Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løchen ... - Ordbøgerne: S - sandkorn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
Sandwüste—sanger
offentlig foranstaltning igangsatte forsøg med at finde en
metode for at bekjæmpe den herjende kvægsott, som
kaldes mund- og klovsyge (s. d.), ved hjælp af serum
(saakaldt seraphthin). Han har godtgjort, at det gaar an
at immunisere kvæg og svin mod sygdommen ved hjælp
af en blanding af virulent stof (taget fra blærer hos
syge dyr) og blodserum fra dyr, som er gjort sterkt
uimodtagelige («hølt immuniseret») mod sygdommen.
Da imidlertid metoden er bekostelig, idet indpodningerne,
for at være fuldt effektive, maa gjentages en eller flere
gange, og da indpodningens resultat i ikke ringe grad
afhænger af et rigtig blandingsforhold mellem serum og
virus og af disses gjensidige styrke, har metoden endnu
ikke vundet indgang i praksis. Sygdommens store
smitsomhed kræver ogsaa, at haandteringen af podestoffet sker
med den allerstørste forsigtighed.
Løffler, Julius Benthley (1843—1904), d.
middelaldersk arkæolog, var knyttet til Nationalmuseet i
Kbh. og ledede landsundersøgelsen af Danmarks
kirkelige monumenter. L. udgav en række større
publikationer særlig over den romanske kirkebygningskunst i
sit land, over gravmonumenterne i Ringsted og Sorø o. fl.
Löfling, Per (1729—56), sv. botaniker, elev af Linné.
Undersøgte Spaniens flora og var med paa den
videnskabelige ekspedition til Gumana. Hans breve og
plantebeskrivelser blev 1758 udgivet af Linné.
Løfte. En kontrakt (s. d.) forudsætter som regel
en bindende viljeserklæring fra to sider. Allerede et
ensidigt 1. (eller tilbud) skaber imidlertid i almindelighed
en forpligtelse for den, som afgiver det, oftest dog
betinget af, at den anden part paatager sig og opfylder
tilsvarende forpligtelser. — For vidner træder 1. paa
ære og samvittighed i visse tilfælde istedetfor ed.
Løfting, tidligere et gulv (en forhøining) i bagstavnen
paa et fartøi, nu overbygning paa en løs veng, som
bruges paa store aabne fiskerbaade i det nordligste Norge
paa reise. Under 1. søger besætningen ly og hvile. Under
fiskeriet efterlades den i land. L., dørken eller gulvet,
nederst over kjølrummet.
Løgerne kanal for mindre fartøier forbinder det
lille Logevand med Grisungfjorden ved Flekkefjord.
Flekkefjordbanen gaar paa bro over kanalen. Paa
øst-bredden ligger Loge jernbanestation.
Lçgretta, se Lagrette.
Løgstør, d. kjøbstad paa sydsiden af Limfjorden ;
2300 indb. Endepunkt for bane fra Hobro. L.
Bredning er farvandet i Limfjorden nord for Livø mellem
L. og den nordlige del af Mors. Dybden er 6.5 til 9.5
m. Fra L. Bredning fører L. kanal og Fredrik VII’s
kanal til L., længden ca. 4V2 km., dybden 3.1 m.
Lçgsçgumaôr, se Lovsigemand.
Løie, se Karpefiske 13.
Løipestreng, se Lauparstreng.
Løipskartind, 1660 m. høi, spids tind paa grænsen
mellem Hatfjelldalen og Vefsen, nordligst paa Børgefjeld.
Løiten, herred i Hedemarkens amt, øst for Hamar;
349.05 km.^ med 5604 indb. (1910); 16.06 pr. km.^
Herredet, der svarer til L. prestegjeld og sogn, er en af
Hedemarkens mægtigste bygder. Den midtre del af
herredet, hvorigjennem Østerdalsbanen gaar, er veldyrket
og velbebygget med tæt husansamling omkring jern-
Løffler—Løk
388
banestationerne L. og Aadalsbruk. Den nordlige og
sydlige del af herredet bestaar af udstrakte skogvidder.
Høiderne naar i nord 855 m., i syd er Rokofjeldet 351 m.
Af arealet opgives 38.52 km.^ at være aker og eng, 204 89
km.^ skog, resten er snaufjeld, myr og vand; ferskvand
ialt 4.80 km.^ Der opgives at være 21 108 maal
uopdyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes der 1581 maal. De vigtigste næringsveie
er jordbrug, skogdrift og fabrikdrift. 1 meieri.
