Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrete ... - Ordbøgerne: S - Schmutzpapier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
Schnäpper—schnauzbärtig
Maria, dronninger af England. 1. M. I, den blodige
(1516—58), regjerende dronning 1553-58; datter af
Henrik VIII i første egteskab med Katharina af Aragonien,
erklæredes illegitim 1534, men fik atter sukcessionsret
1544 elter halvbroderen Edvard VI, hvis testamente til
fordel for Jane Grey (s. d.) M. fik omstødt ved adelens
hjælp; derpaa tog hun biskop S. Gardiner (s. d.) til
lord-kansler og gik frem med stor grusomhed mod
protestanterne for at gjenindføre katolicismen. M. erhvervede
sig derved sit tilnavn, og forbitrelsen mod hende øgedes
ved giftermaalet med Filip II af Spanien 1554; tillige
fik denne hende indblandet i krigen mod Frankrige,
hvorved hun mistede Calais. M.s triste ungdom med
den lidte krænkelse, forhaanelserne for hendes oprigtige
tros skyld og de mange feilslagne forhaabninger bragte
hende til at henfalde i melankoli; hendes død kom som
en befrielse baade for hende og landet. [Litt. : Stone,
«History of M. I» (London 1901).] —2. M. II af Modena
(1658—1718), dronning 1685—88; datter af Alfonso IV
af Modena, egtede 1673 Jakob II, hvem hun trolig støttede
i hans arbeide for katolicismen. At hun 1688 fødte
sønnen Jakob Edvard, gav stødet til revolutionen; siden
levede hun i Frankrige. [Litt.: M. Haile, «M. of Modena»
(London 1905).] — 3. M. III af Stuart (1662—94),
dronning 1689—94; datter af Jakob II og Anne Hyde,
opdroges som protestant og egtede 1677 Vilhelm (III) af
Oranien, hvis planer om at styrte faderen hun billigede.
Naar Vilhelm var borte fra England, førte M. regjeringen.
Maria, dronninger af Frankrige. 1. M. a f Medici
(1573—1642), f. i Florens, datter af storhertug Frans II
af Toskana. 1600 gift med Henrik IV af Frankrige, 1601
moder til Ludvig XIII. Samlivet mellem M. og kongen
iøvrigt slet. Henrik var utilfreds med, at M. lod sig
lede af sin italienske kammerfrue Leonora Galligai og
hendes mand Goncini. Efter kongens død 1610 blev M.
formynder for sin søn og slog snart ind paa en
spanskvenlig, katolsk politik. Sully trak sig tilbage og Goncini
blev enkedronningens mægtige raadgiver. Den unge
konges yndling, Luynes, lod han imidlertid myrde, og
M. tilbragte nu en række pinlige aar, undertiden i aabent
fiendskab med sin søn. Richelieu søgte at udsone moder
og søn, men da M. var for intrigant og herskesyg til at
finde sig i Richelieus magt, begyndte hun at spinde
rænker mod denne sammen med sin yngre søn Gaston
af Orleans. 11 nov. 1630 haabede hun at have faaet
kongen paa sin side og triumferede allerede (journée des
dupes), men kongens pligtfølelse seirede, og Richelieu
blev i sin stilling. M. maatte siden leve udenfor
Frankrige. — 2. M. Theresia (1638—83), datter af Filip IV
af Spanien. 1660 gift med Ludvig XIV som en art pant
paa Pyrenæerfreden 1659. Blev moder til seks børn, af
hvilke kun det ældste, dauphinen, overlevede hende.
Hun holdt meget af sin mand og saa med dyb sorg paa
hans samliv med vekslende friller. Hendes sidste
leve-aar synes, ved fru Maintenons hjælp, at have været
lykkeligere. - 3. M. Antoinette (1755—93), datter
af keiserinde Maria Theresia af Østerrige, 1770 gift med
den franske dauphin, senere kong Ludvig XVI. Hendes
moder havde givet hende lærere i alle mulige fag, og
dog kunde hun som voksen neppe skrive. Hendes
uvidenhed var utrolig, hun læste kun romaner og kjedede
Maria—Maria Stuart
540
Maria Antoinette.
