Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin ... - Ordbøgerne: S - Schulbauten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
Schuldposten—Schulmeistere!
kunst, viser pragt og miniaturagtig finhed i udførelsen
og en egen ynde over figurerne.
Martinique [martini’k], fransk ø i Vestindien, en af
de smaa Antiller, ligger paa 14° 30’ n. br. og 61° v.l.,
er 987 km.^ og har 182 024 indb. (1906). M. er en
bjerg-fuld 0, for en stor del af vulkansk oprindelse, og de
høieste topper er alle vulkaner, deriblandt øens høieste
fjeld Mont Pelée i n.v., 1350 m. I historisk tid har
bare Mont Pelée havt udbrud, det frygteligste i 1902, da
byen St. Pierre blev ødelagt og 30—35000 mennesker
omkom (se St. Pierre og Pelée, Mont). Klimaet er
hedt og fugtigt og lidet passende for europæere.
Befolkningen bestaar for størstedelen af negre og mulatter,
bare omtr. 8000 er hvide. Øens vigtigste produkter er
sukker og kakao, dernæst kaffe, tobak og bomuld. Der
er 15 sukkerfabriker og 63 rumdestillationer, og der
udførtes i 1908 omtr. 36000 tons sukker, I2V2 mill, liter
rum og 529 tons kakao. Meget dyrkes ogsaa af
nærings-planterne maniok, jams og batater. Handelen foregaar
mest med Frankrige, men den har lidt sterkt ved
jord-skjælvet 1902 og en orkan i 1903. Der er ingen
jernbaner. Hovedstaden og vigtigste handelsby er Fort de
France (27 000 indb.). Garnisonen er omtr. 400 mand.
— M. blev opdaget 1493 af Columbus. De første franske
kolonister nedsatte sig her i 1635, og øen har senere
tilhørt Frankrige med undtagelse af aarene 1761—63,
1794—1802 og 1809—14, da den var okkuperet af England.
Martinitz, Jaroslav Bofita von, kaldt
Sme-cansky (1582—1649), böhm. embedsmand af gammel
adel, blev 1609 keiserlig hofmarskalk og 1617 medlem af
statholderskabet, i hvilken egenskab han 1618 selvtredje
af protestanterne i Prag blev kastet ud af Hradschins
vindu. Han undkom til München og indtog efter 1620
høie embeder i Böhmen. Fra en sidegren af siegten
nedstammer Clam-M. (s. d.).
Martïno, Simone di, se Martini, S.
Martinprocessen [martæ’-], proces til fremstilling
af Staal, se Martin, Pierre.
Martinsburg, by i de Forenede stater, Vest-Virginia,
100 km. n.v. for Washington; 7564 indb. (1900).
Brænderier, kornhandel.
Martinsen, Gustav (1843—), n. brugseier.
Grundlagde 1870 ea kjøbmandsforretning i sin fødeby Drammen.
Flyttede 1884 til Kra., hvor han oprettede kornimport- og
formalingsfirmaet Bjølsen valsemølle, hvis leder han (1911)
fremdeles er; det er efterhaanden blevet en af landets
største forretninger i sit slags. Deltog meget i 1890-aarenes
handelsmøder. I nogle aar Kra.s viceordfører og.var en af
hovedstadens repræsentanter paa stortingene 1900—06.
Martins staalovn [martæ’s -], se Martin, Pierre.
Marti’t, mineral, som kemisk bestaar af FCgOg og
krystalliserer regulært. M. ansees som en pseudomorfose
(s. d.) af magnetjernsten. Forekommer f. eks. ved Kragerø.
Martius, Karl Friedrich Philipp von (1794—
1868), t. botaniker, fra 1826 professor i botanik og direktør
for den botaniske have i München. Foretog 1817—20
en videnskabelig reise i Brasilien, hvorfra han medbragte
et meget betydeligt materiale, hvis bearbeidelse
resulterede i et større antal skrifter. Mest bekjendt er hans
«Flora Brasiliensis», hvis udgivelse begyndte i 1840, og
som omfatter mangfoldige bind.
