Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løchen ... - Ordbøgerne: S - sandkorn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Løchen—Loffler
386
sandkorn—sand-wort
standpunkt giver han i «Spørgsmaal vedkommende de
afasiske sygdomme» (1888) en psykologisk undersøgelse
af herhen hørende sygelige tilstande i hukommelsen,
saaledes navnlig sjæleblindhed, ordblindhed, orddøvhed.
Hans respekt for empirien har ogsaa givet sig udslag
deri, at han et par aar fra 1890 af studerede medicin.
1892—95 medredaktør af «Nyt tidsskrift». En grundig
og aandfuld ps^^kologisk studie foreligger i L.s store
monografi «J. S. Welhaven. Liv og skrifter» (1898—1900). |
S. a. som dette hans hovedverk forelaa færdigt, blev der
oprettet et professorat for ham ved Kra. universitet.
Senere har han overveiende været optaget af filosofiske
studier og den med stillingen forbundne
undervisningsvirksomhed. I sine forelæsninger har han desuden
behandlet retninger i æstetiken (Kant, Schiller, Goethe).
Hans gjennemgaaelse af fremtrædende filosofiske verker
(f. eks. ßerkely og Hume) i seminarøvelser har været
vækkende. Hans særkjende er objektivitet; han gjør
aldrig forsøg paa at gjøre proselyter for nogen retning,
da enhver livsanskuelse maa vokse organisk og indenfra.
Løchen, Einar (1850—1908), n. jurist, forann. A. L.s
tvillingbroder. Student 1869, cand. jur. 1876,
advokatfuldmægtig 1877—78 og sagfører 1879—80 i Trondhjem,
hvorefter han sommeren 1880 nedsatte sig som sagfører
i Kra. og 1886 tog advokaturen. 1890 statsadvokat i
borgarting, 1891 ekstraordinær assessor i høiesteret, 1893
statsadvokat i Oslo. 17 feb. 1898—6 nov. 1900 statsraad
i det andet Steenske ministerium, først som medlem af
statsraadsafdelingen i Stockholm, senere som chef for
justitsdepartementet. Ved sin udtræden af regjeringen
udnævnt til justitiarius i høiesteret, et embede han
skjøttede med fremragende dygtighed, humanitet og
hensynsfuldhed indtil sin død.
Løchen, Hjalmar, se Løken.
Løchen, Th or vald (1861—), n. embedsmand, broder
af A., E. og Hj. L. Cand. jur. 1883. Studerede 1885—86
med offentligt stipendium socialvidenskab i Tyskland og
Danmark; 1887—94 lærer i nationaløkonomi ved Kra.
handelsgymnasium. 1891 bureauchef i indredepartementet,
1897—98 konstitueret amtmand i Nordre Bergenhus, 1898
ekspeditionssekretær i indredepartmentet, hvorefter han
ved landbrugsdepartementets oprettelse 1900 blev dettes
ekspeditionschef, hvorhos 1898—1902 medlem af
Rigs-forsikringsanstaltens styre. Fra 1 juli 1902 og fremdeles
(1911) amtmand i Nordre Trondhjems amt og
repræsentant siden 1903 i direktionen for Selskabet for Norges vel.
Løcken, Johan Christensen (1846—), n. fyrbøder,
f. paa Eidsvold. For i 20 aar som fyrbøder med dampsk.
«Lindholmen», som brændte udenfor Lister i jan. 1907.
Ved sin pligtopfyldelse og omtanke under denne brand
gjorde L. det muligt at landsætte skibet og redde de
ombordværende. Modtog s. a. medaljen for ædel daad i guld.
Lødighed, se Finholdighed.
Lødingen, herred i Nordlands amt paa grænsen mod
Tromsø amt, 1006.09 km.^ med 3030 indb. (1910); 3.01
pr. km.^ Herredet, der svarer til L. prestegjeld og sogn,
er et kystdistrikt omkring mundingen af Ofotfjorden og
den søndre del af Tjeldsundet. Det strækker sig med
en kile mod sydøst helt ind til grænsen mod Sverige
ost for Frostisen. Vel halvparten af arealet er øer,
hvoriblandt nævnes den sydlige del (560.94 km.^) af Hinnøen.
