Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linköping stift ... - Ordbøgerne: R - rotin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rottegift— rotwelsch
195
Linnæi^t—Linse
196
Linnœa horealis.
grene. Frugten er en nød,
som spredes ved de
klæbrige forblade, der omslutter
den. Især i naaleskog,
sjeldnere i birkeskog, almindelig
overalt i Norge.
Linnæi^t, se K o b o 11 k i s.
Linoleum,^ materiale til
gulvbelæg og vægklædning,
blev opfundet 1863 af
englænderen F. Walton, som
anvendte oksyderet linolje,
korkpulver,harpiks og farve.
Linoljen maa først
raffineres med svovlsyre, som
forkuller plantefibre, saa
disse kan fjernes ved
vask-ning, derefter oksyderes
oljen ved at udsættes for
luft og lys, idet den
herunder er fordelt udover tynde baand i et særegent
rum. Ved oksydationen, som maa fortsættes i fem til
seks maaneder under tilførsel af ny olje, til laget har
naaet en passende tykkelse, omdannes linoljen til
lin-oksyn. Denne bliver brukket op, malet og derefter kogt
med kopal og andre harpikser. Produktet er 1.-cement.
Dette blandes med korkpulver, og naar man ønsker
lysere farve, tillige med træmel, hvorpaa det opvarmes
til ca. 150° G., valses paa jutestrie og derefter mellem
kjøle- og glattevalser til l.-plader eller ruller. L. kan
være ensfarvet, men trykkes ofte med oljefarver paa
oversiden. Ved blanding af forskjelligfarvet 1. erholdes
granit-1., og foretages tilblandingen saaledes, at den
ene sort danner aarer, benyttes betegnelsen moiré-1.
Ved hjælp af schablonformer kan man anbringe
forskjellig-farvet masse ved siden af hinanden og derefter presse
det hele til plader. Saadan 1. med helt gjennemgaaende
mønster kaldes «inlaid-1.:». Efterat Taylor-Pernacotte
havde opfundet at besørge linoljens oksydation ved
tilsætning af surstofafgivende stoffe og gjennemblæsning
med luft, anvendes ofte denne og lignende
fremgangs-maader, da derved oksydationen kan tilendebringes i
nogle faa timer. Istedetfor linolje anvendes ogsaa andre
oljesorter. Prisen paa 1. varierer mellem 3 og 6 kr. pr. m.^
Af 1. o. 1. stoffe indførtes 1909 til Norge 547 490 kg. til
en værdi af 355 200 kr. Norge har én linoleumfabrik.
Linolje faaes af linfrø. Koldt udpresset er den
lysegul, varmt udpresset er den brun; bestaar væsentlig af
flydende forbindelser mellem gl3^cerin og linoljesyre.
Udsat for luftens indvirkning tørrer den under optagelse
af surstof til et elastisk, harpiksagtigt legeme. Herpaa
beror dens anvendelse som malerolje og til
bogtrykker-sværte. Forfalskes med langsomt tørrende oljer.
Linon [Uno’] er et fint, løst vævet stof, løsere end
batist, men tættere end gaze. Væves af bomuld eller af
lin og anvendes til damekjoler, dameundertøi o. 1.
Linota, se Iriskslegten.
Linotype [linotaip], sættemaskine, se
Bogtrykkerkunst (bd. I, sp. 1146).
Linschoten, Jan Huyghens van (1563—1611),
holl. opdagelsesreisende, deltog i Willem Barents (s. d.)
første ishavsfærd 1594—95 langs Norges kyst til Novaja
Semlja og udgav derom en beretning, ledsaget af
kobberstukne profiler af Nordkap, Nordkyn, Vardøhus.
Linse kaldes et legeme begrænset paa to modsatte
sider af krumme, i alm. sfæriske flader, eller paa den
ene side af en sfærisk, paa den anden af en plan flade.
I alm. forstaaes ved 1. et saadant legeme af glas, bestemt
til optisk brug, til brilleglas, brændglas, for kikkert,
mikroskop, fotografiapparat o. s.v. Figuren viser snit gjennem
de seks 1.-former: 1.
bikonveks, 2.
plankonveks, 3.
konkavkonveks (positiv
menisk, s. d.), 4.
bikonkav, 5. plankonkav
og 6. konvekskonkav
(negativ menisk). —
Den rette linje, som
kan lægges gjennem
1. lodret paa begge flader, kaldes l.s hovedakse.
