Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin ... - Ordbøgerne: S - Schulbauten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
Martin—Martini
578
Martin, Elias (1739—1818), sv. maler og
kobberstikker, studerede bl. a. i London. M., der ogsaa har
malet portræter (f. eks. af Bellman), historie- og
genre-malerier, er sin tids betydeligste svenske landskabsmaler;
særlig kan nævnes hans Stockholmsvuer. M. og hans
broder Johan Fredrik M. (1745—1808) har desuden
udført adskillige raderinger.
Martin,Fredrik Robert (1868—), sv. kunstindustriel
forfatter, har foretaget arkæologisk-etnografiske
forskningsreiser i Sibirien, Kaukasus, Tyrkiet, Ægypten etc.,
bl. a. for at foretage indkjøb. M. har publiceret arbeider
over flere af disse landes kunst- og kulturhistorie, over
svenske og danske gjenstande i russisk eie etc.
Martin [martæ’], Henri (I860—), fr. maler. Har
væsentlig beskjæftiget sig med dekorativ malerkunst og
udført store verker i raadhusene i Paris, Toulouse, etc.
Hans kunst, hvis teknik er præget af pointillisme, er
paavirket af Puvis de Ghavannes. I Luxembourgsamlingen
i Paris findes bl. a. «L’inspiration» og «Solbelyst hus».
Martin [martæ’], Pierre (1825—), fr. metallurg,
berømt som opfinder af den med hans navn betegnede
staalfremstillingsproces, havde mange vanskeligheder at
overvinde, før metoden vandt alm. indpas og naaede
frem til den verdensbetydning, den nu har. Oprindelig
fremstillede M, staal (med lidet kulstof) ved
sammensmeltning af jernskrab med raajern, hvis indhold af
kulstof, silicium, mangan o. 1. bortskaffes ved oksydation,
dels ved lufttilførsel, dels ved surstofaflevering fra det
rustne (surstofholdige) skrabjern. Staalet leveredes fra
ovnen i flydende tilstand, saa det kan heldes direkte i
former. Da M. maatte benytte en af Siemens opfunden
gasfyrings-regenerativovn for at opnaa den nødvendige
høie temperatur paa opimod 2000° C., kaldes processen
ogsaa Siemens-M.-processen, medens denne betegnelse
særlig anvendes for den nu sedvanlige modifikation, hvor
raajern omdannes til staal under anvendelse af jernmalm
med eller uden tilførsel af aflald fra staalverker og
valseverker. Malmens surstof bortoksyderer raajernets
fremmede bestandele, medens det dannede staal gives
det ønskede kulstofindhold ved tilførsel af speiljern eller
lignende. M.-processen kan være sur eller basisk, og
ovnen maa da have tilsvarende foring (se
Staalfremstilling). M.s første patent er fra 1858, og hans første
ovn i Sireuil (1865) var bygget for at fremstille en ton
Staal ad gangen. Moderne M.-ovne kan optage 25 tons
(undertiden 100 tons), og verdensproduktionen af M.-staal
overstiger 20 mill, tons aarlig. 1910 blev den gamle
foregangsmand hædret af udsendinger fra de store
jern-verksforeninger i England, Tyskland, Østerrige og
Frank-rige og blev samtidig ridder af Æreslegionen.
Martin [mâdtin], Sir Theodore (1816 — 1909), eng.
digter, oversætter og biograf, søn af en sagfører i
Edinburgh, hvor han ogsaa selv begyndte som sagfører. Senere
bosat i London og beskjæftiget med litterære sysler. Hans
første digte var nogle ballader under pseudonymet Bon
Gaultier. Han oversatte talrige verker, f. eks. Dantes
«Vita nuova», Goethes «Faust», Schillers «Die Glocke»,
Oehlenschlägers «Aladdin» og «Gorreggio», Hertz’ «Kong
Rénés datter». Heines digte. Hans hovedverk er en stor
biografi over prinsgemalen: «Life of the prince Gonsort»
(1874—80), skrevet paa dronning Victorias opfordring.
Schulbauten—Schuldner
Martina Fra’nca, Italien, by i prov. Lecce (Apulien),
inde paa halvøen ved jernbanen Taranto—Monopoli;
18 000 indb.
Martineau/niaafmoy, Harriet (1802—76), eng.
forfatterinde, beskjæftigede sig især med nationaløkonomien
under sterk paavirkning af Ricardo, hvis lære hun søgte
at illustrere i fortællinger som «The rioters», «The
turnout» ; ligeledes i «Illustrations of political economy»,
«Poor law and the paupers». Desuden udgav hun to
reiseskildringer, «Society in America» og «Eastern life»,
to romaner samt en «History of England during the
thirty years’ peace» (1816—46), og endelig oversatte hun
den franske filosof Comte.