Kysten er indskaaret af talrige temmelig dybt indgaaende
fjorde; paa Hinnøen Øksfjorden, Kanstadfjorden og paa
fastlandet Ædfjorden. Paa Hinnøen naar fjeldene i
Møisadlen en høide paa 1255 m. og paa fastlandet er
Isfjeld paa Frostisen 1483 m. Paa sydøstspidsen af
Hinnøen, ved indløbet til Tjeldsundet ligger L.
hovedkirke med handelssted m. m. Her er et
kommunika-tionsknudepunkt for den nordlige del af Nordland (Lofoten,
Vesteraalen, Ofoten). Paa en liden ø nær kirkestedet
ligger L. fyr (s. d.). Af arealet opgives 7.74 km.^ at være
aker og eng, 42.25 km.^ er skog (løvskog), resten er
udmark, snaufjeld, myr og vand. Der opgives at være
7763 maal udyrket til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 339 maal. Der er
tildels gode havnegange og fjeldbeiter. 1 meieri. Der
er flere steder gode torv- og multemyrer. Inden herredet
er flere kobberforekomster, saaledes ved Bugten (Jernlien)
og Melkedalen i Ædfjorden og flere steder i Øksfjorden,
hvor der ogsaa er jernforekomster. I Melkedalen blev der
1908 brudt ud 651.63 m.^ malm af 46 mand. Ved siden
af jordbruget er fiskeri den vigtigste næringsvei. I 1908
var udbyttet af fiskeriet for dette herred sammen med
Tjeldsund 115 000 kr. L. sparebank, oprettet 1880.
Sammen med Tjeldsund var den antagne formue for 1909
1 070 000 kr., indtægt 498 000 kr. Mange oldfund fra
stenalderen og den ældre og yngre jernalder.
Lødingen fyr, anden ordens fyr paa Hjertholmen
ved det søndre indløb til Tjeldsundet, L. herred,
Nordlands amt. Hvidt og rødt lys med lysstyrker paa 400
og 100 normallys og lysvidder paa 11.5 og 8 kvartmil.
Hvidt træhus. Oprettet 1862, forandret 1892.
Lødøen, Ole Nilsen (1861—), n. lærer, f. i
Hornindal, Nordfjord, dimitteret fra Klæbu seminar 1882 og
siden 1895 lærer og gaardbruger i sin hjembygd. Som
lærer paa Titran begyndte L. at gjengive fiske og
fangstredskaber i træmodeller, som han anvendte ved sin egen
undervisning. Modellerne vakte opmerksomhed, særlig
efter Bergensudstillingen 1898, og skaffede L,
statsstipendier 1901 og 1902. Paa en reise til Tyskland over
Kjøbenhavn satte L. sig ind i papmaché-metoden, som
han senere med held har anvendt.
Lödöse. 1. Gamla L., en af Sveriges ældste byer, laa
ved Göta älf, ca. 35 km. n. f. Göteborg. Havde i
middelalderen et slot, et kloster og to kirker, viet til St. Olav og
St. Peter. Byen led under forskjellige krige og tabte sine
byprivilegier 1646. — 2. Nya L., by ved Göta älf, 3.5
km. ovenfor Göteborg, fik privilegier 1473 og 1572, men
gik tilgrunde efter at være besat under Kalmarkrigen.
Løffler, Ernst (1835—), d. geograf, den første docent
i geografi ved Kbh.s universitet 1883, prof. 1888—1910.
Grundlægger af det moderne geogr. studium i Danmark.
Löffler, Friedrich August Johannes (1852—),
t. bakteriolog og hygieniker, 1885 direktør ved det
kemisk-hygieniske laboratorium ved første garnisonslasaret i
Berlin. 1888 professor i hygiene i Greifswald. 1899
medlem af den keiserlige sundhedsstyrelse. 1897 formand
for kommissionen til udforskning af mund- og klovsygen.
Hans største bedrift er opdagelsen af difteribacillen (1884).
Forøvrigt er hans navn bl. a. knyttet til en række
hygienisk og bakteriologisk tekniske metoder. I de senere
aar har L. væsentlig gjort sig bekjendt ved sine paa
sandkorn — ® Sandkorn,
-körnchen n - (e) grain of sand
- ® grain (m) de sable.
sand-la(u)nce © sandsil (en
fisk).
Sandmann ® m: der S. Ole
Lukøie.
sandpapir — ® Sandpapier n
— © sand paper — (Î) papier (m)
sablé.
sand-piper © strandsnipe,
sand-pit © sand(ind)tag.
sandsiger(ske> — (t)
Wahr-sager(in) m (f) — © soothsayer,
vaticinator — (f) devin(eresse) m
(f), prophète m (prophétesse f),
diseur m (diseuse f) de bonne
aventure.
sandsten — ® Sandstein m
— © sand-stone — (f) grès m.
sandsynlig — (t)
wahrscheinlich — @ likely, probable - ®
vraisemblable, probable.
sandsynlighed - (t)
Wahrscheinlichkeit f - ® likelihood,
probability, verisimilitude - ®
vraisemblance, probabilité f.
sandsynligvis — (g
wahr-scheinlich(erweise) — @ probably.
in ail likelihood - (?)
probablement,
Sandtorte (t) f, sandkage.
Sandwehe ® f, sanddrive,
sandwich © smørbrød (to
stykker smørbrød med skinke el.
lign. imellem) ; et menneske mellem
to avertissementsbret, vandrende
dobbeltavertissement.
sand-wort © (bot.) sandarve.
13 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
