Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linköping stift ... - Ordbøgerne: R - rotin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Linköping stift—Linnæa borealîs
194
fra ældgammel tid. 1251 kronedes Valdemar i L., 1598
stod slaget ved Stångebro (ø. f. byen, monument), 1600
rigsdag og L.s blodbad. Nu landshøvdings- og biskopstad.
Linköping stift, Sverige, 18 776 km.^; 400 000 indb.;
indbefatter Östergötlands län foruden Kvarsebo sogn,
nogle herreder af Kalmar län med byerne Västervik og
Vimmerby og Norra og Södra Vedbo af Jönköpings län.
Linlithgow [li’iüipgö], John Adrian Louis Hope,
marki af (1860—1908), tidligere jarl af Hopetoun; foretog
1881—82 reiser i Orienten og Amerika, 1883 medlem af
overhuset, 1889—95 guvernør i Victoria, 1895—98
generalpostmester og 1 jan. 1901—02 det australske forbunds
første guvernør; gik af paa grund af utilstrækkelig gagering
og udnævntes til marki af L. 1902; var 1905 minister
for Skotland under Balfour.
Linlithgowshire [li’nlipgöUd], grevskab i det østlige
Skotland, ved Firth of Forth; 328 km.’^ med 65 708 indb.
(1901). Grevskabet er rigt paa kul og jernerts og
gjennem-skjæres af Union-kanalen, der forbinder Edinburgh med
Forth-Clyde-kanalen. Hovedstad Linlithgow; 4279 indb.
(1901). Den er Maria Stuarts fødested.
Linné. 1. Carl v. L. (1707—78), berømt sv. botaniker.
Viste allerede som barn udprægede interesser for planter
og dyr og valgte, efter at være blevet student i 1727,
medicin som brødstudium. Men ved siden af medicinen
lagde han sig ivrig efter studiet af naturhistorie, særlig
botanik. Kun 23 aar gl. holdt han i Upsala offentlige
forelæsninger efter at have udgivet sin første
videnskabelige afhandling, og allerede et aar efter havde han i det
væsentlige sit senere saa berømte plantesystem færdigt.
I 1732 fik han stipendium til en botanisk reise i
Lappland, og et par aar senere foretog han en længere
studiereise til Dalarne, under hvilken han ogsaa kom til Norge,
hvor han bl. a. besøgte gruberne ved Røros. 1735 drog
han til Holland og tog her ved universitetet i
Harder-wijk den medicinske eksamen og doktorgrad. I Holland
arbeidede han derpaa i tre aar og udgav en række
fremragende botaniske afhandlinger, deriblandt de bekjendte
«Systema naturæ» (1735), «Fundamenta botanica» (1736),
«Flora lapponica» (1737), «Genera plantarum» (1738).
Under sit ophold i Holland var han læge og botaniker
hos en rigmand paa Hartekamp ved Haarlem og havde
anledning til at stifte bekjendtskab med flere af de
ypperste af samtidens naturforskere. Han modtog i denne
tid ogsaa flere meget fordelagtige tilbud om
videnskabelige stillinger i udlandet, men foretrak dog at vende
hjem til Sverige. Her nedsatte han sig i 1738 som
praktiserende læge i Stockholm og fik snart en betydelig og
indbringende praksis. Ved siden af lægegjerningen
virkede han imidlertid ogsaa som offentlig forelæser i
mineralogi og botanik og dannede snart et centrum for det
videnskabelige liv i denne by. Han var saaledes med
at stifte det svenske videnskabsakademi, hvis første
præ-ces han blev. I 1741 blev L. udnævnt til prof. i Upsala,
hvilken stilling han indehavde til sin død. Under L.s
virke i Upsala blev universitetet der et midtpunkt,
hvortil studerende fra alle lande søgte hen. Ikke alene i
universitetssemestrene, men ogsaa i ferierne paa sit gods
Hammarby havde han studerende om sig. L. var en
fortrinlig lærer, som i høi grad vakte sine elevers
interesse for naturen. Efter at være kommet til Upsala fore-
rotin—rottefæ] de
tog han selv ikke mere reiser udenfor sit eget land, men
han animerede sine elever til udfærder til fjerne lande,
hvorfra der da medbragtes rigt materiale. Ved siden af
professorgjerningen udgav L. ogsaa i Upsala mange og
betydelige videnskabelige verker. Foruden nye og
forbedrede udgaver af flere af de tidligere arbeider
offentliggjorde han f. eks. de bekjendte «Flora suecica» (1745),
«Philosophia botanica» (1751), «Species plantarum» (1753),
«Clavis medicinæ» (1766) og «Mantissa plantarum» I og II
(1767—71). — L.s største naturvidenskabelige betydning
er som systematiker. Han bragte en før ukjendt orden
i Systematiken og karakteriserede med korte og træffende
diagnoser hver indtil da kjendt art (af planter 10 000,
af dyr 6000 arter). Ogsaa andre videnskaber, som
mineralogi, farmakologi og medicin, skylder L. meget. Han
var en overmaade skarp
iagttager, som
fremhævede selvsyn i naturen
som det vigtigste middel
for en naturforsker. —
Speciel betydning for
botaniken fik det af L.