Martinique—Marulk
580
Martiusgult, manchestergult, C10H5 . (N02)2.(0H),
er natriumsaltet af di-nitro-a-naftol, der faaes ved at
behandle a-naftol-di-sulfosyre med salpetersyre. M. er
gult, opløseligt i vand og farver uld guldgul, men ikke
vaskeegte.
Martorell, Spanien, by i provinsen Barcelona, inde
i landet ved Llobregat og jernbanen fra Barcelona, som
ved M. bøier sydover langs kysten; 3000 indb. Bro med
romersk triumfbue fra den karthagiske tid.
Martos, Spanien, by i provinsen Jaen (Andalusien),
ved jernbanen Jaen—Lucena; 17 000 indb. Svovlkilder.
Frarevet maurerne 1225 blev M. overladt til
Galatrava-ordenen. Her beseirede 1854 oprørerne under O’Donnell
de kgl. tropper.
Martucci [martûttsi], Giuseppe (1856—1909), ital.
komponist og pianist, musikdirektør i Bologna, har i
tilknytning til de tyske mestre skrevet en symfoni,
klaverkoncert og kammermusik og regnes blandt de
talentfuldeste ny-italienske musikere.
Martyn [mådiin], Henry (1781 — 1812), eng.
missionær i Indien og Persien; særlig i det sidste land maatte
han gjennemgaa mange trængsler, der bidrog til hans
tidlige død. Hans eksempel gav nyt liv til
missions-interesserne i England.
Martyr (græ. martys, vidne) kaldtes de kristne
«blodvidner », som i forfølgelserne led døden for troens skyld.
Stefanus (Ap. gj. 7) var den første. Missionshistorien har
stadig m. at opvise. M.-akter er oldkirkelige skrifter om
m.s død. De egentlige akter er forholdsvis paalidelige
udskrifter af forhørsprotokollerne ; de tilføiede passiones
(lidelser) er ofte sagnagtig overdrevne. M.s dødsdage
æredes som deres sande fødselsdage, og paa deres grave
samledes menigheden til bøn og nadver.
Marulk (lophius piscatorius), en stor, ofte over
meterlang fisk, tilhørende tussefiskenes (pediculati) familie.
Marulk (lophius piscatorius).
Den har meget stort, bredt afplattet hoved med vældigt
gab og sterke, spidse tænder. Øinene ligger paa
oversiden af hovedet. Halen er svagt bygget, fisken lidet
muskuløs og ingen sterk svømmer. Brystfinnerne er store,
rettet til siden, saa fisken kan krybe ved deres hjælp.
Merkelige er de talrige lapper og vedhæng, hvormed
huden paa legemets brunlige overside er forsynet. De
giver fisken udseende af en tangbevokset sten. Den første
rygfinne bestaar bare i endel isolerede straaler, hvoraf
Schuldposten ® m,
gjælds-post.
Schuldprozess ® m, gjælds-
Schuldschein ® m,
gjælds-bevis, -forskrivning, -brev.
Schuldverbindlichkeit ® f,
gjældsforpligtelse.
Schule ® f, skole.
schulen ® skole.
Schüler ® m, skolegut, discipel,
elev.
schülerhaft, -massig (t)
skole-gutagtig.
Schülerhaftigkeit ® f,
skole-gutagtighed.
Schülerin (t) f, kvindelig elev.
Schulfeierlichkeit ® f,
skolefest.
Schulferien ® pi, skoleferie.
Schulfuchs ® m, pedant.
Schulfuchserei ® f, pedanteri,
schulfuchsig ® pedantisk.
Schulgenoss ® m, -genossin
f, skolekamerat.
schulgerecht ® skolemæssig.
Schulheft ® n, stilebog.
Schulherr ®m, skoleinspektør.
Schulinspektion ® f,
under-visningsinspektion.
schulkrank ® skulkesyg.
Schulmädchen ® n, skole-
^ Schulmann ® m, skolemand,
schulmässig ® skolemæssig.
Schulmeinung ® f, doktrin.
Schulmeister ® m,
skolemester.
Schulmeistere! ® f,
skole-mestergjerning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
