Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løken ... - Ordbøgerne: S - sangerinde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Løken—Løland
390
Skalotteløk (allium ascalonicum).
sterkest farvede 1. er de skarpeste. Størst (15 —18 cm.)
af alle løksorterne er de lyse spanske el.
madeira-løk, der bruges til farsering. Skalotteløk (a.
asca-lonicum), oprindelig dyrket i omegnen af Askalon i Syrien
(derfor ikke «charlotteløk»), blomstrer meget sjelden i
kulturer. H v i d 1 0 k (a. sa/zf;zzmj), fra Dsungariet. Perleløk,
de smaa sideløk af a.
ampeloprasum,
Middelhavslandene; navnet
skal ogsaa bruges om
de talrige, smaa
yngle-løk i blomsterstanden af
hvidløk.
Rocambole-1 0 k kaldes yngleløk af
skogløk (a.
scorodopra-sum); i Frankrige
ogsaa en varietet af
rødløk. Af nogle arter er
det ikke 1., men bladene,
som spises: Purre
faaes af en varietet af
a. ampeloprasum med meget lidet udviklet 1. og uden
sideløk, saa at en purre væsentlig er den nederste del af de
fast sammensluttede, flade blade. Endelig dyrkes hos
os græsløk (a. schoenoprasum), hvis traadsmale blade
ligeledes bruges i husholdningen. — Paa grund af den
sterke lugt egner løk-arterne sig ikke saa godt til
prydplanter, dog dyrkes a. moly (guldgule blomster), a. azureum
(blaablomstret) og enkelte andre i haver, og den
hvid-blomstrede, lugtløse a. neapolitanum bruges til buketter
under det poetiske navn «bethlehemsstjerne».
Løken, Haakon (1859—), n. politiker og forfatter.
Student 1877, cand. jur. 1884, hvorefter overretssagfører i
Trondhjem. 1889 redaktionssekretær i «Dagsposten», hvis
redaktør han var fra 1 juli 1890 indtil 1902, da han
grundlagde bladet «Nidaros», hvis redaktør han var indtil jan.
1910. Sine blade ledede han i udpræget venstreretning.
I de sidste aar af sin redaktørvirksomhed var han tillige
konstitueret som borgermester i Trondbjem. L. var 1897
ophavsmand til Olavsfestens afholdelse i Trondhjem. I
alle aar meget produktiv journalist. 1910 offentliggjorde
han et bind af et i novellistisk form udarbeidet stykke
norsk kulturhistori: «Anne Kathrines ungdom»,
indeholdende fængslende «hverdagsbilleder fra 1830—40-aarene».
Løken, Hjalmar (1852—), n. redaktør, A. og E.
Løchens broder. Student 1870, cand. jur. 1876. Advokat
og sorenskriverfuldmægtig et par aar, hvorefter etableret
i Kra. 1879 som overretssagfører, 1883 høiesteretsadvokat.
Mai 1885 til juli 1890 redaktør af «Dagsposten»,
Trondhjem, senere af Kristianiabladet «Norske Intelligenssedler»
(s. d ), som under hans dygtige og sikre ledelse i udpræget
venstreretning har arbeidet sig godt frem. Gift med
Olaug Marie L. (1854—), som har taget ledende del
i den norske kvindesagsbevægelse, oftere optraadt i det
offentlige ordskifte, særlig om undervisningsspørsmaal, og
skrevet flere bøger, deriblandt «Madstel og husstel for
almindelige husholdninger» (1897), «Barnestel» (1903) og
en grei liden haandbog «For barnepiger» (1905).
Løkflue (anthomyia antiqua), en liden sortgraa flue,
hvis glinsende hvide larver lever i det indre af løk, som
de gnaver gange i og derved bringer til at raadne.
sangerinde—sangion
Løkkarse, d. s. s. løkurt (s. d.).
Løkke, Jakob Olaus (1829—81), fremragende norsk
skolemand og lærebogsforfatter. Hans grammatiker og
læsebøger i modersmaalet, engelsk og tysk er fremdeles
de betydeligste, som i Norge er leveret paa disse
om-raader, skjønt en forandret skoleordning delvis har gjort
dem mindre hensigtsmæssige til praktisk brug. L. havde
en fin sprogfølelse, et udstrakt litteraturkjeodskab og en
udviklet smag. Hans kommentarer til engelske forfattere,
«Engelske forfattere i udvalg» (1875) med biografiske
indledninger, «Skizzer i udvalg af Charles Dickens» (1881),
indeholder en mængde værdifulde og paalidelige
oplysninger. [Litt.: «Norsk forfatterlexikon» 111]
Løkken, jydsk fiskerby og badested, 20 km. s.v. for
Hjørring, ved Skagerak; 860 indb. Tidligere lasteplads
for Hjørring, drev ogsaa med egne skuder megen
selvstændig handel paa Norge og England.
