Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrete ... - Ordbøgerne: S - Schmutzpapier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
Margrete—Maria Eleonora
538
Schmutzpapier—Schnapper
af Gloucester, og indførte et yndlingsregimente.
Oppositionens fører hertug Richard af York var en tid
protektor for den sindssyge konge og reiste senere aabent
oprør sammen med jarlen af Warwick (Rosekrigen); efter
flere nederlag seirede de (1461) og fordrev M. til
Frankrige. M. havde ledet kampen dygtig og gjorde 1471 et
nyt forsøg paa at gjenvinde riget, men blev slaaet og
fanget ved Tewkesbury. Hendes søn Edvard faldt under
flugten. M. blev først frigivet fire aar efter og levede
siden i Anjou.
Margrete af Valois (1553 — 1615), fr. dronning,
datter af Henrik II og Katharina af Medici. 18 aug. 1572
gift med Henrik af Navarra (IV). Det overdaadige
bryllup, hvortil mange hugenotter var indbudt, kaldes
blodbryllupet, fordi bartholomæusnattens myrderier
fandt sted faa dage efter. 1599 opløste paven egteskabet.
Interessante memoirer (bl. a. om bartholomæusnatten).
Margrete (1851—), dronning af Italien, datter af prins
Ferdinand, hertug af Genua, og Elisabeth af Sachsen.
Gift 22 april 1868 med sin fætter Umberto, som 9 jan.
1878 besteg Italiens trone og blev myrdet 29 juli 1900.
1 dette egteskab fødtes Victor Emanuel (III) 11 nov.
1869. M. har ved sin skjønhed og godhed opnaaet stor
folkeyndest.
Margrete afAngoulême (1492 -1549), dronning af
Navarra, søster til Frans I, 1527 gift med Henri d’Albret,
konge af Navarra, med hvem hun fik en datter, Jeanne
d’Albret, som blev moder til Henrik IV. M. var noget
paavirket af hugenottiske skjønaander og gav flere af dem
ly hos sig, da forfølgelserne mod dem brød løs. Hun
var selv forfatterinde. Mest kjendt er hendes
«Hepta-méron», en novellesamling, der kun ved sit navn minder
om Boccaccios «Decamerone»; indeholder en del af
interesse til forstaaelse af samtidens liv, men er ellers et
kjedsommeligt og aandløst arbeide. Desuden digte,
tildels af mystisk-religiøst indhold (cMarguerites de la
Marguerite des princesses»). [Litt.: W. Rasmussen, «M. af
Navarra» (1901).]
Margrete a f Parma (1522—86), statholderinde i
Nederlandene 1559—67, uegte datter af Karl V, var først
gitt med en Medici, siden med en Farnese (s. d.), der
bJev hertug af Parma og Piacenza. Som statholderinde
lod hun sig en tid lang lede af Granvella.
Margrete (1456—87), skotsk dronning, eneste datter
af Kristian I af Danmark og Norge, egtede 1469 Jakob III
af Skotland og gjorde sig populær i landet. Som pant
for medgiften, 60 000 gylden, fik Jakob Norges besiddelser
Orkn- og Shetlandsøerne, der siden er forblevet skotske.
Margrete a f Østerrige (1480—1530), statholderinde
i Nederlandene fra 1507 med afbrydelser til sin død.
Datter af keiser Maximihan og Maria af Burgund; var først
gift med Juan af Spanien, siden med Filibert af Savoyen.
Var en klog og begavet dame, hvis taler, digte og breve
er udgivet.
Margrete, pseudonym for Gjør, Bolette Margrete.
Marguerite (bot), benævnelse for chrijsantemiim
friite-scens, en art, som hører hjemme paa de Kanariske øer
og som er en alm. dyrket og yndet prydplante.
Margueritte [-gørit], Paul (I860—) og broderen
Vi tor M.(1866—), fr. forfattere, sønner af general M., som
faldt ved Sedan. Paul var med blandt dem som op-
Schmutzpapier (t) n,
makulatur.
Schmutzwasser ® n, søle-,
spildevand.
Schmutzwetter ® n, slud.
Schnabel (t) m, neb; snabel
(paa sko, skib); tud.
Schnabelfisch (t) m,
sprøite-fisk.
schnäbeln (t) nebbes.
schnabelschnell ®
skravlevoren,
Schnabeltier ® n, nebdyr.
Schnack ® m, snak.
schnacken ® snakke.
Schnacker (t) m, sludre-,
væve-bøUe.
