Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Filip ... - Ordbøgerne: S - saadan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
saar—saasnart
det politiske liv (se G u i z o t) og store mangler i kongens
egen karakter (navnlig en ublu griskhed) svækkede mere
og mere «julikongedømmets» anseelse. Se forøvrigt
Februarrevolutionen og Frankrige, historie.
Ludvig (Luis) (1838—89), konge af Portugal 1861 —
89, søn af Ferdinand II (s. d.) og Maria II da Gloria
(s. d.), efterfulgte 1861 sin broder Pedro V; egtede 1862
Maria Pia (s. d.). Forsøg paa reformer i forvaltning og
finansvæsen kunde ikke hindre den stigende økonomiske
misère, tilmed da L. var uden politiske evner og mest
interesserede sig for litteratur, oversatte bl. a. Shakespeare.
Efterfulgtes af sønnen Carlos I (s. d.).
Ludvig Filip (Luis Felipe) (1887—1908), portug.
kronprins, hertug af Braganza, søn af Carlos I (s. d.) og
Marie Amélie af Orléans; myrdet 1 feb. 1908 sammen
med sin fader, paa grund af den almindelige misnøie
med hoffets ødselhed og Francos (s. d.) egenmægtige
regimente. Broderen Manuel (s. d.) overtog regjeringen
efter mordet.
Ludvig, tyske konger. 1. L. I, se L. den fromme, t.
keiser. — 2. L. II, den tyske (804—76), konge 843—76,
tredje søn af L. den fromme, laa i stadig strid med denne
og sine brødre, fik ved delingen i Verdun 843 Østfranken
samt Mainz, Speyer og Worms, hvortil 870 kom en del
af Lothringen. Var en retsindig og folkelig mand. — 3.
L. III, konge 876—82, foreg.s søn. — 4. L. IV, barn
(893—911), konge 899—911, søn af Arnulf; med ham
uddøde Karolingerne i Tyskland.
Ludvig I, den store (1326—82), konge af Ungarn
1342 — 82, af Polen 1370—82, søn af Karl Robert og
søstersøn af Kasimir den store af Polen, hvorved han
vandt dette land. Han virkede ivrig for kristendommens
udbredelse i Donaulandene og fremmede Ungarns
næringsveie, bl. a. vinavlen. I Polen indrømmede han adelen
for stor magt, og det lykkedes ham ikke at forebygge,
at landene efter hans død atter skiltes.
Ludvig Salvator af Toskana (1847—), østerr.
erke-hertug, søn af storhertug Leopold II af Toskana, har
gjort sig bekjendt som reisende og geografisk forfatter
og har udgivet talrige skrifter.
Ludvig Amadeus af Savoien, hertug af
Abruz-zerne, se Luigi A ma deo.
Ludvig Filips land, antarktisk land paa 63—64°
s. br. og 57—59° v. 1 ; hænger i syd sammen med
Grahams land og Kong Oscars land, er i nord skilt
ved Bransfieldstrædet fra Syd Shetlandsøerne.
Ludwig, Alfred (1832—), t. sanskritist, siden 1860
professor i Prag. Af hans verker, hvori han i mange
stykker fremkommer med betragtninger og teorier, der
afviger fra de almindelig gjældende, er især vigtig hans
indledning, oversættelse og kommentar til Rigveda i
6 bd.; desuden kan merkes «Der Infinitiv im Veda» og
«Über die Kritik des Rigvedatextes».
Ludwig, Karl Friedrich Wilhelm (1816—95),
t. læge, fra 1846 efterhvert professor i Marburg, Zürich,
Wien og Leipzig. Banebrydende var hans opfindelse af
kymografion og den deraf fremgaaede stygmograf,
desuden kjendt for sine talrige fysiologiske undersøgelser.
Indtil for faa aar siden var alle Europas fysiologer elever
af ham. Hovedverk: «Lehrbuch der Physiologie der
Menschen».
Ludvig—Lueger
296
Ludwig, Otto (1813—65), t. digter; hans første
betydelige dramatiske arbeide udkom 1853, nutidstragedien
«Der Erbførster», en rethaveriets tragedie. 1855 udgav
han sit merkeligste tragiske verk «Die Makkabäer», der
sikrer ham en plads blandt Tysklands største
dramatikere. L. var ogsaa ypperlig fortæller: bondenovellerne
«Die Heitertei und ihr Wiederspiel» (1853) og «Aus dem
Regen in die Traufe» (1854) samt romanen «Zwischen
Himmel und Erde» (1857), et mesterverk af psykologisk
kunst. I sine sidste aar syslede han mest med
teoretiskæstetiske spørsmaal; et vidnesbyrd herom et’ de i 1871
udgivne «Shakespeare-Studien». [Litt.: «Gesammelte
Schriften» 6 bd. med biografi af A. Stern (1891).]