Løkken kobbergruber, gamle gruber tilhørende
Orkla grubeselskab, ligger i Meldalen i Søndre Trondhjems
amt. Jernbane (elektrisk) fører fra L. over Svorkmo til
Orkedalsøren ved Trondhjemsfjorden. Blev fra 1891
drevet efter længere stans (jfr. nedenfor). Der er i 1908
udført en række byggearbeider, 27 arbeiderboliger og 6
andre bygninger er opført, et stort vaskeri samt
betydelige veianlæg. I 1908 blev der brudt ud 6000 løbende
meter kobbermalm. 365 arbeidere har havt
beskjæfti-gelse; heraf 192 i gruberne. L. gruber kom allerede i
drift 1652. Indtil driftens ophør i 1853 var der brudt
ud 13 300 tons malm.
Løkolje el. hvidløkolje forekommer i løk (allium
sativum). Den kan udvindes af løk ved destillation med
vanddamp. Olje med gjennemtrængende, ubehagelig lugt,
kogepunkt 140°. I kemisk henseende er den allylsulfid
Løkta, 17.30 km.^ stor ø i mundingen af Ranfjorden,
Nordlands amt. L., der ligger med en del i Nesne og
en del i Dønnes herred, er smaaknauset og myrlændt
med en sterkt indskaaret kyst. Den høieste fjeldtop er
236 m.; 424 indb. (1900).
Løkurt (alliaria officinalis), en korsblomstret plante
med opret, oventil glat^ nedtil haaret stængel og
hjerteformede, uregelmæssig tandede blade med løkagtig lugt
og smag; hvide kronblade, udstaaende langskulper. Hos
os især i det sydlige af landet.
Løkøen, 36.37 km.^ stor bjergrig ø, nord for Skjærvø,
ved mundingen af Kvænangsfjorden, Skjærvøy herred,
Tromsø amt. Paa øen bor 108 mennesker (1900).
Løland, Rasmus (1861—1907), n. forfatter, født ved
Hylsfjorden i Ryfylke, død paa Hvalstad ved Kra. Han
voksede op i smaa kaar og maatte tidlig tage paa sig
tungt udearbeide, mest tømmerhugst, som undergrov
hans helbred og gjorde ham til en svag mand hele livet
igjennem. 25 aar gammel udgav han sin første
fortælling «Hans og Margrete» (trykt i «Lauvduskar»). Og
i begyndelsen af 1890-aarene kom de fire smaa bind :
«Folkeliv», «Skuld», «Ungar» og «Paa sjølvstyr», i hvilke
L. fremtræder som den modne fortæller og
menneskeskildrer. Betydeligst er de sidstnævnte, to barnebøger,
som tilhører det ypperste, norsk litteratur eier af
digtning om og for børn. De er, som hans følgende
barne-livsskildringer: «Kor vart det av jola?», «Smaagutar»,
singer, vocalist, vocal performer,
professional (man); (fugl) warbler;
(digter) poet, bard, minstrel ~ ®
chanteur; (digter) poète; chantre
m; (zool.) fauvette f.
sangerinde — (t) Sängerin f
— (e) singer, vocalist, songstress,
(foragtelig) singing girl - (g
chanteuse; (opera-) cantatrice f.
Sängerschaft (t) f, tum n,
alle sangere; sangerprofession.
sangforening — (t)
Gesangverein m — @ singing club, choral
union, glee society — ® société (f)
chorale; orphéon m.
sang-froid (e) & ® m,
koldblodighed, ro(lighed), ligegyldighed,
sangfugl — ® Singvogel m —
@ singing bird — ® oiseau (m)
chanteur.
sangiac, sanjac (g (tyrkisk)
distriktsguvernør.
sangkor — (t) Sängerchor m
— @ choir — ® chœur m.
sanglade ® f, piskeslag, rap.
sanglant (?) blodig; (fig. ogs.)
grusom.
sangle ® f, rem, (bug-,
sadel)-gjord, lit (m) de s. feltseng.
sangler (f) gjorde; snøre (ind,
sammen); slaa, piske.
sanglerke — ® Feldlerche f
— (e) sky- lark - (|) alouette (f) des
champs.
sanglier öD m, vildsvin,
sangion (F) m, (liden) rem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