En lysstraale, som gaar gjennem en 1., der befinder
sig i luft, brydes (se under art. Brydning) saavel,
idet den træder ind i, som naar den gaar ud af glasset.
For de tre førstnævnte l.s vedkommende er resultatet
af de to brydninger, at straalen i forhold til sin
oprindelige retning afbøies indover mod hovedaksen
(samle-1.), for de tre sidstes, at den afbøies fra
hovedaksen (sprede-1.). Et knippe af straaler parallele med
hovedaksen forenes ved at gaa gjennem en samle-1. i et
«reelt» brændpunkt (s. d.), hvis afstand fra 1. kaldes dens
brændvidde, efter brydningen «konvergerer» straalerne
mod dette punkt. I en spredelinse gjøres et lignende
knippe «divergerende», de løber ud fra hverandre, som
om de kom fra et punkt paa forreste side af 1., et
«virtuelt» brændpunkt. Straaleknipper, som udgaar fra
punkter udenfor en samle-l.s brændpunkt, forenes altid
i punkter paa den anden side, hvorfor en saadan 1. giver
reelle billeder af lysende gjenstande i denne afstand.
Saadanne billeder kan opfanges paa en skjerm
(fotografiapparat, laterna magica). Befinder gjenstandene sig
indenfor brændvidden, formaar 1. ikke at forene straalerne,
hvorfor billedet bliver virtuelt og kan sees af et øie,
som ser paa gjenstanden gjennem 1. (forstørrelsesglas).
En sprede-1. giver altid virtuelle formindskede billeder.
Jo sterkere krumning l.-fladerne har, og jo større
bryd-ningsindeks glasset har, desto mere vil samle-1.s billede
være forstørret, sprede-1.s formindsket, og desto mindre
er brændvidden. Som maal for l.s styrke kan derfor
bruges det omvendte af brændvidden (jfr. Dioptri).
De foran angivne love for straaleforening er alene
tilnærmet rigtige. (Se art. Afvigelse, Astigmatisme,
Akromatisk og Aplanatisk.)
Linse (ervum lens), énaarig, klatrende erteblomstret
plante, omtr. \ 2 m. høi, med blaa eller hvide blomster i
faablomstret, langstilket klase; belgene med to hvide,
grønne eller brune frø. L. dyrkes alm. i Mellem- og
Syd-Europa, dels som sommer-1., dels som vinter-1., og
er her et meget anvendt næringsmiddel, især i fastetiden.
L. er en meget gammel kulturplante og er kjendt helt fra
stenalderen; den omtales ogsaa fra mange lande ned
gjennem tiderne, saaledes i ægyptiske kilder, i det gamle
rottegift — (D Rattengift n —
@ ratsbane — (f) mort (f) aux rats.
rottehund - (t) Rattenfänger m
- @ terrier - ® (chien) ratier m.
rottekrudt — (î) Rattenpulver
n — (e) ratsbane, arsenic - (f)
mort (f) aux rats.
rotten ® sammenrotte, flokke;
rydde, opdyrke.
rotten @ raadden; morken. r.
boroughs sterkt tilbagegaaende
valgdistrikter.
Rott(en)fiihrer ® rodefører.
Rottenmacher ® m,
rænkesmed, komplotmager.
rottenness (e) raaddenhed.
rotten-stone @ trippeljord.
rottenweise ® i afdelingei-,
roder.
Rottierer (t) m, komplotmager.
rotting — (t) Palmried,
indianisches Rohr n, Rotang m — @
ratan — (f) rotin m; canne f.
rotule (D f, knæskjæl.
rotunde — ® Rotunde f,
Rundgebäude n — © rotunda, rotundo
- (f) rotande f.
rotundity @ rundhed,
rotur — (t) Wasserfahrt f - (e)
row, boating excursion — ®
par-tie, promenade (f) en bateau.
roture ® f, uadelig stand,
borgerstand. (terre en) r.
bondegods.
roturier (?) uadelig, borgerlig,
rotwangig ® rødkindet,
rødmusset.
rotwelsch ® rotvælsk. R. n,
tyvesprog.
Linser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