Ludwigsburg, Württemberg, hovedstad i
Neckar-kredsen, kongerigets anden residensby, 18 km. nord for
Stuttgart, 300 m. o. h., ved jernbanen Plochingen—
Bietigheim; 21000 indb. Jern- og andre
metalvare-og korsetfabriker, fabrikation af musikinstrumenter,
kemikalier og tekstilvarer. Württembergs
hovedvaaben-plads. Har til forskjellige tider været fyrstens residens.
L. porcellænsfabrik, 1756—1824, har leveret fortrinlige
sager. Stempel G (Garl) under hertugshat.
Ludwigsen, Hans (1821—96), n. forretningsmand,
født i Randers, Jylland, og kom i 1840-aarene til Drammen,
hvor han grundlagde kornforretningsfirmaet L. &
Schjelderup. Senere kom han til Kristiania, hvor han blev
ledende chef for aktieselskabet W. Gutzeit & co. og
efter-haanden indtraadte i flere store industrielle foretagender.
Størst fortjeneste har han dog indlagt sig som medlem
af den administrerende direktion i den Norske
credit-bank 1865—96. Han indtraadte i en vanskelig tid efter
den store oplandskrise og havde en betydelig andel i
bankens senere opsving.
Ludwigshafen (L. am Rhein), bayersk Pfalz, by ved
venstre Rhinbred (jernbanebro, jernbanen Mainz, fra Metz,
over til Mannheim), 81000 indb. (35 000 evangeliske,
600 jøder). Betydelig kemisk industri (anilin- og
sodafabrik med 6000 arbeidere, gjødningsstoffe, lim),
maskin-og andre fabriker. Handel (med kul, korn, jern m. m.)
og skibsfart paa Rhinen. I 1906 ankom 4530 skibe
paa VU mill. tons. L. er anlagt 1843.
Ludwigskanal (Donau—Mainz-kanal), forbinder
Reg-nitz ved Bamberg (240 m. o. h.) gjennem Frankisk Jura
(høidepunkt 418 m. o. h.) med Altmühl ved Dietfurt
(363 m. o. h.), saaledes Rhinen med Donau, 172 km. lang,
1.5 m. dyb, med 100 sluser. Bygget 1836—45 med
tanken paa en forbindelse mellem Nordsjøen og Sortehavet.
I 1905 udgjorde trafiken ved Nürnberg 1200 skibe paa
57 000 tons.
Ludwigslust, by i storhertugdømmet
Mecklenburg-Schwerin; 6728 indb. (1905).
Lueger [lu’egger], Karl (1844—1910), østerr.
politiker, advokat 1874, 1875 medlem af Wiens
kommunal-raad, siden af det østerrigske underhus og den
nedre-østerrigske landdag; han var leder af det kristelig-sociale
parti, hvis vigtigste programpunkt er antisemitisme, og
som ved de seneste valg har havt betydelig fremgang.
L. valgtes 1895 til viceborgermester i Wien og blev efter
modstand fra keiserens side 1897 valgt og stadfæstet
som byens førsteborgermester, en stilling lian senere
beholdt.
wound; ulcer - ©plaie; (tilføiet)
blessure f.
saar (adj) — ® wund,
empfindlich, schmerzhaft — @ sore — (g
navré; sensible; douloureux.
saarbar — ® verwundbar —
(e) vulnerable - ® vulnérable;
(fig.) sensible.
saarbarhed — ® Verwundbar-
keit f - (e) vulnerability - (f)
vulnérabilité f.
saarbent — ® mit wund
gelaufenen Füssen — © foot-sore,
sore on his feet — ® qui a les
pieds mollets; écloppé.
saare — ® verwunden,
verletzen — @ wound; hurt, injure;
(s.nde) painful, cruel ; harsh, morti-
fying — (f) blesser; (fig.) ogs.
offenser, froisser.
sa^re (adv) - (t) sehr,
ungemein, höchlich — (e) very, gi’eatly;
sorely — ® bien, très; beaucoup.
saarfeber - (t) Wundfieber n
— (e) wound fever — (f) fièvre (f)
traumatique.
saarflade — (t) Wundfläche f
— @ surface of the wound - (f)
plaie f.
saarlæge — ® Wundarzt m
— @ surgeon - (f) chirurgien m.
saarrand — ® Wundrand m,
-lefze f — @ edge of the wound
— (f) lèvre (f) d’une plaie,
saasnart (som) - (t) sobald
(als) — @ as soon as — (î)
aussitôt que.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
