 17 919 indb. (1909).
Her mødes Södra stambanen (Stockholm—Nässjö—Malmö)
med Östra central- (Vimmerby—Hultsfrid) og Mellersta
Östergötlands jernbane (Fogelsta—Vadstena). Vigtig plads
m - © rotation, revolution — (g
rotation, révolution f.
rotation @ & (D f, rotation,
(oni)dreining; vekselbrug; (e) ogs.
omgang, turvis afgang.
rotatory ©hjuldyr; roterende,
omdreiende ; (gaaende) paa omgang,
turvis.
rotbäckig ©rødkindet, - musset.
Rotbart (t) m, rødskjeg.
Rotbuche ® f, rødbøk, -bok.
rotchy © alkekonge.
Rotdorn ® m, rødtjørn.
Röte ® f, rødhed, rødme;
(aften)røde.
rote @ opramsning. by r.
udenad, paa rams.
Rötel ® m, rødkridt.
Röteln ® pl, rødlinger, røde
hunde.
röten ® farve rød, rødne ; blive
rød, rødme.
rotengle (f) m, mort.
roter (f) rape.
rotere - ® rotieren - @
rotate, revolve; (r.nde) rotatory,
rotary — (D tourner; (r.nde)
rota-toire, rotatif.
rotfahl ® rødgul.
Rotfichte (t) f, rødgran.
Rotfuchs® m, rød ræv;
(rød)-fuks.
Rotgiesser ® m, broncestøber,
metalstøber.
rotgut© slet øl; (amerik.) finkel.
rôti ® stegt, ristet; m, steg.
rôtie ® f, ristet brødskive,
rotifer ©, rotifère ® m,
hjuldyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