opstillede kunstige
system, der næsten lige til
vore dage har været alm.
anvendt ved bestemmelse
af planter. Desuden maa
som en af L.s
hoved-fortjenester fremhæves,
at han indførte i
Systematiken den binominære
nomenklatur: arten
bliver betegnet ved kun to
ord, hvoraf det første
udtrykker siegten, det
andet arten, f. eks.
trifo-lium pratense (rødkløver).
— I anledning af L.-jubilæet 1907 udkom en række
bidrag til L.-litteraturen. Blandt disse merkes J. M. Hulth,
«Bibliographia Linnaeana» (1907), og O. Dahl, «G. v. L.s
forbindelse med Norge» (1907), Levertin, «G. v. L.» (1906)
etc. Hovedverket om L. er T. M. Fries, «L.» (1903, 2 bd.).
— 2. Carl V. L., den yngre (1741—83), foreg.s søn og
efterfølger som professor i naturhistorie i Upsala. Han
havde svagelig helbred og udgav kun faa arbeider; af
disse kan nævnes: «Nova graminum genera» (1779) og
«Methodus muscorum illustrata» (1784).
Linnell [li’ndl], John (1792—1882), eng. maler. Han
malte først portræter, saaledes af Carlyle (1844) og
Robert Peel, senere landskaber og genrebilleder. L. har
endvidere malet akvareller og miniaturer, desuden udført
stik efter egne billeder. Endelig har han ogsaa optraadt
som religiøs og kunsthistorisk forfatter.
Linnhe, Loch, 35 km. lang, smal bugt paa vestsiden
af Skotland, danner den indre del af Firth of Lorne og
staar i n.ø. i forbindelse med Loch Eil.
Linnæa boreälis, «naarislegras», en liden og spæd
halvbusk, hvis lange, tynde, med modsatte, hele og
rundagtige, noget tykke blade besatte grene kryber
henover skogbunden; de lyserøde, vellugtende, nikkende
blomsterklokker sidder to sammen paa hver af de oprette
Carl von Linné.
rotin (gm,
rotang(palme);spansk-rør; rotting.
rôtir ® stege(s), riste(s). r. le
balai føre et daarligt liv.
rôtissage (D m, stegning; rist-
Vôtisserie ® f, spisekvarter,
restaurant.
rôtisseur ® m, stegevert,
rôtissoire ® f, stegepande.
Rotkäppchen (t) n. Rødhætte.
Rotkehlchen (t) n, rødhals,
rødkjelk.
Rotlauf @ m, rosen, blodgang.
rötlich (t) rødlig, rødagtig,
rødladen.
rotonde (î) f, rotund (e)
rundbygning; rotunde; (F) ogs. bagplads
(paa diligence); rundkrave; slags
kappe; (e) ogs. rund, kredsdannet.
rotondité ® f, trivelighed,
vel-nærethed.
Rotspon (t) m, rødvin.
Rotstift (t) m, rødkridt.
Rottanne ® f, rødgran,
rotte - ® Ratte, Ratze f - ©
rat - (f) rat m.
Rotte (t) f, flok, bande;
komplot; afdeling, parti, rode.
rotte: r. sig sammen — (D
sich zusammenrotten - @ conspire
— ® s’ameuter, s’attrouper, se
rassembler tumultueusement, se
réunir en bandes.
rottefanger — (t) Rattenfänger,
Kammerjäger m — @ rat-catcher
— (f) preneur (m) de rats,
rottefælde — ® Rattenfalle f
— (i^ rat-trap — (î) ratière f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