Schnackerei ® f, snak.
schnackhaft, schnackig (î)
snaksom, snakkesalig.
traadte mod Zolas naturalisme, og som istedet vilde
sætte en forbedret psykologisk roman. Af hans talrige
romaner regnes «Amants» af mange for den bedste. En
er oversat paa dansk («Søster»). — Victor var først
officer og begyndte med digte, slog sig siden sammen
med sin broder i forfatterskab. Særlig bekjendt er deres
skildringer fra krigen 1870 («Une époque: Le désastre»,
o. fl. ; svensk overs.). De skrev ogsaa socialromaner, som
«Femmes nouvelles» (for kvindesagen), «Les deux vies»
(for skilsmisse; tysk overs.), 1905 opført som
teaterstykke («Le cæar et la loi»).
Marheineke, Philipp Konrad (1780—1846), t.
spekulativ teolog, 1811 professor i Berlin, repræsentant
for det hegelske høire i teologien. Udgav spekulativ
dogmatik og praktisk-teologiske arbeider.
Marholm, Laura, pseud. for Hansson, L.
Maria, bibelske personer. 1. M. fra Nazareth,
Jesu moder, som var trolovet med tømmermanden Josef,
da det bebudedes hende, at hun skulde føde Guds søn
(Luk. 1, 27). Efter traditionen var hun af Davids siegt,
hvad evangeliets slegtregistre ikke beviser. Som Josefs
hustru (Matt. 1, 24) flygter M. med mand og barn til
Ægypten og vender tilbage til Nazareth. At hun senere
har født Josef børn, sees af Matt. 13, 55, hvad den katolske
tradition, der hævder M.s jomfruelighed, bortforklarer.
Udover beretningerne fra Jesu barndom træffer vi kun
M. Joh. 2, Mark. 3, 31, Joh. 19, 27 under korset og Ap.
gj. 1,4 i menigheden. Men de nytestamentlige apokryfer
har meget at fortælle om M., hendes forældre Joakim og
Anna, hendes opdragelse i templet, hendes trolovelse,
hendes død o. s. v. I den katolske kirke tilbedes M. med
«ave» som himmeldronning. Middelalderens romantik
fremmede M.-dyrkelsen, og jesuiterne førte den videre
(madonna). Fremstillingen i skulptur og maleri af M.
hører til den kristelige kunsts mest yndede emner og
forekom i middelalderen i hver eneste kirke. I de
nordiske lande er der bevaret talrige middelalderske
M.-figurer; vanligst er fremstillingen af M. med Jesusbarnet,
oftest udført i træ og rigt bemalet og forgyldt. Hos os
er scener af M.-legenden (efter apokryferne) derimod
noksaa sjeldne. — 2. M. fra Bethanien, discipel af Jesus
(Luk. 10, 39, Joh. 11, 32; 12, 3). — 3. M. Magdalena
(d. e. fra byen Magdala), kvinde i Jesu følge (Luk. 8, 2;
jfr. Mark. 16, 9), under korset (Mark. 15, 40), ved graven
(Mark. 16, Joh. 20). Den katolske tradition identificerer
uden grund M. Magdalena med skjøgen (Luk. 7, 37). —
4. M., Klopas’ hustru, efter Joh. 19, 25, søster af Jesu
moder og efter Mark. 15,40 moder til Jakob den yngre
og Joses.
Maria, se ogsaa M arie.
Maria Eleonora (1599—1655), sv. dronning, datter
af kurfyrst Johan Sigismund af Brandenburg og Anna
af Preussen, gift 1620 med Gustaf Adolf, hvem hun
elskede til afguderi. M. var smuk, men lunefuld og
urolig, og efter kongens død tog derfor regjeringen selv
datteren Kristinas opdragelse i sin haand. Dybt krænket
og mere og mere utilfreds med forholdene i Sverige
indlod M. sig i hemmelige underhandlinger med Kristian IV
og flygtede 1640 til Danmark, hvor hun blev i tre aar.
Derpaa levede hun i Preussen 1643—48, hvorefter hun
atter tog ophold i Sverige.
Schnake (D m (f), lystigt
indfald, spøg.
Schnake ® f, myhank; myg.
schnakig, schnakisch
©morsom, lystig, pudsig.
Schnalle ® f, spænde,
schnallen ® spænde.
Schnallenriemen (t) m,
spæn-derem.
Schnalz ® m, smeld, knald;
smek; knips.
schnalzen ® smelde, knalde;
smekke; knipse.
schnapp! ® vips!
schnappen (t) snappe. In die
Höhe s. vippe, slaa i veiret,
Schnapper ® m, fluesnapper;
knips; smeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