sig fordærvet, hvis hun
var nødt til at tale med
alvorlige og
kundskabsrige mænd. Hun elskede
musik og skuespil, men
var uden begreb om
kunst. Hun dyrkede med
lidenskab al slags sport,
var lunefuld og
hensynsløs overfor den stive
etikette, vandt mange
venner, men krænkede
flere. Hun stod helt
fremmed ligeoverfor de
brede lag og var blottet
for enhver forstaaelse af
samfundshensyn,
hensynsløs ødsel og uden
forestilling om penges
værdi. Bidrog meget til
at styrte Turgot 1776
og lod sig bruge som redskab for Østerriges politik
(«østerigerinden»), efterhaanden upopulær, ja forhadt (se
Halsbaandshistorien). Det var hende, der drev
kongen til flugtforsøget 20 juni 1791. Fængslet sammen
med sin familie 10 aug. 1792. Viste megen sjælsstyrke
under de følgende ulykker. Guillotineret 16 okt. 1793.
[Litt.: Biografier af Goncourt, Imbert de St. Amand,
Tourneaux, Tschudi o. fl.]
Maria Louise (1791—1847), keiser Napoleons anden
hustru, datter af keiser Frans I, 1810 gift med Napoleon;
fødte 1811 en søn (^Napoleon II). Efter Napoleons
fald blev hun sikret hertugdømmerne Parma, Piacensa
og Guastalla, og 1816 kom hun til Parma. Med sin
overhofmester, grev Adam Albert v. Neipperg, med hvem
hun 1821 indgik morganatisk egteskab, fik hun aug. 1821
en søn, Wilhelm Albrecht, greve af Montenuovo (d. 1895
i Wien). Efter Neippergs død egtede hun 1833 en greve
af Bombelles.
Maria II da Gloria (1819—53), port. dronning 1833
—53, datter af Pedro I af Brasilien og Leopoldine af
Østerrige; 1826 udnævnt til dronning, da faderen gav
afkald paa tronen. Farbroderen Dom Miguel tilrev sig
imidlertid magten, og først 1833 kom M. til Lissabon. 1834
erklæret myndig, 1836 gift med hertug Ferdinand af
Sachsen-Koburg-Kohary. Uden regentevner tog M. livlig
del i de evindelige partistridigheder og
forfatningsom-veltninger, landet altid har været hjemsøgt af. Af
sønnerne blev to regenter efter hende, Pedro V 1853 — 61 og
Ludvig I 1861—89.
Maria Pia (1847—), dronning af Portugal 1862—89;
datter af Viktor Emanuel, Italiens første konge, egtede
1862 Ludvig I af Portugal (d. 1889) og blev moder til
Carlos I, dræbt 1 feb. 1908. Efter revolutionen okt.
1910 søgte M. tilflugt i Italien.
Maria Feodorovna, rus. keiserinde, se Dagmar.
Maria Stuart (1542—87), dronning af Skotland 1542
—67, datter af Jakob V og Marie af Guise, opdroges
ved Katharina af Medicis hof; hun lærte sprog og musik,
men tillige forstillelseskunst og datidens tvetungede
politik. Egtede 1558 den senere Frans II, hvem hun
Schnäpper ®m, lancet,
sneppert; skariflkator.
Schnapphahn ® m, stimand,
stratenrøver.
Schnappmesser ® n,
foldekniv.
schnapps (e) hollandsk gene
ver; (pi) snaphaner, marodører.
Schnappsack ® m, ransel.
Schnappschloss ® n,
smek-laas.
schnaps! ® vips!
Schnaps ®m, schnaps (f)m,
snaps, dram.
Schnapsatem (t) m,
brænde-vinsaande, -os.
schnapsen (t) snapse, drikke
drammer.
schnarchen ® snorke.
Schnarre ® f, skralde,
schnarren (t) snurre, surre,
skratte.
Schnarrwachtel® f, åkerriks,
schnatterhaft, schnatterig
® snadrende.
Schnatterhans (t)m,
skravle-fant, -bøtte.
Schnatterliese ® f,
skravlebøtte, slarve.
schnattern ® snadre; prate
skravle, snakke.
Schnau (t) f, snau (fartøi),
schnauben ® snøfte, pruste
fnyse = schnaufen.
Schnauzbart ® m, knebels
bart, mustache, o\erskjeg.
schnauzbärtig (t) med kne
belsbart, mustache, overskjeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