Martinez Campos, A r sen i o (1834—1900), sp.
general; 1864—70 paa Cuba, bekjæmpede derefter karlisterne
og lod dec. 1874 Alfons XII udraabe til konge, blev
generalkaptein i Katalonien og endte karlistkrigen mars
1876. Dæmpede 1877 som generalguvernør opstanden
paa Guba^ men kabinettet Ganovas del Gastillo vilde
ikke godkjende hans løfter til insurgenterne, og M. kunde
heller ikke selv som premierminister 1879 gjennemføre
sin vilje. 1881—83 krigsminister under Sagasta, var
oftere senatsformand og generalkaptein, en af
kongedømmets trofaste støtter. Ledede 1894 et tog mod Marokko
og bekjæmpede 1895—96 uden held opstanden paa Guba.
Martinez de la Rosa, Francisco (1789—1862), sp.
statsmand og digter; 1808 professor i filosofi i Granada,
virkede i opstanden mod franskmændene og for
indførelsen af en forfatning; 1812 medlem af cortes, men
ved Ferdinand VH’s tilbagekomst deporteret, vendte
tilbage ved oprøret 1820, var nu mere moderat og blev
1822 førsteminister. Efter enevældets gjenindførelse 1823
drog M. til Paris. 1833—35 atter premierminister,
derefter flere gange gesandt og minister, stadig medlem af
cortes og fører for den moderate konstitutionelle
opposition (model ados). Skrev talrige digte («Zaragoza», 1808),
dramaer og romaner.
Martini, Ferdinando (1841—), ital. forfatter og
politiker, først normalskolelærer; gik over til litteraturen.
Hans proverber, en efterligning navnlig af Mussets, gjorde
lykke, saaledes «Ghi så il gioco non l’insegni». Ogsaa
komedien «La vipera» fik en god modtagelse. I aviser
og tidsskrifter skrev han en hel del artikler for en stor
del af litterærkritisk art. Stort bifald vandt hans
beskrivelse af den reise, han foretog i de italienske kolonier
i Afrika (1890), hvor han var guvernør. Desuden udgav
han lyriske digte, realistiske fortællinger og breve af Giusti.
Martini, Giambattista, alm. kaldt Padre M. (1706
—84), ital. musikforsker, berømt over hele Europa som
lærer, komponist og forfatter, kirkekapelmester i Bologna.
Hans mest anseede verker er en musikhistorie i 3 bd.
og en lærebog i kontrapunkt i 2 bd. Forresten skrev
han en række kirkekompositioner.
Martini (el. di Martin o), Simone (omkr. 1284—
omkr. 1344), ital. maler fra Siena. Blandt hans verker
kan nævnes den store freske af madonna med helgener
i Pal. Publico i Siena, et rytterbillede i samme by, i Pisa
resterne af et stort altarverk, freskerne i Martinskapellet
i S. Francesco i Assisi, videre fresker i Notre Dame
des Dons i Avignon, hvor M. opholdt sig fra 1339. Hans
verker, der hører til det bedste af middelalderens maler-
Schulbauten ® pl,
skolebygninger.
Schul behörde (t) f, skolestyre.
Schulbezirk ® m, skolekreds.
Schuld ® f, gjæld; skyld;
brøde.
schuldbeladen ®
skyldbetynget. brødefuld.
Schuldbeweis ® m, bevis (for
anklagens rigtiglied).
schuldbewusst ®
skyldbevidst.
Schuldbewusstsein ® n,
skyldbevidsthed.
Schuldbrief ® m, gjældsbevis,
•brev, -forskrivning,
schulden ® skylde,
schuldenbelastet ®
forgjæl-det, beheftet med gi æld.
schuldenfrei ® gjældfri.
Schuld(en)gefängnis ® n,
■haft f, gjældsfængsel.
Schuldenlast®f, gjældsbyrde,
gjæld.
schuldenlos (D gjældfri.
Schuldentilgung (t) f,
(afbetaling, amortisering (af gjæld).
schuldfrei (t) skyldfri.
Schuldiener (t) m, vagtmester,
pedel.
schuldig® skyldig; pligtig(Ul).
Schuldigsprechung ® f,
domfældelse.
Schuldirektor ® m,
skolebestyrer, rektor.
schuldlos ® skyldfri, uskyldig.
Schuldlosigkeit ® f,
skyldfrihed, uskyldighed.
Schuldner ® m, skyldner,
debitor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