Havnegangene er noksaa gode. Der er en række store
sag-og møllebrug, et brænderi (L.), et jernstøberi og mekanisk
verksted (Aadals brug), en cellulose- og papirfabrik m. m.
I herredets sydlige del ligger Rokosjøen med ruiner af
en gammel til St. Michael indviet kirke i nærheden.
L. sparebank, oprettet 1855. Antagen formue 1909
5 913 000 kr., indtægt 1 339 000 kr.
Løitnant (fr. lieutenant), eg. stedfortræder, i hvilken
betydning det indgaar i general-1., oberst-1. Anvendes
nu i de fleste arméer og mariner som betegnelse for
laveste officersgrad, der atter deles i premier-1. og sekond-1.
Hos os udnævnes siden 1891 arméens fastlønnede officerer
ved afgangen fra krigsskolen til premier-1., medens de
vernepligtige officerer efter et aars prøvetjeneste som
sersjanter beskikkes til sekond-1.; senere kan de
forfremmes til vernepligtig premier-1. o. s. v. I marinen
er de fastlønnede officerer sekond-1., indtil de har afsluttet
sjøkrigsskolens øverste afdeling. Som gradbetegnelse har
sekond-1. én og premier-1. to sølv-(guld-)snorer eller
stjerner.
Løk (hot.) er en slags underjordisk stængel med et
knoplignende udseende. Aksen, «løkkagen», er nemlig
kort og bred og er omgivet af ét til mange tykke, paa
oplagsnæring rige, skjællignende blade, «løkskjæl». Hvert
aar udvikler 1. en ny 1., som bliver siddende midt i den
gamle. Foruden hovedløken opstaar der imidlertid ofte
ogsaa smaa sideløk i bladakslerne, disse frigjøres ved
løkkagens opløsning og tjener som formeringsorganer,
«formeringsløk».
Løk (allium), siegt af liljefamilien med omtr. 250
arter, som fortrinsvis hører hjemme i den nordlige
halvkugles varmere og tempererede lande. Fra den
underjordiske 1. udgaar lange, smale, ofte cylindriske blade
og den blomsterbærende stængel med en endestillet,
skjerm- eller hovedformet blomsterstand, som ved grunden
er omgivet af svøbblade; de regelmæssige, hyppigst hvide
eller røde blomster erstattes hos nogle arter helt eller
tildels af yngleløk, som giver blomsterstanden et
eien-dommeligt udseende. Nogle arter er vildtvoksende hos
os i krat og paa bakker, saaledes v i 1 d 10 k (a. oleraceuni)
og strandløk (a. vineale). Hist og her i skoge findes
ramsløk (a. ursinum), der afviger fra vore andre arter
ved sine bredt-elliptiske blade, hvis lange stilk er dreiet,
saa at pladens rygside vender opad. Den mangler
yngleløk i blomsterstanden og sætter rigelig frugt, hvad der
ogsaa er usedvanligt. Hvor den vokser, er den gjerne
tilstede i uhyre mængde og giver sin nærværelse tilkjende
i lang afstand ved sin gjennemtrængende løklugt. Til
kjøkkenbrug dyrkes : R 0 d 10 k (a. cepa), en meget gammel
kulturplante. Bladene og blomsterskafterne trinde, paa
midten oppustet. Dyrkes i mange varieteter, hvis l.s
farve er mørkerød til gul eller ganske lyst grønlig; de
Sandwüste ® f, sandørken,
sandy © sandet; sandfarvet,
gulrød, blond.
sane © sund ; som har sin
forstands fulde brug.
saneness © sundhed;
forstandens fulde brug.
sanft (t) blid, mild, jevn,
sagtmodig; blød.
Sänfte ® f, bærestol,
portechaise.
sanftherzig (t) sagtmodig, blid.
sänftigen ® (for)milde,
berolige.
sänft(ig)lich ® rolig, mildt,
blidt.
Sänftigung ® f, formildelse,
beroligelse.
Sanftmut, -mütigkeit (t) f.
sagtmodighed, blidhed,
spagfærdighed.
sang - (t) (det at synge)
Gesang m. Singen; (det som synges)
Lied n — @ song; (handlingen)
singing; (del af større digt) canto
- (Î) (syngen) chant; (fugles) ogs.
ramage m ; (digt) chanson f, chant
m; romance f.
sang (f) m, blod; herkomst;
(menneske)slegt ; (heste)race.
sangaree @ sød kryddervin.
sangbar ® som kan synges,
sangbund — ® Resonanzboden
m - (e) sound(ing)-board — ®
résonnance; table f.
sang(-de)-dragon (?) m, (bot.
og farm.) drageblod.
sanger — (t) Sänger m — (ê)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
